Professor: Fejlslagen strategi med forbud mod enkelte antibiotika
RESISTENS: Det er problematisk, når politikere de facto forbyder ét antibiotikum ad gangen, som det netop er sket med colistin, mener Jens Peter Nielsen, professor i klinisk veterinærmedicin.
Sine Riis Lund
Journalist og redaktørResistensudviklingen bekymrer de danske myndigheder.
Derfor kundgjorde miljø- og fødevareministeren i begyndelsen af marts måned i år, at han vil stramme op for brugen af antibiotikummet colistin.
Konkret valgte Esben Lunde Larsen (V) at hæve vægtningsfaktoren for colistin fra 1 til 10 i det differentierede gule kort.
I praksis svarer det til at forbyde colistin til danske produktionsdyr, forklarer Jens Peter Nielsen, der er professor i klinisk veterinærmedicin ved Københavns Universitet.
- I forbindelse med MRSA-aftalen fra april 2015 blev alle Folketingets partier på nær Liberal Alliance enige om at reducere antibiotikaforbruget for svin med 15 procent fra 2015 til 2018.
- Aftalen indebar etableringen af det differentierede gule kort, som skal vægte landbrugets brug af kritiske eller bredspektrede antibiotika hårdere end smalspektrede antibiotika, når det samlede forbrug af medicin beregnes.
- Dermed tæller de kritiske og bredspektrede antibiotika mere end anden antibiotika, når det samlede forbrug beregnes, og dermed om den enkelte landmand overskrider grænseværdien for ’gult kort’, hvilket udløser påbud om reduktion af forbruget.
”Når det får faktor 10 vil man ikke bruge det i praksis, fordi det bliver alt for dyrt i medicinregnskabet. Så i realiteten går man nu ind og forbyder det,” siger Jens Peter Nielsen, der har specialiseret sig inden for fagområdet svinesygdomme.
Danmark er duksen
Denne fremgangsmåde bekymrer professoren. Danmark har nemlig i forvejen været en duks i klassen i EU.
Man risikerer faktisk at øge forbruget ved, at man fjerner de forskellige muligheder for at bruge de rigtige ting til de rigtige sygdomme.
Jens Peter Nielsen
Professor i klinisk veterinærmedicin, Københavns Universitet
Forbruget af colistin til produktionsdyr i Danmark ligger da også under Det Europæiske Medicinagenturs (EMA) anbefalinger fra sidste år i modsætning til forbruget i Sydeuropa, som er mange gange højere end det danske.
Problemet ved et de facto-forbud er, at det ikke bliver tilstrækkeligt tænkt igennem, hvad konsekvensen bliver.
”Det ender med bare at blive et politisk signal om, at en ting skal fravælges, og så tænker man ikke på, hvad der træder i stedet for. Sagen er jo den, at der er problematikker ved alle antibiotika,” siger han.