Brian Vad: Energien skal tænkes som deleøkonomi

Af Brian Vad Mathiesen
Professor, Institut for planlægning, Aalborg Universitet København

De færreste skænker det en tanke, men vores forsyningssystem bærer i høj grad præg af, at vi effektivt og fremsynet har tænkt i helheder på energiområdet.

Danmarks energisystem er til overflod baseret på cirkulær økonomi-tankegang. Mange kender vores tradition for andelseje – også for vindmøller.

Men de færreste tænker over, at det er hvile-i-sig-selv-princippet og det lokale ejerskab, som danner grundlag for den udvikling, vi har haft af vores elnet, fjernvarmenet, affaldsanlæg, vand- og spildevandsforsyning.

Allerede før Brundtlandrapporten og Kyotoprotokollen havde Danmark sat kurs mod at isolere boligmassen, udnytte ressourcerne effektivt med for eksempel overskudsvarme fra affaldsafbrænding eller produktion af el via fjernvarme samt udvikle vindmølleteknologi – områder, hvor vi i dag har nogle af verdens førende virksomheder.

Det gjorde vi på grund af den dybe afhængighed af olieimport, vi havde, og på grund af den positive effekt, vi vidste, det kunne have på vores samfundsøkonomi. I dag har vi gavn af det, fordi det også har været med til at reducere vores energiforbrug, i modsætning til hvad der er sket i andre lande rundt omkring i verden.

Historisk har fjernvarmedækningen udviklet sig fra en niche til en teknologi, hvor næsten 70 procent af alle boliger har fjernvarme.

Brian Vad Mathiesen
Professor, Institut for planlægning, Aalborg Universitet København

Bygger på tillid
Hvis du har adgang til elnettet og er forbundet med fjernvarme, så er du en del af den bevægelse, som betyder, at vi har nogle af de mest effektive energisystemer i verden. Grundlaget er, at vi har tillid til energisystemet. To former for tillid:

For det første tillid til, at forvaltningen af el- og fjernvarmenet sker gennem lokalt ejerskab. Dette er afgørende, da man ikke har mulighed for at vælge en anden leverandør.  

For det andet tillid til, at reguleringen sikrer, at man ikke bliver beskattet eller ribbet af ejerne over el- og varmeregningen – det vil sige i tråd med tankegangen bag hvile-i-sig-selv-princippet.

Fjernvarme er industriel symbiose og deleøkonomi
For virksomheder og institutioner, der lever under hvile-i-sig-selv-princippet og har lokal forbrugereje eller kommunalt eje, er der en række fordele for borgene, når man sammenligner internationalt:

• Tillid til priser og ejerskab fra erhverv og husholdninger. Dette er en vigtig forhindring for fjernvarme i for eksempel Holland
• Ejerinteresserne sikrer, at formålet kun er lavere priser nu og fremover, at disse rammer erhverv og husholdninger lokalt, samt at der som hovedregel ikke må indbygges en profit, når det gælder fjernvarme.
• Har vist sig god til at sørge for langsigtede investeringer, og det er store, langsigtede investeringer, som kan give lave priser. Hvis man kræver 10-20 procent i årlig forrentning, vil det danske energisystem være væsentligt mindre effektivt. Forbrugerpriser er konkurrencedygtige på markedsvilkår og hviler på langsigtede investeringer i teknologier med lange levetider på grund af adgang til lavt forrentede lån og krav om, at man kun må investere i de billigste (langsigtede) teknologier. Høje forrentningskrav er en hindring for at bygge nye og udbygge fjernvarmenet i mange lande, for eksempel i Tyskland
• Har været innovativt sammenlignet med andre lande, der også har fjernvarme og dermed medført udviklingen af en række førende virksomheder på området
• Hvile-i-sig-selv-princippet giver et kontrollerbart (lokalt og konkret) prisloft baseret på faktiske forhold, og ikke et teoretisk generelt prisloft baseret på beregnede gennemsnit. Der er mulighed for (demokratisk) kontrol ved gennemsigtighed i priser og åbne regnskaber. Dette er en vigtig forhindring for fjernvarme blandt andet omkring de tyske Stadtwerke
• Store grønne forandringer teknologisk over kort tid (investeringsvillighed i modsætning til i for eksempel Tyskland, hvor fjernvarme betragtes som kulsort)
• Rammerne har været stabile over en lang årrække (men bliver i øjeblikket udfordret til skade for investeringsvilligheden i nye vedvarende energiteknologier).

Tillid er afgørende, da du kun kan få en anden leverandør ved at flytte. Til gengæld sikrer reguleringen, at du får de lavest mulige priser ved at lave stor konkurrence iblandt teknologiproducenterne.

Reguleringen er dog under pres, blandt andet fra Finansministeriet, fra pensionsfonde og fra kapitalfonde.

Ligeledes er det under pres i forskellige politiske aftaler, hvor noget tyder på, at politikerne ikke altid er klar over, hvilket guldæg de sidder på, og hvad ændringer i den økonomiske regulering kan betyde.

Derfor håber jeg, at det nye Folketing vil se på, hvordan dette guldæg kan opretholdes og videreudvikles, uden at man saver den gren over, man selv sidder på.

Et guldæg – nu og i fremtiden
Gennem en række analyser og forskningsprojekter har jeg og mine kollegaer undersøgt, om der er brug for fjernvarme i fremtidens energisystem. Både i Danmark og i Europa. Den entydige konklusion er, at det bliver dyrere og mindre effektivt, hvis vi ikke har fjernvarme.

Historisk har fjernvarmedækningen udviklet sig fra en niche til en teknologi, hvor næsten 70 procent af alle boliger har fjernvarme. Al den stund at det også giver et mere effektivt system, har det været en samfundsøkonomisk fordel for Danmark. Man skal huske, at i 1980 var over halvdelen af de på daværende tidspunkt godt to millioner husstande forsynet via et oliefyr.

I den seneste danske plan for, hvordan vi kommer over på 100 procent vedvarende energi, IDA's Energivision 2050, har vi brugt den store fordel, det er:

1. at isolere boligmassen
2. at udvide fjernvarmedækningen på bekostning af naturgas
3. at sænke temperaturen og udnytte varmepumper, geotermi og overskudsvarme bedre
4. at tænke energilagring ind i fjernvarmesystemet – en kendt teknologi, der er langt billigere end lagring af energi i batterier – også når vi kommer til 2050.

Ødelægger vi ejerskabsmodellen og den økonomiske regulering, fjerner vi tilliden til den infrastruktur, som forandringerne og de langsigtede investeringer, omstillingen til 100 procent vedvarende energi, skal bygge på.

Sætter vi ikke dette over styr, men udnytter synergierne mellem energibesparelser, fjernvarme, vindmøller, elnet og energilagring, så kan vi komme omkostningseffektivt over på vedvarende energi.