Professor: Sprøjte-strategi hjælper ikke biodiversitet
Anders Jerking
Redaktionschef"Den nye sprøjtemiddelstrategi har gode intentioner, men den nedsatte belastning vil ikke få nogen nævneværdig betydning for biodiversiteten," fastslog han mandag på Christiansborg på et seminar, som var arrangeret af Danmarks Naturfredningsforening og Det Økologiske Råd.
Han forklarer, at den ændrede pesticidafgift betyder, at sprøjtemidler, som er meget skadelige for vandet eller for mennesker og fugle, vil blive erstattet af mindre skrappe midler.
"Men de nye midler vil stadig have fuld effekt over for insekter og ukrudt. Det vil sige, at belastningen for planter og insekter vil være uændret, og det er problemet," siger Peter Esbjerg.
Han peger på, at store dele af det danske land er opdyrket, og at langt størstedelen af landbrugsarealet bliver udsat for sprøjtemidler. Selv om midlerne nu på en række parametre bliver mindre belastende, så vil insekterne - og derfor fugle og andre dyrs fødegrundlag - stadig blive påvirket negativt. Derfor er der intet, der tyder på, at der bliver bedre levevilkår for insekter - og dermed mere føde til fuglene.
Andre metoder
Hvis man vil forbedre biodiversiteten, skal der andre metoder i brug, mener Peter Esbjerg.
"Det eneste, der virkelig hjælper, er at sprøjte på et mindre areal," siger han og peger på gode erfaringerne med 6 meter sprøjtefrie bufferzoner langs hegn og skel.
"Men zonerne skal hænge sammen, så hr. og fru Frø kan møde hinanden," siger han.
Ud over at sprøjte på et mindre areal, mener han, at der skal sprøjtes færre gange, ligesom han peger på, at dygtigere landmænd kan bruge mindre doseringer af midlerne.
Støtteordninger afgørende
Landskonsulent Poul Henning Petersen fra Videncentret for Landbrug var også til seminaret. Han peger på, at landmænd allerede i mange tilfælde bruger reducerede doser. Desuden forklarer han, at moderne sprøjteteknologi gør det muligt at kontrollere, hvor sprøjtemidlerne havner.
Fødevarer
Fødevarer
