Regeringen tillader ministerier at ansætte flere medarbejdere

REKRUTTERING: Sparekravet på konsulenter får nu regeringen til at give ministerier lov til at ansætte nye medarbejdere for mere end 300 millioner kroner. Venstre kalder regeringens konsulentbesparelser for "et trylletrick".

Finansminister Nicolai Wammen (S) understreger, at regeringen ikke har en ambition om, at der skal "ske et stort løft i antal medarbejdere" med det øgede lønsumsloft.
Finansminister Nicolai Wammen (S) understreger, at regeringen ikke har en ambition om, at der skal "ske et stort løft i antal medarbejdere" med det øgede lønsumsloft.Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Sine Riis Lund

De færre konsulenter i staten skal til en vis grad erstattes af flere interne medarbejdere.

Derfor hæver regeringen nu det såkaldte lønsumsloft, der sætter et loft for, hvor stor en andel af ministeriernes driftsbevilling, der må anvendes til løn til medarbejderne.

Det betyder, at ministerierne potentielt kan bruge op mod 366 millioner kroner af deres midler til at ansætte nye kolleger.

"For at understøtte at flere opgaver løses internt i staten, har regeringen besluttet, at ministerierne kan anvende en øget del af deres nuværende bevilling til løn til medarbejdere. På den måde opbygges og fastholdes viden i staten,” lyder det fra finansminister Nicolai Wammen i et folketingssvar.

Så er det jo et trylletrick. Mange ministerier kommer bare til at bruge flere penge på lønsum til at ansætte in house i stedet for at købe konsulenter ude i byen.

Troels Lund Poulsen
Finansordfører for Venstre

Han forklarer, at det hævede loft skal give ministerier mere fleksibilitet til at prioritere deres midler.

“Sigtet er ikke, at der skal ske et stort løft i antal medarbejdere. Omvendt skal der være plads til, at ministerierne i en intern prioritering ”skruer” ned for deres konsulentindkøb og opruster udvalgte områder for at løse deres kerneopgaver,” fortæller Nicolai Wammen.

Sigtet er ikke, at der skal ske et stort løft i antal medarbejdere. Omvendt skal der være plads til, at ministerierne i en intern prioritering ”skruer” ned for deres konsulentindkøb og opruster udvalgte områder for at løse deres kerneopgaver.

Nicolai Wammen
Finansminister (S)

Kritik fra Venstre
Udmeldingen får Venstres finansordfører Troels Lund Poulsen på barrikaderne. Han mener, at der så slet ikke er tale om en reel besparelse på konsulentforbruget på den måde, som regeringen havde lagt op til.

“Så er det jo et trylletrick. Mange ministerier kommer bare til at bruge flere penge på lønsum til at ansætte in house i stedet for at købe konsulenter ude i byen,” siger Troels Lund Poulsen.

Foruden de 366 millioner kroner, der potentielt kan bruges på ansættelser i ministerierne i 2021, så forventer regeringen udgifter til fællesstatslige løsninger inden for analyse, rekruttering og juridisk bistand på 27,7 millioner kroner årligt fra 2021.

Altinget logoEmbedsværk
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget embedsværk kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00