Radikales politiske ordfører: Ja, vores udlændingepolitik har været naiv

De Radikale har flyttet sig på udlændingepolitikken, men ingen har set det. Måske fordi mange har en interesse i fastholde partiet i billedet som slappere. Men det er en stråmand rejst af borgerlige og socialdemokratiske politikere for at bestyrke deres eget image som vogterne af den stramme udlændingepolitik.
 
Sådan lyder analysen fra De Radikales politiske ordfører og næstformand Andreas Steenberg i en ny bog med titlen Forbudt kærlighed – Historien om, hvordan dansk udlændingepolitik kørte af sporet (og hvordan vi kan genfinde fornuften). Her går han tilbage i historien og ser kritisk på sit eget partis ageren siden Danmarks første udlændingelov i 1983 og slår til lyd for, at reglerne for at opnå statsborgerskab i dag er så stramme, at danske statsborgere, der gifter sig med én fra et land uden for Europa, meget lettere skal kunne få familiesammenføring.

På den ene side et spor udgjort af indrømmelser til gamle modstandere. På den anden et forsøg på at bringe udlændingepolitikken et nyt sted hen, hvor skellet ikke længere går mellem slap og stram. Undervejs kommer han med 12 konkrete personhistorier, der ifølge ham viser, at familiesammenføringsreglerne uretfærdigt rammer danske statsborgere.

”Det, jeg vil med den her bog, er at slå fast med syvtommerssøm, at det med automatisk permanent ophold og statsborgerskab, det ønsker vi ikke at komme tilbage til. Jeg kan godt forstå og er enig i, at man måtte begrænse tilstrømningen af udlændinge, da man i løbet af 1990erne kunne se, hvor mange der var kommet,” siger Andreas Steenberg, da Altinget møder ham på hans kontor.

”Jeg er frustreret over, at folk tror, vi mener det, vi mente engang. Det gør vi ikke mere, og det er egentlig ikke en nyhed. Men det er nødvendigt for os at sige. Samtidig vil jeg gerne holde fast, i at danske statsborgeres ret til at bo her sammen med deres ægtefælle er blevet uretfærdigt ofret i den udlændingepolitik, der er blevet gennemført siden 2002.”

”Der kom for mange ind”
Jeg starter med at spørge Steenberg om årsagerne til, at så få uden for den radikale folketingsgruppe har lagt mærke til, at partiet – med et ord han kun nødigt tager i sin mund – går ind for en langt strammere udlændingepolitik end førhen. Er det også fordi, at radikale politikere ikke har villet indrømme at have taget fejl i udlændingepolitikken?

”Jo, men det gør jeg så nu,” siger Steenberg og prikker hårdt med fingeren på forsiden af sin nye bog.

Inde i bogen giver han daværende justitsminister Erik Ninn-Hansen ret i, at udlændingeloven af 1983 åbnede for massiv indvandring. Steenberg fremhæver selv tallene: I 1983 var der cirka 100.000 udlændinge i landet – dvs. folk, der kom fra et andet land end Danmark – i dag er der over 800.000 indvandrere og efterkommere alene fra ikke-vestlige lande.

Kom der for mange ind i landet efter 1983?
”Ja, det gjorde der da. Især sammenholdt med at man integrerede dem – og deres børn – så dårligt.”

I bogen indrømmer Steenberg også, at hans parti har gjort sig skyldig i en ”moraliserende tankegang”, hvor folk, der ville lave loven om, blev kaldt ”racister”, og at partiet dermed sammen med andre fra centrum-venstre har ”undertrykt en helt nødvendig debat om problemer med integration".

Og direkte adspurgt om hans parti efter 1983 har haft den rigtige udlændingepolitik, lyder svaret:
”Næh. Det har vi da ikke.”

Tror du, at De Radikale ville have haft en anden holdning i udlændingedebatten fra 1983 og frem, hvis man i partiet havde vidst, at det fortrinsvist var indvandrere fra Mellemøsten og med muslimsk baggrund, der kom til landet?
”Jeg tror og håber, at man havde haft en anden holdning, hvis man havde vidst, hvor store problemer der kom efterfølgende med integration. Det er jo rigtigt, at de her folk er overrepræsenteret i arbejdsløsheds- og kriminalitetsstatistikkerne.”

Danskeres familiesammenføring er ikke et problem
Det forkerte i partiets udlændingepolitik har ifølge Steenberg været, at man for længe undervurderede, hvor mange flygtninge og indvandrere, der ville komme til landet, efter man i 1983-loven kombinerede hurtig adgang for flygtninge til permanent ophold og statsborgerskab med ret til familiesammenføring. Vel at mærke ikke kun med ægtefæller og børn, men med det, der dengang blev kaldt ”nær familie.” 

Det var den mekanisme, SR-regeringen sent i 1990’erne forsøgte at sætte ud af kraft ved at stramme reglerne for familiesammenføring for folk uden dansk statsborgerskab, og det var også her, VK-regeringen fra 2002 og frem satte ind med stadigt skrappere krav. Og – understreger Steenberg - udvidede de stadigt strammere regler for familiesammenføring til også at gælde danske statsborgere.

”Det var klogt, at man strammede familiesammenføringsreglerne i SR-regeringen for folk, der ikke var statsborgere. Men man skulle ikke have taget danske statsborgere med, som man gjorde i 2002.”

