Projekt Udenfor: Hjemløshed forsvinder ikke af at blive gemt væk

Af Lisbeth Pilegaard
Direktør for Projekt Udenfor

Hjemløse bruger byrummet mere og på andre måder end de fleste andre. Byen er deres stue, og de lever midt imellem os andre. Derfor skal der tænkes kreativt og inkluderende, når man designer og udvikler byrum, så deres vilkår og behov også er en del af planerne og visionerne i byplanlægningen.

Vi har brug for, at vores byrum bliver designet til både den virkelighed, der er, og til den virkelighed, vi gerne vil have i fremtiden. Hjemløshed forsvinder ikke af, at vi ikke ser hjemløse eller andre udsatte i bybilledet. Tværtimod.

Fjendtlige design gør det sværere at overleve
Eksklusion af udsatte grupper kan understøtte dannelsen af parallelsamfund og mindske vores incitamenter til − og muligheder for − at skabe de samfundsmæssige forandringer, der skal til for at inkludere dem bedre i vores byer. ’Slipper’ vi for at blive konfronteret med hjemløsheden, er det sværere at gøre noget ved de strukturer, der skaber den, og mulighederne for at hjælpe den enkelte hjemløse videre til et bedre liv.

Når Projekt Udenfors gadeplansmedarbejdere møder hjemløse, har de rådet de hjemløse til at sove sammen og gerne på offentlige steder, hvor der er andre, der kan holde øje med dem. Det har været en overlevelsesstrategi, der virker, men i stadig mindre grad kan bruges på grund af zoneforbud og byrumsdesign.

"Defensive design" eller fjendtlige design er nu desværre en virkelighed, som findes i de fleste større byer. Det kan være snoede bænke, høj musik i parkeringshuse og hævede varmeriste. Eller det kan også være steder, der bliver bygget specielt til hjemløse og andre udsatte − de såkaldte "hellesteder".

Hjemløse har lige så meget krav på at føle sig som en del af og føle sig trygge i byen. Vi har alle sammen brug for at føle os trygge, og der bør være plads – både økonomisk og fysisk − til at udvikle vores byer til et trygt sted for alle.  

Lisbeth Pilegaard
Direktør, Projekt Udenfor

Mange hjemløse opfatter dem som et sted, hvor de kan gemmes væk, og hvor ingen – heller ikke hjemløse – har lyst til at opholde sig.

Alle skal føle sig trygge i byrummet
Et af argumenterne for blandt andet zoneforbuddet har været, at nogle borgere følte sig utrygge ved hjemløse, der sover offentlige steder. Men for hjemløse er det utrygt at sove alene på afsidesliggende steder, og de har ikke andre steder at tage hen. Derfor er det vigtigt, at hjemløse tænkes ind i byrummet − ikke ud.

De har lige så meget krav på at føle sig en del af og føle sig trygge i byen. Vi har alle sammen brug for at føle os trygge, og der bør være plads – både økonomisk og fysisk − til at udvikle vores byer til et trygt sted for alle.

Det fysiske rum er afgørende for, hvor og hvordan vi færdes – og hvordan vi møder andre. Der er brug for, at snakken om inklusion, fællesskaber og rummelige byer også materialiserer sig i helhedsplaner, der tager højde for, at ikke alle er ens. Lad os bruge den viden, vi allerede har, om hvordan vi former byrum, som skaber tryghed for alle.