Rasende intelligent og upopulær i øst: Mød EU’s nye superkommissær for klima

PORTRÆT: Hollandske Frans Timmermans er flydende på seks sprog, en talentfuld taler og ”barsk” på de indre linjer. Nu skal han gøre EU til det første klimaneutrale kontinent i verden. 

Han blev ikke EU's nye kommissionsformand, men hollandske Frans Timmermans kan trøste sig med en fremtræden rolle i den nye Kommission. 
Han blev ikke EU's nye kommissionsformand, men hollandske Frans Timmermans kan trøste sig med en fremtræden rolle i den nye Kommission. Foto: Francois Lenoir/Reuters/Ritzau Scanpix
Andreas ArpFreja Søgaard

”Fodbold er et simpelt spil,” sagde den tidligere engelske fodboldspiller Gary Lineker en gang.

”22 spillere jagter en bold i 90 minutter, og tyskerne vinder altid til sidst.”

Nogenlunde sådan må hollandske Frans Timmermans også have haft det i sommer, da han på målstregen måtte se den tyske forsvarsminister Ursula von der Leyen overhale både ham og den omdiskuterede spitzenkandidatproces indenom og blive EU’s nye kommissionsformand.

Her godt to måneder efter von der Leyens endelige godkendelse i Europa-Parlamentet kan Timmermans dog trøste sig med en særdeles fremtrædende position i tyskerens bud på en ny EU-Kommission.

Det virker for mig at se, som om det her er den stærkeste portefølje, man nogensinde har givet en klimakommissær i EU.

Dan Jørgensen (S)
Klimaminister

Den 58-årige hollænder fastholder nemlig sin position som førstenæstformand i Kommissionen og bliver samtidig bannerfører på det område, som Ursula von der Leyen vil gøre til Europas mærkesag nummer ét: klimaet.

Frans Timmermans skal mere præcist være ledende næstformand for den europæiske grønne aftale og kommissær for klimapolitik.

Målet? At gøre Europa til verdens første klimaneutrale kontinent.

{{toplink}}

Upopulær i Østeuropa
Efter en række år som embedsmand blev Frans Timmermans i 1998 for første gang valgt ind i det hollandske parlament for det socialdemokratiske arbejderparti Partij van de Arbeid.

Dokumentation

Blå bog − Franciscus Cornelis Gerardus Maria Timmermans

- Født i 1961 i Maastricht, Holland (58 år)
- Uddannet i fransk litteratur på Radboud University Nijmegen (1985)
- Uddannet i europæisk jura og historie Nancy-Université (1985)
- Medlem af det hollandske parlament for Partij van de Arbeid i 1998
- Europaminister fra 2010 til 2012
- Udenrigsminister fra 2012 til 2014
- Ledende næstformand i EU-Kommissionen med ansvar for regulering og retssikkerhed
- Privat: Gift med Irene Timmermans. Sammen har de to børn. Frans Timmermans har yderligere to børn fra et tidligere ægteskab. 


0:000:00