Regeringen skærer ned på ledelsesinitiativer
KOMPETENCER: Regeringen dropper to initiativer og nedskalerer fire andre tiltag, som skulle styrke offentlig ledelse. Regeringen vil hellere prioritere velfærd og grøn omstilling. Signalværdien bekymrer fagforeninger.
Sine Riis Lund
Journalist og redaktørDen socialdemokratiske regering begraver et pilotforsøg, der skulle udvikle medarbejderes kompetencer med brug af e-læring.
Tiltaget var et af mange i en aftale om ledelse og kompetencer i den offentlige sektor, som den tidligere VLAK-regering sidste år indgik med KL og Danske Regioner.
S-regeringen har valgt at videreføre aftalen, men dropper to af initiativerne og nedskalerer fire andre, fremgår det af et svar til finansudvalget.
Foruden den digitale læring dropper regeringen også initiativet om en velfærdsstafet, der skulle sætte fokus på arbejdspladser, der havde implementeret nye og virkningsfulde løsninger til gavn for borgerne.
Vi er enige i, at den grønne omstilling er helt afgørende, men ledelsesudvikling er også vigtigt.
Camilla Gregersen
Formand, Dansk Magisterforening
Desuden nedskalerer regeringen fire initiativer med i alt 6,4 millioner kroner. Besparelsen rammer en årlig ledelsesuge, rotations- og praktikforløb for ledere og medarbejdere, nationale brugertilfredshedsundersøgelser og et eftersyn af de offentlige lederuddannelser.
Besparelsen kan være fin nok, hvis regeringen vurderer, at man kan løse opgaverne billigere, mener Dansk Magisterforening.
Vi vil da være rigtig ærgerlige over, hvis det her er et signal om, at pengene til at prioritere lederne helt forsvinder.
Mona Striib
Forbundsformand, FOA
“Men det må ikke være sådan, at man neddrosler ambitionerne om ledelsesudvikling, for det kræver opbakning fra politisk hold at sikre det,” siger formand Camilla Gregersen.
Penge til velfærd
Regeringen lægger umiddelbart op til helt at fjerne pengene fra ledelsesområdet.
“Tilpasningerne skal ses i sammenhæng med, at regeringen arbejder for, at udgiftsprioriteringer på tværs af områder understøtter og afspejler, at regeringen prioriterer velfærd først samt en ambitiøs grøn omstilling,” lød det i svaret fra Morten Bødskov som vikarierende finansminister.
De droppede initiativer
Velfærdsstafet:
Velfærdsstafetten er blevet givet til arbejdspladser, som har skabt nye og virkningsfulde løsninger til gavn for borgerne. Stafetten skulle have løbet i tre år frem til 2021.
Digitale læringsløsninger:
Tanken bag initiativet var et udnytte e-læring til kompetenceudvikling, for eksempel at sikre, at alle nye medarbejdere får adgang til den samme viden.
Konkret ønskede man i højere grad at udnytte og udbrede de digitale læringssystemer, blandt andet med et pilotforsøg med den digitale læringsløsning Campus. Aftalen var, at regeringen skulle stille et antal licenser i Campus til rådighed, så kommuner og regioner frivilligt kunne koble sig på en pilotforsøgsordning. Samtidig var regeringen, KL og Danske Regioner med initiativet enige om at øge den fælles viden og samarbejdet om digitale læringsløsninger.
De nedskalerede initiativer
Eftersyn af de offentlige lederuddannelser:
Regeringen, KL og Danske Regioner er enige om, at de offentlige ledere skal have gode muligheder for at dygtiggøre sig gennem efteruddannelse, som er praksisnær, tager afsæt i værdiskabelsen for borgeren og øger resultatskabelsen i den offentlige sektor. Parterne er enige om at gennemføre et eftersyn af de offentligt godkendte lederuddannelser med det sigte.
Ledelsesuge:
Regeringen, KL og Danske Regioner arrangerer i fællesskab en årlig ledelsesuge i 2019-2021, hvor ledere på alle niveauer i den offentlige sektor, stabsfunktioner, der understøtter ledelse, lederforeninger, forskere med flere inviteres til at sætte særligt fokus på offentlig ledelse.
Rotationsforløb på tværs af den offentlige sektor:
Regeringen, KL og Danske Regioner udvikler i fællesskab konkrete modeller for rotations- og praktikforløb for ledere og medarbejdere i den offentlige sektor. Modellerne målrettes til de steder, hvor der er størst behov for at skabe øget sammenhæng i den offentlige sektor. Målet er at gøre det nemmere for staten, kommunerne og regionerne at give deres ledere og medarbejdere mulighed for at rokere – i en kortere eller længere periode – mellem offentlige arbejdspladser og udveksle erfaringer, så de kan bidrage til at skabe sammenhæng og opbygge kompetencer og viden på tværs af sektorer.
Landsdækkende brugertilfredshedsundersøgelser:
Som led i aftalen fra sidste år blev det besluttet at bruge nationale brugertilfredshedsundersøgelser på institutionsniveau bredt i den offentlige sektor. Og for kommunernes vedkommende skulle det blandt andet gælde på skoleområdet, dagtilbudsområdet, genoptræningsområdet og området for misbrugsbehandling.
Det blev også besluttet, at alle ledere skal inddrage ledelsesinformation om brugertilfredshed i deres beslutningsgrundlag frem mod 2022.
Kommunal
Arktis
