Professor: Budgetlov har skabt kortsynet styring af skoler og daginstitutioner

Der er god grund til at interessere sig for den forestående evaluering og revision af budgetloven, hvis man er leder med økonomiansvar i en kommunal forvaltning, daginstitution eller folkeskole.

For det kan godt være, at budgetloven er den danske udmøntning af en tværeuropæisk krisepolitik. Men lovens indretning har ikke kun betydning for, hvordan en regering kan tilrettelægge landets finanspolitik.

Budgetloven har også en direkte betydning for de praktiske hverdagsbeslutninger helt ude på den enkelte kommunale institution.

"I den enkelte kommune har man i dag nogle strammere og mindre fleksible rammer end tidligere for, om kommunens skoler, daginstitutioner og plejecentre kan overføre penge fra et budgetår til et andet, " siger Kurt Houlberg, der er professor i kommunaløkonomi ved Vive.

Baggrunden skal findes i budgetlovens kombination af lovfæstede etårige udgiftslofter for kommuner og regioner, som understøttes af økonomiske sanktioner, hvis det samlede loft overskrides.

Tilskyndelse til benzinafbrænding
Formålet har været at få gjort op med en tilbagevendende tendens til, at ikke mindst kommunerne brugte flere penge, end de havde fået lov til af staten. Og den effekt ses tydeligt, siden man i 2011 indførte de systematiske sanktioner, der siden blev lovfæstet med budgetloven.

"Det har blandt andet betydet, at kommunerne under ét i en længere årrække har brugt mindre, end de har budgetteret på service. Af frygt for at blive ramt af sanktionerne har man lagt en sikkerhedsmargin ind," siger Kurt Houlberg.

Den effekt er dog aftaget med årene, hvor der er kommet stadig større overensstemmelse mellem de aftale udgifter og de afholdte udgifter.

En af de måder, budgetlovens fokus på etårig budgetoverholdelse har materialiseret sig på i praksis, har så været at begrænse de enkelte institutioner og forvaltningers muligheder for at overføre penge fra et budgetår til det næste.