Debat

Redaktør: Det er dobbeltmoralsk at frede julen modsat ramadanen

DEBAT: Politikerne bør under coronakrisen enten frede alle højtider eller stille de samme krav til julen, som de gjorde til ramadanen, skriver Dorte J. Thorsen.

Os, der fejrer Jesusbarnets fødsel, kan tilsyneladende sagtens samles, så længe vi passer rigtig godt på og husker håndspritten på julebordet, skriver Dorte J. Thorsen.
Os, der fejrer Jesusbarnets fødsel, kan tilsyneladende sagtens samles, så længe vi passer rigtig godt på og husker håndspritten på julebordet, skriver Dorte J. Thorsen.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Dorte J. Thorsen
Kulturgeograf, fagredaktør på Kristendom.dk og Religion.dk og forfatter til 'Glade jul – også i en corona-tid'

Danske politikere har med deres meldinger om den kommende jul i en tid med stærkt stigende coronasmitte frasagt sig muligheden for igen at kunne løfte pegefingeren mod muslimske Eid-fester og andre religiøse højtider. 

Situationen er denne: Op til sommerens ramadan skrev udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) et opslag på Facebook, som bedst kunne opfattes som en formaning til samtlige danske muslimer.

"Det duer ikke at samles mange fra familien for at bryde fasten, sådan som mange plejer. Man bør nøjes med at være sammen med dem, man bor sammen med. Og så ellers prøve at være sammen ved hjælp af videoforbindelser eller andre digitale hjælpemidler," skrev Mattias Tesfaye.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Bakkede hurtigt Tesfaye op
De fleste danske politikere var hurtige til at bakke op om Tesfayes melding.

Så man kunne vel forvente en tilsvarende besked om julen, der samler mange flere mennesker, og som i modsætning til sommerens ramadan udelukkende fejres indendørs.

Det er en dobbeltmoral, der skriger til Himlen.

Dorte J. Thorsen
Kulturgeograf, fagredaktør på Kristendom.dk og Religion.dk og forfatter til 'Glade jul – også i en corona-tid'

Men nej. Politikere fra både højre og venstre side taler derimod med følelse om, at vi skal have lov til at være sammen i julen, fordi det er den højtid, der betyder mest for danskerne. Og ja, det gør julen, som rejser sig om en kæmpe, der handler om traditioner og relationer, om mad, drikke og samvær.

Men netop samværet er det farlige. Et øget samvær på tværs af generationer og regioner er et scenarie, som alle virologer frygter.

Men det bekymrer ikke danske politikere. Når det kommer til julen, tales der ikke om at holde sig til dem, som man bor sammen med – eller kommunikere med bedstemor via Skype.

Nej, os, der fejrer Jesusbarnets fødsel, kan tilsyneladende sagtens samles, så længe vi passer rigtig godt på og husker håndspritten på julebordet.

Læs også

Udstiller dobbeltmoral
Det er en dobbeltmoral, der skriger til Himlen.

For hvordan kunne politikerne – endda i en sommertid med lav smitte – forlange, at Fatima og Muhammed skulle nøjes med en indskrænket fejring af den muslimske højtid, når politikerne ikke vil kræve det samme af Hans og Grethe i en kold og mørk juletid, hvor smitten allerede inden jul har nået rekordstore højder?

Som mangeårig skribent med speciale i højtider og traditioner ved jeg, at politikernes fredning af julen (selvom vi risikerer mere smitte, flere indlagte og flere døde) udspringer af, at vi mennesker finder mening i og definerer os selv ud fra vores fejringer og årets store dage. Følelser vinder med andre ord altid over fornuft, når vi taler højtider.

Men det er bare ikke fair. I et moderne demokrati må vi kunne forvente lige ret for alle – også når det kommer til højtiderne.

En lige ret, som her vil betyde, at enten freder politikerne samtlige højtider i forhold til corona – eller også stiller man de samme krav til den forestående jul, som man gjorde til ramadanen i sommer.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00