Regeringen vil sende regning for politireform til arbejdsgiverne
PENGEJAGT: Regeringen vil hente 830 millioner kroner til politireformen ved at skrue op for arbejdsskadeafgiften. V og R kræver, at der findes anden finansiering.
Søren Elkrog Friis
MagasinredaktørStørre tryghed skal finansieres med højere omkostninger for danske virksomheder, hvis det står til regeringen.
Regeringen vil nemlig hente 830 millioner kroner til den politireform, som forhandles i øjeblikket, gennem en forøgelse af arbejdsskadeafgiften.
Dansk Arbejdsgiverforening er stærkt utilfredse og opfordrer politikerne til at pille finansieringsforslaget af bordet.
"Det er den helt forkerte medicin i den situation, vi står i nu. Dansk erhvervsliv kæmper for at holde sig på fode, og det her forslag vil gøre det dyrere at drive virksomhed i Danmark, det vil føre til mindre aktivitet og trække arbejdskraft ud af virksomhederne," siger arbejdsmiljøchef Christina Sode Haslund.
Det her har intet med arbejdsmiljø at gøre. Det ser vi tydeligt nu, hvor virksomhederne blot bliver en finansieringskilde til forslag, som ligger langt væk fra arbejdsmiljøverdenen.
Christina Sode Haslund
Arbejdsmiljøchef, DA
Afgift med vokseværk
Arbejdsskadeafgiften er en obligatorisk afgift, som alle virksomheder betaler per medarbejder. Afgiften er dog delvist knyttet til antallet af arbejdsskader i de enkelte brancher, og kan derfor variere fra 300 kroner årligt og helt op til 2.400 kroner årligt i de farligste brancher.
Erhvervslivet har kritiseret afgiften for at være en ren skat på arbejde, siden den blev vedtaget under S-R-SF-regeringen med støtte fra Enhedslisten i 2012.
Dengang forudsatte man et provenu på 300 millioner kroner årligt, men det er i dag steget til det dobbelte, og skønnes i 2020 og 2021 at udgøre 600 millioner kroner årligt.
Beløbet ser nu ud til at stige yderligere.
Ud af den samlede finansiering af politireformen på mellem 2,5 og 3,6 milliarder årligt i perioden 2021-2024 vil regeringen hente mellem 80 og 325 millioner årligt ved en forøgelse af arbejdsskadeafgiften.
Arbejdsskadeafgiften
Arbejdsskadeafgiften blev vedtaget i 2012 under Thorning-regeringen.
Den beregnes på grundlag af arbejdsgivernes bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES-bidraget) og summen af erstatninger m.v. som følge af arbejdsulykker.
Arbejdsskadeafgiften betales per medarbejder, men varierer mellem forskellige brancher.
Når erhvervslivets samlede udgift til arbejdsskadeafgiften er steget, er det ikke på grund af flere arbejdsskader, men fordi AES-bidraget – som arbejdsskadeafgiften til dels udregnes ud fra – er steget. AES-bidraget er obligatorisk for alle arbejdsgivere og skal dække erstatninger på grund af erhvervssygdomme.
Når AES-bidraget er steget de seneste år, og stadig gør det, skyldes det især, at systemet i 2008 blev omlagt til et 'pay as you go'-princip, hvor bidraget beregnes ud fra de faktiske årlige erstatningsudbetalinger i en branche.
Tidligere blev der hensat reserver til alle fremtidige udbetalinger, men nu skal den fulde regning betales hvert år for alle nye sager.
Da arbejdsskadeafgiften blev vedtaget i 2012, forudsatte man et provenu på 300 mio. kr. årligt.
Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at "... den fastsatte sats på 17 pct. vil blive drøftet på ny, hvis afgiftsgrundlaget i form af de indbetalte bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring over tid bliver markant større."
I 2020 vil statens provenu på arbejdsskadeerstatninger være 610 mio. kr.
Arbejdsmarked
Arbejdsmarked
