Professor: Forberedelsen af politiske beslutninger er blevet mere lukket

Den tidlige forberedelse af beslutninger i de danske ministerier er blevet mere og mere lukket.

Samtidigt synes processen i stigende grad at blive underlagt en stærk strategisk kontrol fra departementernes side.

Det vurderer professor Peter Munk Christiansen, der har undersøgt væsentlige udviklinger inden for politiske beslutninger siden begyndelsen af 1990’erne.

“Centraladministrationen har trukket beslutningsforberedelsen ind i departementerne. Den er blevet mere taktisk og strategisk,” siger han.

Modtryk fra stærke aktører
Udviklingen skal ses i lyset af, at man fra omkring 1930’erne og frem til 1970’erne og 1980’erne, hvor man udbyggede velfærdsstaten, havde et meget inddragende beslutningssystem.

Det var langsommeligt, men velfungerende, som Peter Munk Christiansen formulerer det. Staten tog sig god tid til at inddrage de fleste berørte interessenter, når der skulle udformes ny politik.

Men modsat dengang er dagens situation, at der er politisk enighed om et udgiftstryk, der ikke skal være større.

“Det betyder, at hvis du for alvor skal ind og lave noget om med en større reform, så kommer det til at gå udover nogen. Og der findes bare et utal af eksempler på, at det er lykkedes aktører, som står til at tabe en politisk proces, at mobilisere en form for modstand, som gør, at reformen aldrig bliver til noget,” siger Peter Munk Christiansen, der sammen med professor Anne Mette Kjær har skrevet en forskningsartikel til tidsskriftet Politica på baggrund af en gennemgang af den politologiske litteratur om emnet.

Listige forlig
Blandt eksemplerne er Lars Løkke Rasmussen (V), da han som tidligere indenrigs- og sundhedsminister ville lave den store kommunalreform i begyndelsen af 00'erne.