Regeringen lander bred boligaftale: "Det er den grønneste aftale for den almene boligsektor nogensinde"

BOLIGAFTALE: Med 30,2 milliarder skal boligaftalen sætte gang i økonomien med et grønt aftryk. Klimaet har været hovedprioriteten, siger minister.

Boligaftalen blev til et bredt forlig mellem de fleste af Folketingets partier (Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix)
Boligaftalen blev til et bredt forlig mellem de fleste af Folketingets partier (Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix)
Maria Neergaard Lorentsen

Tirsdag eftermiddag landede den længe ventede boligaftale om den almene boligsektor. Aftalen betyder, at hele Landsbyggefondens renoveringskø på 72.000 boliger bliver afviklet.

I aftalen vægtes klimaet over beskæftigelse, digitalisering er sat højt på dagsordenen, mens de, der håbede på boligsociale midler til udsatte områder, måtte gå skuffede hjem.

“Vi har besluttet at investere 18,4 milliarder over det næste halvandet år. Det er den største investering i den almene boligsektor nogensinde, og det er den grønneste aftale for den almene boligsektor nogensinde,” sagde boligminister Kaare Dybvad til pressemødet.

Aftalen er indgået som et bredt forlig mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Alternativet og Sikandar Siddique (UFG).

Klima har vægtet højest
I aftalen er der afsat 30,2 milliarder kroner til renovering af den almene sektor frem mod år 2026. Heraf fremrykkes 18,4 milliarder over de næste to år for at dække den kø af renoveringsprojekter, der er klar til at blive søsat.

Boligministeren har i et interview med Altinget kaldt boligaftalen for et dilemma mellem beskæftigelse og klima.

Kaare Dybvad, du har tidligere sagt, at boligaftalen er et spørgsmål om, hvorvidt man vil sikre beskæftigelse nu eller en ambitiøs klimaindsats på sigt. Tipper denne aftale mod beskæftigelsesdelen eller klimaet?

“Det ene udelukker jo ikke det andet, men hvis man skal stille det op, så vil jeg sige, at det er en meget stor grøn indsats,” siger boligministeren til Altinget.

“Den del, der handler om klima i et langsigtet perspektiv, er blevet mere ambitiøst. Udgangspunktet var at sikre, at projekter på ventelisten bliver ordentligt screenet i forhold til, hvad der kan komme af klimainvesteringer. Og det har vi holdt fokus på. Derfor har vi også knækket den over, så der bliver renoveret for 12 milliarder i år og 6 milliarder næste år,” siger Kaare Dybvad.

Dokumentation

Boligaftalen:

  • Der afsættes 30,2 mia. kr. fra Landsbyggefonden til renovering i den almene boligsektor i perioden 2021-2026.
  • 12 mia. kr. fremrykkes til 2020, og der afsættes 6,4 mia. kr. i 2021 til afvikling af hele ventelisten i Landsbyggefonden. Der er 453 godkendte projekter på ventelisten, som vedrører 72.000 boliger.
  • Ventelisteprojekterne gennemgår en todelt grøn screening og revurdering, hvilket betyder, at projekter med grønne tiltag stiger fra 1/3 til op til 55 pct.
  • Trang og grønne tiltag skal fremover gå hånd i hånd og vurderingen er, at 85-90 pct. af nye projekter vil indeholde grønne tiltag.
  • Der etableres en garantiordning i Landsbyggefonden, som skal garantere for rentable energiinvesteringer for op til yderligere 6 mia. kr. Det skal øge incitamentet for beboerne til at foretage energirenoveringer.
  • Pulje på 200 mio. kr. i alt i 2021-2026. i forsøgsmidler til en mere grøn og bæredygtig og digital almen boligsektor bl.a. til forsøg med varmepumper i større bygninger. Heraf afsættes 50 mio. særskilt til digitalisering.
  • Aftalen skønnes at medføre en reduktion op til 47.000 ton CO2.
  • Aftalen forventes at sænke energiforbruget med ca. 470 gigawatt/timer, hvilket svarer til varmeforbruget for 38.000 lejligheder.

Læs hele aftalen her.


Altinget logoBy og Bolig
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget by og bolig kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00