Debat

Rami Zouzou: Motion er andet end aktivitet i en idrætshal

DEBAT: Ved kun at fokusere på traditionelle idrætsgrene ekskluderer man mange børn fra at være aktive, skriver Rami Zouzou, som mener, der bør tænkes ud af boksen for at få mere bevægelse i folkeskolen. 

Man er nødt til at tænke uden for de traditionelle rammer inden for forenings- og idrætslivet, hvis man vil inkludere alle børn i bevægelsesaktiviteter, skriver Rami Zouzou. 
Man er nødt til at tænke uden for de traditionelle rammer inden for forenings- og idrætslivet, hvis man vil inkludere alle børn i bevægelsesaktiviteter, skriver Rami Zouzou. Foto: Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix
Marie Lagoni Pedersen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Rami Zouzou
Cand.mag. i historie og formand, CIK Brydeklub

Mere motion i folkeskolen er evigt aktuelt. Særligt som et resultat af skolereformen i 2014, der foreskrev, at eleverne skulle bevæge sig gennemsnitlig 45 minutter dagligt.

Her seks år efter peger mange stadig på, at et intensiveret samarbejde med foreningslivet er nøglen til at implementere mere bevægelse i dagligdagen.

Men det er ikke alle børn, der motiveres af at sparke til en bold, eller har forudsætningerne for at slå med en ketsjer eller hoppe over en bom. Og de børn har lige så meget krav på et bevægelsestilbud, som mange andre.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Man er derfor nødt til at tænke uden for de traditionelle rammer inden for forenings- og idrætslivet, hvis man vil inkludere alle børn i bevægelsesaktiviteter, der skaber motivation og glæde ved et aktivt liv.

Ikke alle børn er glad for bevægelse
Der er mange gode sociale, mentale og fysiske grunde til, at børn og unge skal bevæge sig mere i og uden for skolen.

Efter i mange år at have beskæftiget mig med motion og bevægelse i folkeskolen må jeg erkende, at der en stor gruppe børn, der ikke deler samme begejstring for foreningsidrættens ellers så mangfoldige tilbud.

Rami Zouzou
Cand.mag i historie og formand, CIK Brydeklub

For alle os, der har fået idræt ind med modermælken, og som stadig bruger en stor del af vores fritid på at være aktive i foreningen, er et samarbejde med foreningsidrætten det naturligste i verden.

Men der er en stor gruppe børn, der af den ene eller anden grund ikke er en del af en idrætsforening.

Efter i mange år at have beskæftiget mig med motion og bevægelse i folkeskolen må jeg erkende, at der en stor gruppe børn, der ikke deler samme begejstring for foreningsidrættens ellers så mangfoldige tilbud.

Læs også

De føler sig ikke som en del af fodboldholdet eller svømmer som en fisk i vandet. Der er en stor gruppe børn, som ikke har en naturlig bevægeglæde.

Bevægelse foregår ikke kun i en idrætshal
Betyder det så, at de ikke kan have et liv præget af bevægelse, leg og aktivitet? Det gør det, hvis man bliver ved med at tale ind i en bevægelseskultur rodfæstet i foreningsidrætten.

For det ekskluderer rigtig mange børn fra et aktivt fritidsliv, fordi de af den ene eller anden grund aldrig har dyrket sport.

Og har man ikke dyrket en specifik idrætsgren som barn, er der faktisk mange, der ikke føler sig som en del af foreningernes fællesskab endsige særlig motiverede for at dyrke specifikke idrætsaktiviteter i skolen.

Men det er muligt at inkludere den overvægtige, motorisk svage, den stillesiddende eller idrætsforskrækkede elev i et bevægelsestilbud på lige fod med fodboldstjernen, topsvømmeren eller supergymnasten.

For et aktivt fritidsliv og motion i folkeskolen er meget mere end det, der udspiller sig i idrætshallen.

Idræt som redskab til historieformidling
Som historiker har jeg i en del år arbejdet med, hvordan man kan implementere bevægelse i formidlingen af historien. Ved at bruge historiske fortællinger, som børnene selv kan byde ind med som ramme for den fysiske udfoldelse, får alle mulighed for at udfolde sig – uanset idrætsmæssig baggrund.

Her kan den stille, intellektuelle elev lige pludseligt komme på omgangshøjde med klassens bedste fodboldspiller.

Den overvægtige piges stemme bliver lige pludselig et aktiv, hun kan bruge til at udvikle fortællingen i samspil med klassens bedste gymnast. Rammen for bevægelsen bliver fortællingen og ikke erfaringen fra idrættens univers.

Det tilføjer et helt nyt element til måden, man arbejder med motion og læring på i folkeskolen. Det gør det, fordi det ikke knytter sig til én bestemt idræt, der inkluderer nogle og ekskluderer andre, men tværtimod tager udgangspunkt i begivenheder og fortællinger, alle børn byder ind med og kan være en del af.

Mon ikke nogle sårbare eller udsatte børn ville sætte særlig pris på en aktivitet, hvor de ikke behøvede en lang idrætsbaggrund, men hvor de kunne være en del af fællesskabet og mærke glæden ved en aktiv hverdag og ny læring?

Så kommer de 45 minutter, som skolereformen dikterer, faktisk helt af sig selv.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Rami Panduro Zouzou

Forfatter og selvstændig konsulent
Cand.mag historie

0:000:00