Rasmussen: Løkkes svære kommunikations-opgave

Det er en positiv nyhed, at fem nyansatte kommunikationseksperter med fast sæde i Statsministeriet fremover skal hjælpe statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) med at strømline regeringens kommunikation.

For om end der altid kan findes rituelle protester – både blandt politikerne og i medierne - over ”skattefinansieret spin og PR,” så er sagen den modsatte: Professionel politisk kommunikation i Danmark er en reel mangelvare, når man sammenligner med udlandet – især USA. Og det gælder både, hvis man tager ”spin-brillerne” på, eller hvis man ser på behovet for en mere dialogorienteret kontakt mellem de folkevalgte og vælgerne. Begge dele kan gøres langt bedre.

Forsimplede antagelser om pressen
Alligevel må man sætte et stort spørgsmålstegn ved, om øvelsen vil falde heldigt ud.

Men det skyldes ikke, at statsministeren nærer et specielt ondsindet ønske om at ”styre pressen centralt” og sørge for at ”Hr. og fru Danmark udstyres med den rigtige vinkel på regeringens politikker hver gang”, som dagbladet Politiken skrev i denne uge.

Professionel politisk kommunikation i Danmark er en reel mangelvare, når man sammenligner med udlandet – især USA. Og det gælder både, hvis man tager ”spin-brillerne” på, eller hvis man ser på behovet for en mere dialogorienteret kontakt mellem de folkevalgte og vælgerne. Begge dele kan gøres langt bedre.

Annegrethe Rasmussen

For det første er selve antagelsen om, at pressen kan ”styres” forsimplet i vore dage – hvis den nogensinde har kunnet det. For det andet er ”pressen” næppe et tilfredsstillende eller dækkende begreb, hvis man ser på det virvar af enkeltpersoner, debattører, bloggere og institutionalisererede interesser, der til sammen udgør det officielle Danmarks politiske debat-scene.

Det problematiske ligger snarere i antagelsen om, at moderne politik har en kerne af substans, som kan kommunikeres støjfrit i forholdet en-til-en eller efter en simpel afsender-modtager-model.

Ser man på lande, der ligner vores, vil man hurtigt indse, at kombinationen af nutidens sociale medier, bloggere og digitale debattører har ændret vilkårene for at drive politik og lave kampagner for altid.

Politikerne har mistet grebet om kommunikationen
Tag USA som et eksempel. Hvor de nye, netbaserede kommunikationsformer fik et kæmpe gennembrud i politisk massekommunikation med Barack Obamas historiske kampagne i 2008, bevidnede man i 2012-valgkampen en situation i Amerika, hvor de politiske partier og deres valggeneraler faktisk i høj grad mistede grebet om budskabet – på trods af rekordmange penge til rådighed.

Selv det fælles ønske, som Mitt Romney og Barack Obama havde om at koncentrere sig om økonomien og lade ”social issues” eller ”cultural wars” – det, vi i Danmark kalder ”værdipolitik” – ligge, mislykkedes spektakulært. Valget kom igen og igen til at handle om kvinder – typisk varianter af ’husmødre kontra karrierekvinder’ – retten til fri abort, homoægteskaber og indvandring i stedet for arbejdsmarked, økonomi, frihandel eller udenrigspolitik.

På trods af at de centrale aktører altså som nævnt selv ellers ønskede at styre kommunikationen og rykke debatten et bestemt sted hen, blev værdidebatterne fremprovokeret – og taget – igen og igen, uden at kandidaterne selv var i stand til at udøve kontrol med egen kampagne.

Et nyligt tilsvarende dansk eksempel herpå, som statsministeren næppe helt har glemt, var bataljen omkring ”Panorama-manden,” der må stå som et skoleeksempel på, at et ønske om at styre en debat et bestemt sted hen kan fejle eklatant og give bagslag, når en historie får sit eget liv på de sociale medier.

Og spørgsmålet er, om dette tab af kontrol kan afhjælpes med en fem mand m/k stor kommunikationsenhed. 

Demokratisering eller tivolisering
Det vil overtegnede være mest tilbøjelig til at svare nej til. Debatter, politiske initiativer, lovforslag og love får deres eget virale liv på nettet og især i de sociale medier, uden at politikerne kan styre det. Det kan man vælge at se positivt på – som et tegn på en sund demokratisering af den politiske debat, der i ”gamle dage” ofte var en elitær omgang.

Eller man kan begræde ”tivoliseringen” og den forsimpling, der ofte følger med.

Men et faktum er det, at den nye plan også indebærer, at regeringen bliver mere synlig på de sociale medier. Gennemsigtighed, synlighed og åbenhed bliver nøgleord her. Det er en svær disciplin at kommunikere direkte med vælgerne. Ikke umuligt, men tæt på. Og man skal i hvert fald ikke regne med mere end 50 procent som sin succesrate.

Fornuftig centralisering
Det er til gengæld noget mere sandsynligt, at centraliseringsdelen af initiativet vil lykkes – altså at Statsministeriet kan booste sin koordinerende rolle i kommunikationen af regeringens politik. Planen om at ministerier, der arbejder med større regeringsudspil, fremover skal referere til Statsministeriets nye enhed, giver fin mening.

For det er i enhver regerings interesse – uanset partifarve – at eventuelle fagkonflikter mellem forskellige ministerier ikke ødelægger en politisk køreplan. Derfor er det også logisk, at de nye kommunikatorer er embedsmænd – offentligt ansatte, der refererer til Statsministeriets departementschef, Christian Kettel Thomsen, og ikke politisk ansatte, der forsvinder, når Lars Løkkes dage som statsminister er omme.

---
Annegrethe Rasmussen er korrespondent i Washington DC. Hun skriver blandt andet for Altinget: usa og Information. Hver anden fredag skriver hun klummen 'Skud Derudefra' i Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger. 

Annegrethe Rasmussen skrev for Altinget fra Washington frem til udgangen af 2015.

Redaktionen blev da opmærksom på, at der blandt hendes artikler forekommer tilfælde, hvor der er en for Altinget uacceptabel grad af afsmitning i sprog og / eller tankerække og fakta fra andre mediekilder, og hvor disse kilder ikke er angivet.

Redaktionen har ikke konstateret sådanne mangler ved artiklen ovenfor, men såfremt redaktionen modtager oplysninger herom, vil Altinget tage de fornødne skridt.

Se i øvrigt Kulturministeriets vejledning for god citatskik og plagiat i tekster her.