Ekspert i beredskab: Er Danmark klar, når katastrofen rammer?

Af Preben Bonnén
Politisk rådgiver og analytiker, Forum for Samfundets Beredskab

Som politiker bliver man ikke populær på at bevillige midler til forebyggelse på områder, hvor man ikke umiddelbart kan "forestille" sig et "muligt" behov.

Omvendt kan man som politiker være helt sikker på at blive upopulær, hvis man ikke på forhånd har tildelt myndighederne de nødvendige ressourcer, når ulykken indtræffer.

I den forbindelse skal henvises til de mange skov- og naturbrande, som hærger i flere europæiske lande, herunder i Danmark og i nabolandene Norge og Sverige.

Især Sverige lider under de mange skovbrande og har måttet rekvirere hjælp fra Danmark, Norge, Finland, Tyskland, Polen, Frankrig, Italien, Tyrkiet og flere, ligesom der også er åbnet op for modtagelse af bistand og assistance fra NATO.

Hvor der under normale omstændigheder er i omegnen af 1.200 naturbrande i Danmark fordelt på et helt år, udgør de alene i juli måned omkring 2.000 naturbrande hen over året, og fortsætter tendensen i årene, der kommer, så er det afhjælpende beredskab i Danmark ikke dimensioneret tilstrækkeligt.

Det handler om at investere i egen sikkerhed, før truslen er en realitet, og ikke efter, at den har fundet sted.

Preben Bonnén
Politisk rådgiver og analytiker, Forum for Samfundets Beredskab

Behov for udenlandsk assistance
Men det er ikke alene sommerens hedebølger og de mange naturbrande, som understreger de dramatiske svingninger og intensiteten i vejret.

Også de mange stormfloder og skybrud skal finde omtale, og som trækker stadig større veksler på både de kommunale beredskabsfællesskaber og det statslige redningsberedskab (Beredskabsstyrelsen).

Således udsendte Beredskabsstyrelsen i januar sidste år et varsel via EU's civilbeskyttelsesmekanisme – som svenskerne har gjort det i forbindelse med de mange skovbrande – med meddelelse om, at vi i Danmark måske kunne få behov for bistand og assistance.

Bistanden og assistancen fra udlandet blev lige nøjagtig ikke nødvendig, men havde indsatsen trukket ud, ville den have været nødvendig grundet manglende mandskab, materiel og udstyr.

Forsinket politisk reaktion
Dog er det ikke kun naturen, som udfordrer det afhjælpende beredskab i ind- og udland.

Også menneskeskabte handlinger, for eksempel terrorangreb, udfordrer de kommunale beredskabsfællesskaber og Beredskabsstyrelsen i et stadig større omfang.

Ser vi bort fra angrebet på Krudttønden 14. februar og ved synagogen i Krystalgade 15. februar 2015, så er vi i Danmark nådigt gået fri for et egentligt terrorangreb.

Hvor stor død og ødelæggelse et større terrorangreb vil forvolde er naturligvis meget vanskeligt at skulle forudsige. Det vil afhænge af mange og flere forskellige faktorer såsom tid og sted og ikke mindst, hvilket materiale og våben terroristerne vil gøre brug af, samt ikke mindst dimensioneringen af og robustheden i det afhjælpende beredskab.

Konsekvenserne som følge af enten naturkatastrofer eller et vellykket terrorangreb er der flere velkendte eksempler på, og alle, eller de fleste, gange har man efterfølgende fra politisk side været hurtige til at styrke beredskaberne, og Danmark er i denne sammenhæng ikke nogen undtagelse.

Hvor de opfølgende initiativer er både rigtige og vigtige, kommer de som regel og oftest for sent.

Den 'forsinkede' politiske forståelse og de efterfølgende mange gode initiativer og tiltag er resultatet (og læren) af en allerede sket hændelse med henblik på at 'undgå' en gentagelse eller være bedre forberedt til 'næste' gang, noget lignende måtte ske.

Danmarks livsforsikring
Mod naturens varme og/eller våde luner og irrationelle menneskeligt skabte (terror)handlinger vil intet afhjælpende beredskab fuldt og fast kunne hverken være totalt forberedt eller stå distancen fuldt ud.

Det ændrer dog på ingen måde på vigtigheden af at få klædt de kommunale beredskabsfællesskaber og Beredskabsstyrelsen tilstrækkeligt godt på til at afbøde konsekvenserne med det ene og overordnede formål at mindske tabet af menneskeliv.

Som det lader sig forstå, handler det om Danmarks livsforsikring og danskernes sikkerhed og tryghed.

Vi skal sørge for, at Danmark fortsat er et trygt land at bo i, og at vi har de fornødne ressourcer, både til at løse såvel dagligdagens og de længerevarende hændelser og til, når begge disse typer er under forandring. Det handler om politisk ansvarlighed, og det forudsætter, at der tænkes i de så nødvendige politiske perspektiver.

Men vil vi politikere, som tænker i perspektiver, må befolkningen lære at sætte pris på og vælge de politikere, som netop formår og forstår at tænke langsigtet. Det handler om at investere i egen sikkerhed, før truslen er en realitet, og ikke efter, at den har fundet sted.

Derfor skal politikerne allerede i dag beslutte sig for, hvilken udvikling de vil stå i spidsen for og huskes for. Hvis de venter til i morgen, kan det meget vel vise sig at være for sent.