Debat

Prehn vs. Pihl: Har folketingsmedlemmerne ondt i pjækketarmen?

DEBAT: Et opslag på Facebook viser, at socialdemokraten Rasmus Prehn og Venstres Kristian Pihl Lorentzen ikke umiddelbart er enige om den generelle arbejdsmoral i Folketingets mange udvalg. Altinget har bedt dem om en uddybning.

Den er en stolt tradition at tage sig en lille lur i Folketingssalen. 
Den er en stolt tradition at tage sig en lille lur i Folketingssalen. Foto: Scanpix
Søren Kristiansen Jacobsen Damm
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Altingets artikel (15. november) Politikere skulker fra besøg i folketingsudvalg, der viste, at to ud af tre udvalgsmedlemmer i gennemsnit er fraværende, når Folketingets udvalg modtager besøg af organisationer eller borgere, generede for nyligt en skarp debat efter at Venstres Kristian Pihl Lorentzen delte artiklen på Facebook og skrev følgende:

Det fik Socialdemokratiets Rasmus Prehn til at fare til tasterne og gå i rette med Pihl Lorentzen med denne kommentar på venstremandens Facebook-væg:

Vi har bedt de to folketingsmedlemmer om at uddybe deres standpunkter i hver deres indlæg og evt. forklare hvad årsagen til det lave fremmøde kan skyldes – og om der er en løsning på problemet.

---

Fokus på lave fremmødeprocenter for Folketingets udvalg

Af MF Kristian Pihl Lorentzen

Medlem af Folketingets Præsidium samt Transport- og Bygningsudvalget for Venstre

 

Altinget omtalte forleden en dugfrisk opgørelse vedr. udvalgsmedlemmerne fremmøde i forbindelse med foretræde for de 23 stående udvalg samt Grønlandsudvalget og Færøudvalget. Opgørelsen er ret nedslåede, idet der i perioden fra 23. november 2015 til 3. juni 2016 er registreret et gennemsnitligt fremmøde på 8,0 udvalgsmedlemmer. Sagt på jævnt jysk er dette ikke ligefrem imponerende i lyset af, at der er 29 medlemmer i de enkelte udvalg. Det gennemsnitlige fremmøde dækker over et vist udsving fra udvalg til udvalg. Personligt luner jeg mig en smule ved, at Transport- og Bygningsudvalget er duksen i klassen med et gennemsnitligt MF-fremmøde på 9,9 ved de 32 registrerede foretræder for udvalget i perioden.

Men samlet set er resultatet nedslående. Og mange af de borgere, der bruger en halv eller hel dag på at rejse til Christiansborg for at få foretræde for et udvalg med en vigtig sag, er givetvis ofte skuffede og frustrerede over de mange tomme stole i udvalgsværelset. Derfor kalder denne undersøgelse på, at vi medlemmer af Folketinget gør en indsats for at styrke deltagelse i udvalgsmøderne, herunder også ved samråd og almindelige udvalgsmøder, hvor deltagelse desværre også generelt er lav. Så langt, så godt.

Men lad os lige se nærme på årsagen til de lave fremmødeprocenter. De 25 udvalg med hver 29 pladser indebærer, at der er 725 udvalgspladser, der skal varetages. Dertil kommer et betydeligt antal pladser i delegationer mv. Det indebærer, at et folketingsmedlem typisk er medlem af 5–6 stående udvalg, nogle endda flere. Realiteten er, at udvalgsmøder ofte er placeret på samme tid i ugen, idet man tilstræber at holde mandage helt mødefri af hensyn til MF’ernes mulighed for at holde god forbindelse hjem til deres respektive valgkredse. Således er det meget ofte en fysisk umulighed for MF’ere at deltage i alle de udvalgsmøder, hvor de burde være til stede. Ingen kan være to steder på én gang. Specielt for de mindre partier kan det være en udfordring at være repræsenteret ved alle udvalgsmøder og foretræder, hvad de jo optimalt burde være. Fravær fra udvalgsmødet skyldes således ikke nødvendigvis et frådende anfald af dovenskab og slendrian på Borgen. Derimod skyldes det ofte, at udvalgsmedlemmerne på grund af anden aktivitet ikke kan være til stede. Det er således en prioritering, som jeg overlader til den enkelte MF’er.

En løsning på problemet med de mange sammenfaldende udvalgsmøder ville kræve en mere grundlæggende reform af Folketingets udvalgsstruktur – f.eks. med inspiration fra Rigsdagen i Sverige, hvor et udvalgsmedlem typisk har maksimalt 2-3 udvalgsposter, fordi der er markant færre, men mere tilstedeværende medlemmer af de enkelte udvalg.

Jeg overlader det trygt til de enkelte partier at vurdere, om en sådan reform bør igangsættes. Der er nemlig også hensyn, der taler for mange udvalgspladser, herunder muligheden for rimelig repræsentation af de mange partier. Under alle omstændigheder bør vi med udgangspunkt i den nedslående fremmødestatistik fastholde fokus på at øge deltagelsen i udvalgsarbejdet, herunder ikke mindst når borgere – som et vigtigt element i vores folkestyre – gør sig den store ulejlighed at komme i foretræde på Christiansborg.

 

----------

 

Folketingets politikere skulker ikke


Af Rasmus Prehn.

