Rasmussen: Yderfløjene bytter plads – tak globaliseringen for det

KLUMME: Er du klar til en globaliseret, hyperkapitalistisk venstrefløj og en antikapitalistisk højrefløj? Globaliseringen har fået yderfløjene til at bytte rolle, og vi er først lige begyndt, skriver Annegrethe Rasmussen.

Hvad har Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, UKIP og Donald Trump til fælles? Ikke meget, ville mange muligvis mene, ud over at de alle er relativt nye fænomener i det politiske spil i deres hjemlande – ingen af dem eksisterede som repræsentanter for politiske partier for 25 år siden.

Men der tager man i givet fald fejl. Disse partier (og der er flere) er nemlig alle manifestationer af en udvikling, som vi først lige har set starten på for alvor, og som inden for det næste årti vil vende op og ned på det, vi normalt kender som ”højre” og ”venstre.”

Liberal industri og venstrefløj i alliance
Vi ser det lige nu, hvor dele af industrien og eksportvirksomhederne deler den analyse af migrationen i verden, som man kan finde i nyliberale miljøer, som f.eks. britiske Economist, der forleden skrev en leder med titlen ”Let them in and let them Earn” ("Lad dem komme ind, og lad dem tjene penge”, red.), hvor ugeskriftet advokerede for at lade de aktuelle flygtninge fra dele af Afrika og Syrien komme til Europa ud fra en argumentation om, at det aldrende Europa har god brug for en yngre og flittig arbejdsstyrke til at finansiere de dyre og aldrende velfærdsstater.

En argumentation, som man også så den verdensberømte svenske statistiker Hans Rosling argumentere for i DR2’s Deadline i denne uge.

Tankegangen deles endvidere af enkelte udviklingsoptimister i miljøet omkring Liberal Alliance (som f.eks. den unge tidligere formand for partiets ungdomsorganisation Rasmus Brygger) og kan beskrives med den formular, der reelt i årevis har været virkeligheden i USA (hvor der pt. opholder sig 12 millioner såkaldt udokumenterede indvandrere, uden hvem USA’s økonomi ikke ville have kunnet foretage det opsving, der udspiller sig lige nu).  

Formularen hedder groft sagt ”lukkede kasser og åbne grænser.”

Ikke totalt åbne, men dog langt mere åbne, end tilfældet er i dag i eksempelvis Danmark. Kodeordene er arbejde, vækst og skabelsen af nye job, og en del af forudsætningerne er eksistensen af et stort jobmarked for (lavtlønnede) servicejob, samtidig med at vejen er åben for social opstigning. Man kunne også kalde det for en del af den amerikanske drøm. Og den er som bekendt hyperkapitalistisk, hvorfor vi også i fremtiden vil se en EU-glad venstrefløj, der pludselig opdager, at de er mere enige med amerikanske, britiske og canadiske neoliberale økonomer, end de selv troede muligt. 

Mod frihandel, immigration og EU til højre
Mens den yderste højrefløj vil fortsætte med et stedse kraftigere værn om kulturfællesskabet og velfærdsstaten samt blive mere og mere kritisk over for det bindende politiske samarbejde i EU. Og derfor arbejde på at lukke grænserne, genindføre protektionismen og smide indvandrerne ud for, som Donald Trump siger, at holde ”amerikanske job på amerikanske hænder” i den amerikanske republikanske primærvalgkamp lige nu.

Den skamløse mangemilliardær og præsidentkandidat kalder uden at blinke mexicanske indvandrere for voldtægtsforbrydere og narkobaroner, hvilket er toner, som – hvis man oversatte dem til en dansk optik – ikke ligger fjernt fra den grimmere del af retorikken i Dansk Folkepartis vælgerhav - eller fra UKIP’s i det britiske.  

Lad være, at Trump i sin praksis som erhvervsmand og byggemagnat i virkeligheden selv har skabt bunker af job netop via globalisering og eksport – han har også tidligere været demokrat og er først og fremmest en magtsyg opportunist, der elsker spillet, og som er eminent dygtig til at læse den bekymrede folkestemning i det hvide USA, som han taler til.  

Det er et faktum, at han taler til den yderste hvide højrefløj i USA, der for første gang i årtier har anbefalet en præsidentkandidat med begejstring.

