Regeringen indleder jagten på asylcentre uden for Europa
ASYL: Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) vil drøfte, om det er muligt at oprette et modtagecenter for asylansøgere uden for Europa med mulige værtslande og samarbejdslande. Støttepartier er splittede, mens forsker er skeptisk.
Martin Mauricio
ForsideredaktørSocialdemokraterne vil fundamentalt ændre spillereglerne for asylansøgere, der vil til Danmark.
Det skal være slut med spontane asylansøgere, der kommer hele vejen til Danmark og beder om asyl. I stedet håber man, at asylansøgere i fremtiden kan få deres sag behandlet uden for Europa i et såkaldt modtagecenter.
De forberedende øvelser vil regeringen nu sætte i gang. I første omgang vil man tage sagen op med ligesindede lande, der ønsker det samme, skriver udenrigsminister Jeppe Kofod i en mail til Altinget.
"Regeringen ser frem til at drøfte med andre lande, herunder EU-lande og mulige værtslande, hvordan et modtagecenter for asylansøgere uden for Europa kan oprettes og drives inden for rammerne af vores internationale forpligtigelser," lyder det.
I det socialdemokratiske udspil lød det blandt andet, at:
- "Danmark skal, helst sammen med øvrige EU-lande, oprette et modtagecenter uden for Europa. Hvis der fremover kommer spontane asylansøgere til Danmark, skal de sendes til modtagecenteret, hvor deres asylsag bliver behandlet."
- "Flygtninge skal have beskyttelse, lige så længe der er behov for det. Et ophold som flygtning er kun midlertidigt."
- "Asylansøgere, der får afslag, har ikke krav på ophold i Danmark og skal rejse hjem."
Udenrigsministeren fortæller ikke, hvordan regeringen konkret forestiller sig, at et modtagecenter skal indrettes.
I et svar til Folketinget skriver ministeren, at han helst ser en aftale med andre EU-lande, men at han ikke vil udelukke bestemte løsningsmodeller – deriblandt muligheden for dansk enegang.
Hvis det skulle vise sig juridisk vanskeligt at gennemføre forslaget, må vi bare lave juraen om.
Morten Messerschmidt (DF)
EU-ordfører
"Der er mange praktiske, økonomiske, juridiske og politiske spørgsmål, der skal afklares. Vi holder fokus på det overordnede formål, nemlig at bidrage til at stoppe den humanitære katastrofe i form af mennesker, der groft udnyttes af menneskesmuglere og risikerer at miste livet i deres forsøg på at nå til Europa," skriver han til Altinget.
Under flygtningekrisen i 2015 søgte 21.316 personer om asyl i Danmark. I 2018 var tallet faldet til 3.559.
R og SF vil have jura på plads
Da Mette Frederiksen (S) i februar sidste år præsenterede Socialdemokratiets plan for udlændingepolitikken, var et centralt punkt, at spontane asylansøgere fremover skal sendes ud af Danmark til et modtagecenter uden for Europa, hvor de vil få deres asylsag behandlet.
Det siger forståelsesaftalen om asylpolitikken
I forståelsesaftalen, der er indgået mellem S-regeringen og SF, Radikale Venstre og Enhedslisten, skriver partierne følgende:
"En ny regering vil: ...
arbejde for et mere humant asylsystem. Det nuværende asylsystem er præget af en voldsom uretfærdighed og betyder, at mennesker på flugt udsættes for vold og overgreb og risikerer at miste livet, samtidig med at menneskesmuglere tjener milliarder på andres ulykke. Det vil være en væsentlig prioritet i en ny dansk regerings udenrigspolitik at søge international tilslutning til et fremtidigt og mere humant asylsystem inden for gældende international ret.
Genoptage Danmarks modtagelse af kvoteflygtninge. På baggrund af det nuværende lave niveau for antallet af opholdstilladelser med henblik på asyl og familiesammenføring, er det en ny regerings vurdering, at modtagelsen af kvoteflygtninge med særligt fokus på kvinder og børn kan genoptages i 2020. En ny regering vil dog allerede i 2019 modtage den mindre gruppe særligt behandlingskrævende kvoteflygtninge."
Udvikling
EU
