Regeringen presset til at lovgive om fiskeri-råd 

INDGREB: Efter pres fra flertal uden om regeringen vil erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) ændre sammensætningen af Fiskeriets Arbejdsmiljøråd. Yderst betænkeligt og et angreb på den danske model, lyder det fra Danmarks Fiskeriforening og 3F.

Rasmus Jarlov (K) har fremsat et lovforslag, hvor regeringen vil lovgive om, hvilke medlemmer der skal være i Fiskeriets Arbejdsmiljøråd.
Rasmus Jarlov (K) har fremsat et lovforslag, hvor regeringen vil lovgive om, hvilke medlemmer der skal være i Fiskeriets Arbejdsmiljøråd.Foto: Lars Helsinghof /Altinget
Sine Riis Lund

Regeringen føler sig modstræbende nødsaget til at lovgive om sammensætningen af Fiskeriets Arbejdsmiljøråd.

Det fremgår af et nyt lovforslag fra erhvervsminister Rasmus Jarlov (K), der tirsdag skal førstebehandles i folketingssalen.

Hidtil har det været arbejdsmarkedets parter, der har indstillet medlemmerne til rådet.

“Regeringen er derfor tilbageholdende over for en lovbaseret løsning, der kan anses for et brud med denne tradition,” lyder det i Rasmus Jarlovs fremsættelsestale.

Det er 3F’s opfattelse, at disse ændringer er et direkte politisk angreb på mere end 100 års tradition på det danske arbejdsmarked, den danske model, hvor råd og nævn udpeges af arbejdsmarkedsparter, der er (mest) repræsentative på området.

3F Transportgruppen

“Der har imidlertid været et ønske herom blandt kredsen af partier bag fiskeripakken. For at finde en løsning på den opståede situation er det derfor helt undtagelsesvist fundet nødvendigt at foreslå en lovændring i dette konkrete tilfælde,” skriver Rasmus Jarlov.

Angreb på den danske model
Fiskeripakken blev indgået af et flertal uden om regeringen tilbage i december 2016, hvor underskriverne var S, DF, R og SF.

Havde parterne forstået budskabet, da de fik et vink med en vognstang fra det politiske flertal om at få en mere retfærdig model, så havde vi ikke stået med et lovforslag i dag. 

Ib Poulsen
Fiskeriordfører, Dansk Folkeparti

Bruddet på traditionen på det danske arbejdsmarked får fagforeningen 3F op i det røde felt.

“Det er 3F’s opfattelse, at disse ændringer er et direkte politisk angreb på mere end 100 års tradition på det danske arbejdsmarked, den danske model, hvor råd og nævn udpeges af arbejdsmarkedsparter, der er (mest) repræsentative på området,” skriver 3F Transportgruppen i et høringssvar.

Helt konkret foreslår regeringen, at foruden Danmarks Fiskeriforening og 3F, så skal også Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri (FSK), Danmarks Pelagiske Producentorganisation og CO-Søfart have en plads.

0:000:00