Regeringen strammer igen grebet om landbruget

VANDMILJØ: Endnu en gang har regeringen skærpet kravene til landbrugets udledning af kvælstof. Det sker efter pres fra EU-Kommissionen. Landbruget raser.

Foto: Colourbox
Hjalte T. H. Kragesteen

Kvælstofudledningen til grundvand, søer, åer og havmiljø skal ned, og det kræver nye indgreb over for landbruget.

Det har Miljø- og Fødevareministeriet meldt ud i en pressemeddelelse. Ifølge miljøminister Lea Wermelin (S) har regeringen fået ”en klar melding” fra EU-kommissionen om, at det er nødvendigt med nye indgreb.

”Vi har fået set på, hvad Kommissionen synes er nødvendigt for, at Danmark fortsat lever op til vores forpligtelser. Det er det, som vi handler på nu. De nye tiltag betyder, vi en gang for alle får rettet op på de forudsætninger bag landbrugspakken, som har vist sig ikke at holde,” siger miljøminister Lea Wermelin.

Regeringen vil derfor nu stramme kravene til landbrugets brug af gødning ved at indføre nye lavere kvælstofnormer for humusjorde. Derudover stilles der skrappere krav til, hvor stor en del af kvælstofindholdet i husdyrgødning, der skal udnyttes af landmændene. Begge krav vil gælde fra 1. august. Regeringen varsler samtidig flere initiativer, der skal drøftes med EU-Kommissionen, og som tidligst ventes indfaset næste år.

Det strider mod al sund fornuft at give dansk landbrug tæsk i 100-millioners klassen.

Martin Merrild
Formand, Landbrug & Fødevarer

”Det strider mod al sund fornuft" 
Stramningen kommer efter, at regeringens kvælstofudvalg i februar offentliggjorde en længe ventet evaluering af blå bloks omstridte landbrugspakke fra 2015. En evaluering, der overordnet viste, at den forudsatte indsats for at forbedre vandmiljøet går langsommere end ventet. Miljø- og Fødevareministeriet oplyser til Altinget, at man på baggrund af rapporten fra Kvælstofudvalget vurderer, at der er et efterslæb på vandmiljøindsatsen på 2.000 tons kvælstof, og at de nye tiltag vil bidrage til at lukke hullet. Samtidig vurderer ministeriet at de to nye stramninger koster 18 millioner kroner om året for landbruget.

{{toplink}}
Altinget logoMiljø
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget miljø kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Læs også

Kommissionen har hele vejen igennem været kritisk over for den blå landbrugspakke, der flere gange er blevet justeret med nye kvælstofkrav. Det skete senest i november, da regeringen landede en smal rød aftale, der stiller krav om flere efterafgrøder.

Landbruget rasede dengang, og det gør de også denne gang. Ifølge Landbrug & Fødevarer koster stramningerne meget mere end ministeriet meddeler - nemlig mellem 100 og 200 millioner kroner om året.

”Det strider mod al sund fornuft at give dansk landbrug tæsk i 100-millioners klassen i en situation, hvor vi står i den største økonomiske nedtur, som verden har set siden depressionen i 30’erne. Det bidrager kun til at gøre krisen dybere,” siger L&F-formand Martin Merrild i en pressemeddelelse.

0:000:00