Professor afviser kritik af sprøjteforbud: ”Det er ikke et stort løft af naturen, men jeg vil ikke kalde det symbolpolitik”
NATUR: KU-professor Carsten Rahbek går i rette med to forskerkolleger, der har kritiseret regeringens sprøjteforbud i beskyttede naturområder. ”Det er et positivt tiltag,” siger han. Men forskerne fastholder kritikken.
Hjalte T. H. Kragesteen
Journalist og redaktørDet er vigtigt at slå fast, at regeringens lovforslag om at forbyde sprøjtning, gødskning og pløjning af § 3-områder bestemt gavner naturen.
Sådan lyder det fra professor i biodiversitet ved Københavns Universitet Carsten Rahbek.
Han har i en ophedet debattråd på Facebook erklæret sig uenig i den kritik af forslaget, som to forskerkolleger for nylig har præsenteret på ingeniøren.dk. Her betegner KU-lektor Hans Henrik Bruun og seniorforsker ved Aarhus Universitet Rasmus Ejrnæs begge lovforslaget som symbolpolitik uden nogen synderlig effekt på naturen.
Men sådan ser Carsten Rahbek ikke på det, forklarer han over for Altinget:
- I 1992 blev naturbeskyttelsesloven vedtaget.
- Her bliver omkring 10 procent af Danmarks areal beskyttet gennem § 3. Det gælder søer, moser, ferske enge, strandenge, heder, overdrev og vandløb. Som udgangspunkt er arealerne beskyttet mod tilstandsændringer, hvilket blandt andet betyder, at man ikke må påbegynde sprøjtning, gødning eller anden aktivitet, der kan forringe arealernes naturværdi.
- I 1992 besluttede man, at gødskning og sprøjtning godt kunne fortsætte på de arealer, hvor det i forvejen foregik. Derfor vurderer Miljø- og Fødevareministeriet, at det fortsat er lovligt at gødske og sprøjte på 37.000 hektar engarealer.
- En opgørelse fra Miljøstyrelsen i 2016 viser, at der er i alt 444.071 hektar § 3-beskyttet natur i Danmark
”Forslaget er ikke et stort løft af naturen, men jeg vil ikke kalde det symbolpolitik. Det er et positivt tiltag,” siger han.
Carsten Rahbek er enig med sine kolleger i, at forslaget ikke gavner de truede arter, men påpeger, at det er helt legitimt at ville gøre en indsats for de almindelige arter, der vil nyde godt af stoppet landbrugsdrift i de her områder.
Det er symbolpolitik, fordi effekten er uendeligt lille og meget, meget langsom.
Hans Henrik Bruun
Lektor, Københavns Universitet
”Det er min vurdering, at forslaget virker efter hensigten. Nemlig at give bedre vilkår for en række almindelige arter,” siger Carsten Rahbek og fortsætter:
”Biodiversitet handler ikke kun om de sjældne arter, men om naturen bredt. Og der er en stor del af befolkningen, som gerne vil sikre bedre vilkår for eksempelvis sanglærker og viber ude i det åbne land, selvom det er almindelige arter,” siger Carsten Rahbek.
Carsten Rahbek understreger også, at politikerne ikke har sagt, at de nu redder en masse sjældne arter. Og han mener også, at man skal have med i baghovedet, at de har lovet andre tiltag til netop det formål. Blandt andet meget mere urørt skov.
Miljø
EU
