Rapport: Højere afkast i landbruget og mere økologi skal bidrage til verdensmål

BÆREDYGTIGHED: Antibiotikaforbrug, kostvaner og andelen af økologi er et par af mange forslag på fødevareområdet til danske målepunkter for verdensmål fra 2030-panelet og Danmarks Statistik.

Regeringen bør følge landbrugets evne til at skabe afkast i sit arbejde for at leve op til FN's verdensmål, anbefaler 2030-panelet og Danmarks Statistik. Enhedslisten undrer sig.
Regeringen bør følge landbrugets evne til at skabe afkast i sit arbejde for at leve op til FN's verdensmål, anbefaler 2030-panelet og Danmarks Statistik. Enhedslisten undrer sig.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Sine Riis Lund

Mindre brug af pesticider og antibiotika, færre overvægtige og et øje på CO2-udvikling fra fødevaresektoren.

Folketinget har nedsat et 2030-panel, der i september kom med en rapport med 197 forslag til, hvordan verdensmålene kan oversættes til konkret dansk handling. Derudover indeholder rapporten en lang række af “øvrige forslag”. 

Forslagene spænder vidt, men ganske mange målepunkter vedrører landbruget og fødevareproduktionen. 

“Vores fokus har været at finde ud af, hvad bæredygtighed er i en dansk kontekst, og det er der selvfølgelig super mange holdninger til, men et væsentligt kriterium har været, om det er målbart, og om det har været muligt at lave en baseline,” siger Majbritt Skov, partner i Deloitte, der har stået for at udarbejde rapporten i samarbejde med Danmarks Statistik.

Drøftelsen gik meget på, at det faktisk var en forudsætning for, at landbruget kan blive bæredygtigt, at det også er et rentabelt landbrug, der har råd til at investere.

Majbritt Skov
Partner, Deloitte

De mange målepunkter blev tidligere i september overrakt til finansminister Nicolai Wammen (S), hvor 2030-panelet og Danmarks Statistik anbefalede at gøre målene til en del af Danmarks officielle målepunkter for bæredygtig udvikling.

Det forkerte ståsted
Foruden de nævnte målepunkter foreslår 2030-panelet også at følge syv delmål som indikator på landbrugets bæredygtighed, at holde øje med, om der er en fri og lige adgang til udnyttelse af genressourcer og at følge andelen af befolkningen, der har henholdsvis sunde og usunde kostvaner.

Hvis vi skal lave mål, der spiller op imod FN’s verdensmål om at bekæmpe sult, så har jeg svært ved at se ideen i at gøre det til et spørgsmål om at få dansk landbrug til at tjene flest muligt penge.

Søren Egge Rasmussen
Landbrugsordfører for Enhedslisten

Og det er et væsentligt bidrag at få FN’s verdensmål brudt ned på danske konkrete målsætninger, mener Rasmus Nordqvist, landbrugsordfører for SF.

“Jeg synes, det er meget vigtigt, at vi får de her delmål, så vi begynder at se på, hvad vi gør herhjemme på en konkret måde. Det interessante er ikke bare, hvor vi står i dag, men i høj grad at følge udviklingen for de enkelte delmål,” siger han.

Inden for fødevareområdet kan det dog undre, at rapporten ikke tager langt mere grundlæggende fat i den omstilling, der er brug for, mener Søren Egge Rasmussen, landbrugsordfører for Enhedslisten.

Dokumentation

Her er FN’s 17 verdensmål 

Mål 1: Afskaf fattigdom 
Mål 2: Stop sult 
Mål 3: Sundhed og trivsel 
Mål 4: Kvalitetsuddannelse 
Mål 5: Ligestilling mellem kønnene 
Mål 6: Rent vand og sanitet 
Mål 7: Bæredygtig energi 
Mål 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst 
Mål 9: Industri, innovation og infrastruktur 
Mål 10: Mindre ulighed 
Mål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund 
Mål 12: Ansvarligt forbrug og produktion 
Mål 13: Klimaindsats 
Mål 14: Livet i havet 
Mål 15: Livet på land 
Mål 16: Fred, retfærdighed og stærke institutioner 
Mål 17: Partnerskaber for handling 


Altinget logoFødevarer
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00