Radikal Ungdom: Topskatten er venstrefløjens grænsebom

Af Thomas Rohden
Økonomi- og erhvervsordfører, Radikal Ungdom

Topskatten er for venstrefløjen, hvad grænsebom er for højrefløjen. En omgang symbolpolitik der har få gavnlige effekter, men er både ineffektiv og dyr.

Venstrefløjen har i årtier tjent billige point på at hylde topskatten med floskler om, at de bredeste skuldre skal bære det tungeste læs. Men sandheden forholder sig anderledes. For mens topskatten kun bidrager minimalt til statskassen, er den med til at hæmme økonomisk vækst og skabelsen af nye danske arbejdspladser. 

En af de mest udbredte myter om den danske topskat er, at den i særlig grad sikrer lighed i det danske samfund. Men topskatten er kun i meget lille grad med til at omfordele i vores samfund. Topskatten udgør kun 0,75 procent af den samlede danske velstand.

Ud af statens budget på over 1100 milliarder vil en afskaffelse af topskatten kun betyde et fald i de samlede indtægter på cirka 7 promille. 

Topskatten er derfor i langt højere grad at betragte som socialistisk symbolpolitik, der i den virkelige verden står for en forsvindende lille del af indkomstfordelingen.

Topskatten er derfor i langt højere grad at betragte som socialistisk symbolpolitik, der i den virkelige verden står for en forsvindende lille del af indkomstfordelingen.

Thomas Rohden
Økonomi- og erhvervsordfører, Radikal Ungdom

Topskat er en hæmsko for vækst
Mens topskatten kun i et lille omfang bidrager til omfordelingen, er den en hæmsko for vækst. Finansministeriet anslår, at Danmark hvert år bliver over 9 milliarder fattigere grundet topskatten.

Venstrefløjen er ofte hurtig til at skyde professorer og økonomiske vismænd ned, når de kommer med disse beregninger, der påviser effekten af at sænke skatten på arbejde. Med argumenter om at de bare er liberale, skydes landets dygtigste økonomer usande motiver i skoene.

Denne kritik er for mig totalt useriøs. I Danmark har vi saglige og faglige økonomer, der ikke løber et ideologisk korstog for hverken højre- eller venstrefløjen. 

Topskattens effekter opleves både af almindelige danskere og virksomheder. Hvert år betaler over tusinde danske sygeplejersker topskat, fordi de har overarbejde eller arbejde om natten.

Danske virksomheder oplever, at det er sværere at tiltrække dygtige udlændinge på grund af den høje danske topskat. Alt dette er med til at stille Danmark dårligere i den internationale konkurrence om at få de dygtigste medarbejdere til landet.

Det gør det også sværere at få de mest produktive medarbejdere til at tage overarbejde. Spørger man i Finansministeriet, på de danske universiteter og blandt de økonomiske vismænd, hvad Danmark burde lave om, er svaret klart:

Danmark skal sænke skatten på arbejde, fordi det skaber vækst, og hæve skatten på bolig, fordi det skaber stabilitet.

Afskaffelse af topskat er rationelt
For mig er en afskaffelse af topskatten ikke værdipolitik, det er en rationel kalkulering. Jeg er tilhænger af, at de bredeste skuldre bærer det tungeste læs. Men jeg er modstander af topskatten, fordi utallige analyser viser, at den gør Danmark mindre velhavende år for år.

Lad os derfor omtænke det danske skattesystem. Lad os sænke skatten på arbejde, både i top og bund. Og lad os i stedet beskatte de boligejere, der de sidste 15 år har kunne tjene millioner af kroner på deres hjem uden at betale en krone ekstra i skat.