Regeringen vil indføre ny karakter for den ekstraordinære præstation

12+: Merete Riisager og regeringen vil indføre karakteren 12+, der skal præmiere den ekstraordinære eksamenspræstation. Samtidig skal en ekspertgruppe se på muligheden for at erstatte karakteren 7 med to nye karakterer. DF og S undrer sig.

Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen / Ritzau Scanpix
Simon LesselNiels Frederik Rickers

Tillykke. Du har fået 12+.

Det virker som panik før lukketid. Hvis man nedsætter en ekspertgruppe, så skal man lade dem lave arbejdet i stedet for selv at lappe på en skala, der ikke fungerer.

Alex Ahrendtsen
Folkeskoleordfører, Dansk Folkeparti

Sådan lyder beskeden, som eleverne i folkeskolen og landets universitetsstuderende vil kunne blive mødt af i fremtiden, hvis de til eksamen leverer en exceptionel præstation.

Fakta
Sådan skal ekspertgruppen undersøge mulighederne for justering af 7-trinsskalaen:

Ekspertgruppen får til opgave at komme med konkrete forslag til:
- Hvordan man kan løse de store karakterspring mellem 4, 7 og 10. Blandt andet skal muligheden for at erstatte karakteren 7 med et 6-tal og et 8-tal undersøges.
- Nye trinbeskrivelser, der skal have større fokus på, hvad eleven kan.
- Hvordan trinbeskrivelsen af karakteren 12+ helt præcist skal lyde.

Kilde: Undervisningsministeriet

I hvert fald hvis det står til regeringen, der ønsker at indføre karakteren for at præmiere de elever, der præsterer ud over det, der forventes af dem i faget.

”Der er behov for at give en særlig udmærkelse til dem, der sprænger rammen. Det er det, karakteren 12+ skal kunne,” siger undervisningsminister Merete Riisager til Altinget.

Det har været et hedt ønske for regeringen at justere karakterskalaen, siden tidligere uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) tilbage i 2016 flirtede med idéen om en karakter for en eksamenspræstation ud over det sædvanlige.

Siden tankerne blev luftet, er syvtrinsskalaen blevet grundigt undersøgt og evalueret af Danmarks Evalueringsinstitut, der i starten af året afleverede sin beretning om karakterskalaen. Her lød det blandt andet, at censorformænd og ledere på de videregående uddannelser savnede en karakter, der kunne honorere den exceptionelle præstation.

Et ønske, som regeringen nu vil imødekomme.

”Efter drøftelser med en række fagpersoner er vi nået frem til, at det er en god mulighed at indføre 12+. Og så er det bare om at sætte det i gang. Vi skal ikke have en karakterskala, der ikke krediterer dem, der sprænger rammen,” siger Merete Riisager.

Påvirker ikke gennemsnittet
Får en elev 12+ til eksamen, vil det resultere i en udtalelse på karakterbeviset. Men karakteren vil fortsat gælde som et 12-tal i beregningen af de studerendes gennemsnit. Det skyldes, at karakterskalaen fortsat skal kunne fungere i internationale sammenhænge, lyder argumentet.

Dokumentation

Om 7-trinsskalaen:

VK-regeringen fremlagde i 2004 et udspil om modernisering af prøver og eksamensformer. En uafhængig karakterkommission blev nedsat. Den udgav efterfølgende en betænkning, som dannede baggrund for udviklingen af 7-trinsskalaen.

1. august 2006 blev skalaen indført på de gymnasiale uddannelser. Året efter fulgte de øvrige uddannelsesområder.

Skalaen skulle opfylde fem krav, som blev formuleret af Karakterkommissionen:

1. International anvendelighed.

2. Skalaen skal anvendes ensartet i hele uddannelsessystemet, og bedømmelsen skal udtrykke graden af målopfyldelse.

3. Samme karakterskala anvendes i hele uddannelsessystemet.

4. Klar forskel mellem nabokarakterer.

5. Mulighed for gennemsnitsberegning.

VLAK-regeringen satte i maj 2017 en evaluering af skalaen i gang. Den færdige evaluering blev offentliggjort i januar 2019 og konkluderede, at 7-trinsskalen rummer flere mangler: blandt andet at den ikke rummer mulighed for at honorere den ekstraordinære præstation, og at der er for store spring mellem karaktererne 4, 7 og 10. I kølvandet på evalueringen lancerede regeringen et ønske om at justere skalaen.

Kilder: Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet


Altinget logoForskning
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forskning kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00