Transportordfører for Socialdemokratiet

Har du ondt i pjækketarmen, spurgte min far, når jeg ville blive hjemme fra skole. Det var træls, når han spurgte. Mest fordi jeg følte mig gennemskuet i forsøget på at hente nogle ekstra timer under dynen, hvor jeg kunne læse, se fjernsyn eller beskæftige mig med andet end skolearbejdet. De gange, jeg for alvor var sløj, spurgte min far ikke. Han kunne se, der var grund til, jeg ville blive hjemme, og at det bestemt ikke handlede om overdrevet pjæk i tarmfloraen. Min fars formanende ord havde en forebyggende effekt. Selv i dag skal jeg virkelig være ualmindelig sløj, før jeg lægger mig syg.

Derfor blev jeg oprigtig frustreret, da jeg den anden dag kunne læse på Altinget.dk, at Folketingets medlemmer ”skulker” fra Folketingets udvalg. Folketingets præsidium har lavet en statistik over, hvor mange medlemmer af Folketinget, der deltager i udvalgsmøderne. Det kan jo lyde ganske fornuftigt og som noget, man gør på alle andre ”rigtige” arbejdspladser. Problemet er bare, at undersøgelsen måler på det forkerte og sætter kikkerten for det forkerte øje. Det er der en række grunde til.

Først og fremmest kan medlemmer af Folketinget være medlemmer af 8-10 udvalg, hvoraf mange udvalgsmøder ligger på samme tidspunkt. En kollega fortalte mig den anden dag, at tre af hans udvalg ligger på nøjagtig samme tidspunkt. Med til historien hører, at præsidiet for ganske få år siden afskaffede suppleantposter i udvalgene og dermed gjorde alle til fuldgyldige medlemmer af de udvalg, de tidligere kun var suppleanter i. Med et slag pålagde man altså medlemmerne en potentiel dobbelt så stor arbejdsbyrde som tidligere. Det valgte man naturligvis at gøre ud fra den betragtning, at det er partiernes ordførere, der passer de enkelte udvalg, mens de øvrige medlemmer kan give en hjælpende hånd, når det er nødvendigt, eller bruge deres plads, når det er nødvendigt.

For eksempel er Trine Bramsen retsordfører for Socialdemokratiet. Derfor kommer jeg mest i Retsudvalget, når der er behov for det, eller hvis for eksempel Aalborg Kommune kommer forbi for at tale politiskole eller noget andet, hvor jeg har en lokal eller specifik interesse. Det er helt almindeligt accepteret, at det er den måde, vi arbejder på i Folketinget. Skulle vi deltage i samtlige af de udvalg, vi sidder i, ville vi sidde i det ene møde efter det andet, hvor vi ikke ville have tid til at læse op på sagerne eller til at mødes med de mennesker, der faktisk arbejder med sagerne ude i virkeligheden.

Når jeg for eksempel mødes med Hirtshals eller Aalborg Havn eller en af de andre over 60 danske erhvervshavne, Dansk Jernbaneforbund, Dansk Taxiråd, FDM, ITD, DTL, DSB, Arriva, SAS, Norwegian, Asfaltindustrien, DI-transport, 3F Transport, Brancheforeningen for Alkohollåse i biler, Cyklistforbundet, HK-Jernbane, Metal Søfart, en af landets transportforskere, en af de 98 danske borgmestre, der ønsker sig nye veje, broer eller cykelstier, eller med en af de hundredvis af øvrige aktører på transportområdet, så har jeg umenneskeligt svært ved at sidde i Folketingets Kirkeudvalg, hvor jeg faktisk har sæde. Mit ordførerskab på transportområdet har i mange perioder taget så mange timer, at det har været næsten umuligt at afsætte tid til de andre udvalg, jeg sidder i. I stedet vælger jeg at have tiltro til den pågældende ordfører i partiet.

Jeg kender ikke nogen i Folketinget, der ikke knokler solen sort hele ugen lang inkl. weekenderne. Nogle har arbejdsuger på 60 timer, nogle endnu mere – og ingen mig bekendt under 50 timer om ugen. De perioder, hvor folk tror, vi har ferie, er fyldt op med andre typer møder, læsning, skrivning, forberedelse, feltbesøg og studieture. Jeg ved, hvor meget vi arbejder, og hvor ofte vi må nøjes med måske tre eller fire timers søvn om natten for at nå det hele.

Undersøgelsen siger med andre ord ikke noget relevant. Men den tegner desværre et billede af mine kollegaer og mig som nogle dovne og uduelige politikere. Det er jeg ærgerlig over. For der er mere end nogensinde før behov for, at borgerne genopretter tilliden til demokratiet og stoler på deres valgte folketingspolitikere. Det bidrager denne undersøgelse ikke til. Derfor tordner jeg også imod undersøgelsen, fordi den – efter min mening – overser så mange omkringliggende omstændigheder, at den nærmest bør betragtes som ugyldig. Jeg håber, vi kan bruge vores kræfter på at tale vores folkestyre op, frem for at tale det ned og skabe mistro. En af de største trusler i mod vort demokrati er altså den mistro mod hinanden og vore medmennesker, der stadig oftere får lov at fylde i den politiske debat. Det gælder i forhold til hinanden som politikere, i forhold til arbejdsløse, i forhold til flygtninge og mange andre grupper. Husk nu, at vi alle er mennesker, der prøver at gøre vores yderste.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00