Han er elsket af konservative og evangelikalske vælgere, der for 67 procents vedkommende i målinger i denne uge har tilkendegivet, at de ”foretrækker en præsident, der ikke tidligere har været politiker” som deres mand M/K i Det Hvide Hus.

Det, vi bevidner i disse år, er med andre ord en stadig kraftigere opkomst og vækst i det, man kan kalde en anti-kapitalistisk højrefløj. Hvilket jo er derfor, at DF med succes går på strandhugst i den socialdemokratiske vælgermasse – som UKIP også har gjort det i dele af Labours vælgerskare; og hvorfor amerikanske meningsmålere i øjeblikket med undren taler om et overlap i holdninger mellem socialisten Bernie Sanders og Trump (begge er f.eks. skeptiske over for frihandelsaftaler – det republikanske establishment kan ikke få nok marked og frihandel.)

Baggrunden: Globalisering og teknologi
Og baggrunden for det hele: It’s globalization, stupid! Og selvfølgelig informationsteknologien. Begge dele er kommet for at blive. I følge FN’s og OECD’s statistikker er antallet af immigranter fra ”the Global South” til ”the Global North” stigende og det samme antal som dem, der migrerer inden for klodens sydlige lande. Intet tyder på, at denne socioøkonomiske udvikling vil stoppe. 

Lige som imperiebygning og konstruktion af handelsruter definerede merkantilismen; som nye arbejdsformer og tilblivelsen af velfærdsstater blev resultatet af industrialiseringen; så vil folkevandringer og videreudviklingen af ny teknologi blive den store politiske udfordring for vort århundrede. 

Derfor er det logisk, som den konservative skribent og redaktør ved ugebrevet The Week, Michael Brendan Dougherty har påpeget, at det 20. århundredes politisk-ideologiske verdensbilleder, som var præget af industrialisering og kold krig, ikke længere kan rumme de nye partier, der opstår i både Europa og Amerika. Det er også ham, der har fremsat tesen om fremtidens slag mellem en hyperkapitalistisk venstrefløj og en antikapitalistisk højrefløj. 

Det store spørgsmål: Holder midten?
Det store spørgsmål er imidlertid, så vidt jeg kan se, om de yderfløje, der er ved at bytte side, kan vinde den politiske magt eller om den forslåede midte fortsat kan holde stand. Det vil kræve en nyorientering i den helt store stil.

Det lykkedes kun akkurat for Lars Løkke at beholde regeringsmagten – men han danser efter DF’s pibe, som vi igen og igen ser det, pt. naturligvis i slaget om statsborgerskabstildelingen.

I USA vil den moderate partiledelse hos såvel demokraterne som republikanerne – hvor begge partiers eliter er præget af en kosmopolitisk elite med tætte bånd til Wall Street – også blive nødt til at inkorporere budskabet fra vælgerne, der er skeptiske over for indvandring, og som vil beholde goder som Medicare og Social Security, hvis de gamle partier vil være sikre på at holde såvel Bernie Sanders som Donald Trump uden for indflydelse. Samtidig med at de skal gå forrest og trække vælgerne ind i de nye tider.

Slaget bliver interessant og ikke nødvendigvis fredeligt. 

---
Annegrethe Rasmussen er udenrigskorrespondent i Washington DC. Hun skriver blandt andet for Altinget: usa og Information. Hver anden fredag skriver hun klummen 'Skud Derudefra' i Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.


Annegrethe Rasmussen skrev for Altinget fra Washington frem til udgangen af 2015.

Redaktionen blev da opmærksom på, at der blandt hendes artikler forekommer tilfælde, hvor der er en for Altinget uacceptabel grad af afsmitning i sprog og / eller tankerække og fakta fra andre mediekilder, og hvor disse kilder ikke er angivet.

Redaktionen har ikke konstateret sådanne mangler ved artiklen ovenfor, men såfremt redaktionen modtager oplysninger herom, vil Altinget tage de fornødne skridt.

Se i øvrigt Kulturministeriets vejledning for god citatskik og plagiat i tekster her.

Forrige artikel Rasmussen: Løkkes svære kommunikations-opgave Rasmussen: Løkkes svære kommunikations-opgave Næste artikel Rasmussen: USA er ubrugelig som indvandringsmodel for Danmark Rasmussen: USA er ubrugelig som indvandringsmodel for Danmark