Professor: Sådan gentænker man prioritering i sundhedsvæsnet

Af Dorte Gyrd-Hansen
Centerleder på Syddansk Universitet

Jeg vil atter flage behovet for prioritering i den danske sundhedssektor.

Desværre er prioritering ikke en yndet eksercits hos danske politikere. Dette sandsynligvis fordi, der ikke er mange stemmer at hente ved konkrete fravalg og alt at vinde ved tilvalg. Ved et tilvalg er vinderen synlig, og taberne svære at udpege. Ved fravalg er det derimod taberne, der toner klart frem, mens vinderne ikke kan identificeres. Denne uligevægt udgør en central hindring for debatten.

Prioritering af enkeltsager er en tabersag for enhver folkevalgt, men det gør den ikke mindre vigtig for opretholdelsen af et velfungerende sundhedsvæsen. Vi må nødvendigvis forholde os til, om ressourceforbruget står mål med den mer-værdi, der genereres, når vi vælger at tilbyde behandlinger i det offentlige sundhedsvæsen.

Jo større sundhedsgevinst, jo større værdi, naturligvis. Men der er et andet aspekt, som oftest bliver overset. Det er den ekstra værdi, som knyttes til det at vide, at man er forsikret og dermed har adgang til en given behandling, hvis uheldet skulle være ude.

Dorte Gyrd-Hansen
Centerleder hos Syddansk Universitet

Hvordan vil vi prioritere?
For at kunne tage konstruktivt fat på prioriteringsøvelsen, er det givende, hvis vi alle forestiller os, at vi står bag et "veil of ignorance", hvor vi endnu ikke ved, hvilke sygdomme vi kommer til at få gennem livet. Dette er måske bedst gjort ved at tænke sig, at man skal tegne en sundhedsforsikring for sit ufødte barn eller barnebarn.

Hvilke sundhedsydelser ville vi så prioritere?

Vil vi gerne bruge penge på at reducere risikoen for at dø ung, eller vil vi hellere forbedre livskvalitet i slutningen af livet? Er end-of-life behandling af større værdi end forebyggelse? En sådan tankemåde er sund for prioriteringsdiskussionen, fordi den løfter os op over en "dem og os" tankemåde. Den er også værdifuld, fordi den fokuserer på forsikringsaspektet som en vigtig dimension i måden at tænke i prioritering på.

En viden om forsikring
Jo større sundhedsgevinst, jo større værdi, naturligvis. Men der er et andet aspekt, som oftest bliver overset. Det er den ekstra værdi, som knyttes til det at vide, at man er forsikret og dermed har adgang til en given behandling, hvis uheldet skulle være ude.

Det er dog ikke alle dele af vores forsikringspakke, som nødvendigvis giver den samme grad af tryghed. Forsikringsmarkeder opstår naturligt på mange områder. Vi køber forsikring på vores bil, på elektronik og i forbindelse med udlandsrejser. Vi køber dog kun forsikringer i de tilfælde, hvor værdien af den tryghed, som forsikringen giver, er højere end forsikringspræmien.

Der er ingen tryghed at vinde ved at købe forsikring for dækning af det sikre udfald, eller udfald uden markante økonomiske implikationer.

Sundhedsforsikring giver således størst værdi i situationer, hvor økonomi kan være en barriere for adgang til behandling. Dermed er det også paradoksalt, at prioriteringsdiskussioner primært opstår, når en ny dyr behandling kommer på markedet. Naturligvis skal vi i sådanne situationer i særlig grad sikre, at prisen står i et fornuftigt forhold til sundhedseffekten, og naturligvis skal vi ikke betale overpris for behandlingen. Men vi skal samtidig huske, at det netop er de dyre og effektive behandlinger rettet mod alvorlig sygdom, der alt andet lige er de fremmeste kandidater til forsikringsdækning - hvad enten motivet er egeninteresse eller solidaritet.

Vi skal forholde os til behandlingers mer-værdi
Når der er kamp til stregen om budgetkronerne, kan vi ikke blot affærdige det dyre. Jævnfør citatet fra Oscar Wilde:

”Nowadays everybody knows the price of everything and the value of nothing”.

Vi skal og må blive bedre til at forholde os til mer-værdi af behandlingen, såvel som mer-værdien af forsikringsdækning.

Det er vigtigt at vi – og politikerne – er rede til at diskutere, hvordan vores ufødte barns forsikringspakke bør se ud, og hvor stor en forsikringspræmie, vi er villige til at betale. En fornuftig og rimelig prioritering fordrer, at vi tænker grundigt over værdien af at udbyde den enkelte sundhedsydelse.

Vi bør herudover overveje, hvorvidt nogle ydelser skal ligge udenfor forsikringspakken, og her er de forudsigelige og billige sundhedsydelser oplagte kandidater.

Radikalt? Måske. Men det ville være befriende at kunne diskutere det.