Men det sidste gjorde man vel netop, fordi mange med danskere med mellemøstlig baggrund fik familiesammenføring?
”Men man havde ikke noget tal på, hvad fordelingen var mellem etniske danskere og nye danskere, der søgte om familiesammenføring. Det har man i dag, og det var 93 procent etniske danskere, og deres familiesammenføring har ikke givet problemer.”

Men intentionen var, at indvandrere med dansk statsborgerskab – nye danskere – ikke skulle kunne fortsætte indvandringen via familiesammenføring. Når man inkluderede danske statsborgere, var det for at løse det problem, du selv nævner som årsagen til den ukontrollerede indvandring?
”Nej, for den ukontrollerede indvandring kom, fordi man havde for lempelig adgang til permanent ophold, som man kunne få efter to års ophold og dermed ret til familiesammenføring. Den gruppe er blevet ramt med de strammere regler for ophold og statsborgerskab. Man havde ikke behøvet at tage danske statsborgere med.”

Støtter de stramme regler for statsborgerskab
Det er det springende punkt for Steenberg. Reglerne for at opnå statsborgerskab og permanent ophold i dag er så skrappe, at man kan og bør give danske statsborgere en lempeligere ret til familiesammenføring - uden at det medfører ny ukontrollabel indvandring.

”Hvis man er dansk statsborger eller er blevet det med de regler, der er nu, så må man også få lov til at få sin ægtefælle hertil," siger Steenberg.

"De er danske nok til at integrere en ægtefælle.”

Du skriver, at du vil stille skarpe krav til folk, der ansøger om statsborgerskab og permanent ophold. Hvad betyder skarp her?
”I det store hele støtter jeg de krav, der er i dag. Altså, jeg mener ikke, at en fartbøde bør udelukke én fra at blive statsborger. Men grundlæggende støtter jeg reglerne for statsborgerskab og permanent ophold, som de er i dag. Det er sund fornuft.”*

Hvor mange af de regler har I egentlig stemt for, da de blev foreslået?
”Det har jeg ikke tal på, men sikkert ikke særligt mange.”

Hvad skal der ske, hvis den, der bliver familiesammenført, ikke følger reglerne?
”Så bortfalder din opholdstilladelse.”

Og så skal man hjem?
”Ja.”

Er det ikke svært at hjemsende folk, når de først er kommet?
”Ikke når du ser, hvor danske statsborgeres ægtefæller kommer fra. Storbritannien og USA, for eksempel”

Hvad med fra Syrien?
”Jamen, Syrien ikke engang i top ti.”

Det er ikke et problem?
”Nej.”

Mure rundt om Europa er den rigtige politik
Du skriver også, at der er visse kulturer, som harmonerer dårligt med den danske. Hvad er det for kulturer?
”Mange vil sige folk fra Mellemøsten – slut, færdig. Men jeg vil gerne brede det ud og tale om folk, der kommer fra dysfunktionelle lande. Tag Afghanistan – er det et dysfunktionelt land, fordi flertallet er muslimer, eller er det på grund af 30-40 års forskellige invasioner og intern borgerkrig? Jeg tilhører dem, der mener, at religionen bliver brugt til at udøve magt. Det har det været lige siden korstogenes tid, som mon ikke det er, fordi man har nogle magthavere, der går i krig med hinanden, og så får du skabt nogle dysfunktionelle regimer.”

Og flygtninge fra dysfunktionelle regimer, hvad skal vi gøre over for dem?
”De kan ikke være her alle sammen. Jeg er enig i Socialdemokratiets drøm om, at folk, der flygter fra en konflikt, skal være i lejre i nærområdet, og vi så kan tage nogle kvoteflygtninge fra de lejre. Og det forudsætter, at man ikke har mulighed for spontan asyl.”

Hvordan løser man det?
”Melder sig ind i alle internationale samarbejder og forsøger at løse tingene der.”

I EU indbefatter det, det man kalder Fort Europa og Frontex’ arbejde med lukke Europas ydre grænser. Det med at bygge mure og hegn rundt om Europa, er det den rigtige politik?
”Ja, selvfølgelig. Vi kan ikke tage alle dem i Mellemøsten og i Afrika, der gerne vil herop. Det vigtige er så, at vi sørger for at gøre det, der skal til for få lejrene til at fungere ordentligt. At der er mad og medicin osv. Og at dem, der har et reelt beskyttelseskrav – det kunne være homoseksuelle eller kristne i de lejre – de skal have en vej ud. Det er derfor, vi har kvotesystemet.”

Hvor mange radikale vælgere ved, at I går ind for Fort Europa, tror du?
”Sikkert for få.”
 
 

*Efter udgivelsen af den artikel har Andreas Steenberg understreget De Radikales position i forhold til tildeling af statsborgerskab og permanent ophold, at "Folkeskolens afgangseksamen og en ren straffeattest skal være nok for statsborgerskab for unge, og uddannelse skal tælle som beskæftigelse, men bortset fra det støtter vi langt de fleste regler for permanent ophold og statsborgerskab."

 
Andreas Steenbergs bog, Forbudt kærlighed – Historien om, hvordan dansk udlændingepolitik kørte af sporet (og hvordan vi kan genfinde fournuften), udkom 7. september på forlaget Momenta.