Rådgivningsgruppe anbefaler at afskaffe elevplanen

ELEVPLAN: Folkeskolens parter er ikke tilfredse med elevplanen, og det er uklart, hvem der har gavn af den. Derfor anbefaler rådgivningsgruppe at afskaffe den. Ministeren kalder det en "kras kritik".

Rådgivningsgruppen er nået frem til, at der hverken på skoler, i kommuner eller hos elever og forældre er tilfredshed med den nuværende elevplan.
Rådgivningsgruppen er nået frem til, at der hverken på skoler, i kommuner eller hos elever og forældre er tilfredshed med den nuværende elevplan.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Simon Engell Kjøller

Elevplanen bør afskaffes i sin nuværende form.

Sådan lyder anbefalingen fra rådgivningsgruppen, der blev nedsat april sidste år for at se nærmere på, hvordan det fungerer med de individuelle planer med læringsmål, som alle elever fra 0. til 9. klasse skal have. 

Gruppen blev sat til at se på, hvordan elevplanen kunne forenkles og dokumentationskravene begrænses. Men nu lyder den første af i alt syv anbefalinger på helt at skrotte systemet i sin nuværende form.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) erkender, at det er en kras kritik af elevplanen, som gruppen kommer med.

Fakta
Hvad er elevplanen?
Lærere i folkeskolen skal løbende evaluere elevernes udbytte af undervisningen. Som led i den løbende evaluering skal der for alle elever fra børnehaveklassen til og med 9. klassetrin udarbejdes en elevplan, som skal opdateres mindst en gang hvert skoleår. Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev, den videre planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen samt regelmæssig orientering af forældrene om elevernes udbytte af undervisningen.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet

”Det tager regeringen alvorligt, og anbefalingerne er et indspark til, når vi skal drøfte, hvordan et nyt evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen skal se ud,” siger hun i en pressemeddelelse.

Utilfredshed med uklar elevplan
Rådgivningsgruppen er nået frem til, at der hverken på skoler, i kommuner eller hos elever og forældre er tilfredshed med den nuværende elevplan.

Rådgivningsgruppen anbefaler blandt andet, at skolerne i stedet forpligter sig til regelmæssigt at udarbejde få, væsentlige fokuspunkter for elevens udvikling.

"Rådgivningsgruppen mener, at erstatningen for elevplanen skal fokuseres på et enkelt formål: At understøtte og kvalificere samarbejdet mellem skole og hjem om den enkelte elevs faglige og alsidige udvikling," lyder det i afrapporteringen.

Ifølge rådgivningsgruppen forsøger den nuværende elevplan at indfri for mange forskellige formål i ét og samme redskab. Desuden mener de, at det er uklart, om det er lærerne, eleverne eller forældrene, der skal have gavn af den.

Dokumentation

Rådgivningsgruppen anbefaler

1. at elevplanen afskaffes i sin nuværende form og funktion

2. at elevplanen erstattes af en forpligtelse for skolerne til regelmæssigt at udarbejde få, væsentlige fokuspunkter for elevens faglige og alsidige udvikling til brug for dialogen mellem skole, elev og hjem. Rådgivningsgruppen foreslår, at fokuspunkterne fx kunne kaldes ”Fælles Observationspunkter - Kommunikation om Udvikling og Status (FOKUS)

3. at skolerne forpligtes til at opstille konkrete rammer for arbejdet med fokuspunkter for elevernes faglige og alsidige udvikling på en måde, som passer ind i det samlede skole-hjem-samarbejde

4. at skolerne forpligtes til i de konkrete rammer for arbejdet med fokuspunkter at forholde sig til, hvilke områder der skal berøres, hvordan den skriftlige fastholdelse af fokuspunkterne nærmere udformes, og hvor ofte og hvornår der arbejdes med fokuspunkter

5. at der i arbejdet med fokuspunkter altid er fokus på elevernes potentialer og udvikling, og at der lægges op til konkrete handlinger, der kan styrke elevens faglige og alsidige udvikling

6. at studievalgsportfolioen og uddannelsesparathedsvurderingen afskaffes. Fokuspunkterne og dialogen herom bør i stedet i udskolingen tones til også at omhandle elevens valg af ungdomsuddannelse, parathed hertil og udviklingspunkter i den forbindelse

7. at Børne- og Undervisningsministeriet og folkeskolens parter udvikler inspirations- og dialogmaterialer om arbejdet med fokuspunkterne for elevernes faglige og alsidige udvikling og dialogen mellem skole og hjem herom.

Rådgivningsgruppens medlemmer

  • Alberte Prehn Schow, elev, Grønnemose Skole, Søborg
  • Christian Lamhauge Rasmussen, repræsentant for KL
  • Christina Bruun Levinsen, forældrerepræsentant, udpeget af Skole og Forældre
  • Gitte Rønne Lykkegaard, afdelingsleder, Langebjergskolen, Fredensborg
  • Helle Bjerg, ph.d., souschef/pædagogisk leder, Skolen på Grundtvigsvej, Frederiksberg
  • Jesper Støier, repræsentant for DLF. Har erstattet DLF’s repræsentant ved gruppens nedsættelse: Jeanette Sjøberg
  • Karen Rasmussen, skoleleder, Vibeskolen, Nyborg
  • Karina Meinecke, repræsentant for Danmarks Vejlederforening
  • Lone Wrøbell, repræsentant for Skolelederforeningen
  • Maria Ørskov Akselvoll, ph.d., skoleforsker- og konsulent, NO!SE
  • Maria Klogborg Stears, forældrerepræsentant, udpeget af Brug Folkeskolen
  • Mette Frederiksen, lærer, Syvstjerneskolen, Værløse
  • Mia Sehested Søgaard, lærer, Grønnemose Skole, Søborg
  • Niddal El-Jabri, forældrerepræsentant, udpeget af MINO Danmark
  • Peter Dahler-Larsen, professor, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet
  • Peter Engelbrekt Petersen, repræsentant for BUPL. Har erstattet BUPL’s repræsentant ved gruppens nedsættelse: Lars Søgaard Jensen
  • Rasmus Ørnberg Andersen, UU-vejleder og afdelingsleder, UU Fredericia
  • Sine Holm Madsen, lærer, Fuglsanggårdsskolen, Lyngby-Taarbæk
  • Susanne Gade Clausen, repræsentant for Skole og Forældre
  • Søren Thorborg, repræsentant for BKF. Har erstattet BKF’s repræsentant ved gruppens nedsættelse: Dennis Danielsen
  • Thea Enevoldsen, repræsentant for Danske Skoleelever

Altinget logoUddannelse
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00