Regeringen ville lempe offentlighedsloven: Men nyt lovforslag gør det ”betydeligt” nemmere at afvise aktindsigter

Også Michael Gøtze vurderer, at der er tale om regler, som kan lægge op til en vid fortolkning og dermed kan skabe risiko for at lukke døren for offentligheden mere i, end det egentlig er tiltænkt.

”Det er ganske runde og skønsmæssige regler, eller gummiparagraffer om man vil. Hvis de vedtages i den nuværende form, kan man måske forestille sig, at Ombudsmanden bliver en bagstopper. Altså, at der vil komme klagesager, og at han kommer til at skubbe lidt af tandpastaen tilbage i tuben igen,” siger Michael Gøtze.

Mere konkret ved, at Ombudsmande eksempelvis konkretisere, hvad der menes med et 'chikanøst formål eller lignende'.

Minister: Uacceptabelt misbrug skal stoppes

Men, understreger Michael Gøtze, når man har en åben forvaltning må offentligt ansatte have bred ryg og kunne tåle kritisk modspil, utilfredshed og frustration fra borgere, der har fået afslag på eksempelvis velfærdsydelser.

"Kritik og chikane er to forskellige ting," siger han.

Han mener, at man alternativt til lovændringen bør overveje, om man ikke skulle lade det være op til Ombudsmanden at vurdere balancen i de gældende regler omkring chikane og lade ham se på, om der er et behov for at tolke dem i en mere udvidende retning.

Det er fuldstændig uacceptabelt, at aktindsigt udnyttes til at chikanere offentligt ansatte, der blot passer deres arbejde.

Mattias Tesfaye (S)
Justitsminister

Forud for lovforslaget har Justitsministeriet gennemført en høring hos alle ministerier og underliggende myndigheder samt KL og Danske Regioner.

Med høringen er der spurgt ind til chikane og trusler mere generelt, men også med spørgsmål om misbrug af aktindsigtsreglerne i den sammenhæng.

Og ifølge svarene oplever "flere myndigheder", at offentligt ansatte udsættes for chikanøs adfærd efter, at borgeren på baggrund af en anmodning om aktindsigt har fået udleveret oplysninger om den ansattes navn.

"Det er fuldstændig uacceptabelt, at aktindsigt udnyttes til at chikanere offentligt ansatte, der blot passer deres arbejde. Det er derfor, vi har fremlagt dette lovforslag," skriver justitsminister Mattias Tesfaye i en mail til Altinget.

KL efterlyste stramninger

Altinget har bedt om aktindsigt i høringens resultater, men har endnu ikke fået svar.

Fra KL’s side peger man i sit input til høringen på, at man oplever, at kravene til dokumentation af, hvornår der er tale om en chikanøs hensigt med aktindsigt er så skrappe, at de kun kan bruges i ganske få tilfælde.

I en mail skriver KL’s juridiske chef Pernille Christensen, at chikane og trusler blandt kommunalt ansatte særligt opleves blandt ansatte på social-, beskæftigelse og integrationsområdet. Men også for medarbejdere på rådhuset og p-kontrollører.

”Det skal vi selvfølgelig have gjort op med. Derfor ser vi i KL også positivt på lovforslaget fra justitsministeriet, da der er behov for, at reglerne om aktindsigt ændres, så det i praksis bliver nemmere at afvise anmodninger, hvor der er risiko for chikane,” skriver hun i mailen.

Det her værktøj kan blive brugt til at presse myndigheden og sagsbehandleren.

Henrik Gammelholm
Juridisk konsulent i HK Kommunal

Også blandt de kommunalt ansatte, som organiseres af HK Kommunal, har man erfaringer med, at aktindsigter bliver brugt på en måde, der skaber utryghed og indimellem også direkte chikanøst.

”Når der nogle gange opstår konflikter mellem borgere og sagsbehandlere, så ser vi, at det her værktøj kan blive brugt til at presse myndigheden og sagsbehandleren. Og at det også bruges som ammunition til at komme med udfald på blandt andet sociale medier,” siger Henrik Gammelholm, der er juridisk konsulent i HK Kommunal.

Ansatte støtter forslag

HK støtter derfor som udgangspunkt regeringens lovforslag.

”Der er et behov for at give en lidt lettere adgang til at beskytte medarbejderen mod borgere. Vi kan ikke sætte meget konkrete tal på, hvor ofte der er tale om egentlig chikane. Men vi kan i hvert fald genkende utrygheden, og at den er stigende hos vores medlemmer,” siger han.

Også Michael Gøtze vurderer, at der er et reelt problem for de offentligt ansatte omkring chikane, som skal tages seriøst og som også angår visse borgeres brug af aktindsigt.

Blandt andet set i lyset af udviklingen i sociale medier og brugen af dem, og måske også den generelle digitalisering af den offentlige forvaltning.

”Det er et felt, hvor der helt oplagt sker en udvikling, og jo desværre i en forkert retning i form af en større aggressivitet og skarpere fronter mellem dem, der arbejder i det offentlige og dem, der står uden for. Noget man ikke mindst ser på de sociale medier,” siger han.

Advokat Vibeke Borberg anerkender, at også aktindsigtsreglerne kan misbruges til at skaffe oplysninger, som kan bruges chikanøst eller til direkte ulovligheder.

Frygter stopklods for kritiske borgere

Men hvor stort problemet reelt er, mangler hun svar på. Og det hjælper Justitsministeriets høring ikke umiddelbart med at klarlægge.

Vibeke Borberg vurderer samtidig, at der er en klar risiko for, at de nye regler vil blive brugt til at sætte en stopper for borgere, der bruger aktindsigtsreglerne til at gå myndighederne efter i sømmene.

Vi har set flere eksempler på, at nogle myndigheder kan føle sig noget klemt ved den offentlighed, der kan komme omkring deres arbejde.

Oluf Jørgensen
Offentlighedsrådgiver og tidligere forskningschef ved Danmars Medie- og Journalisthøjskole

Det samme bekymring har Oluf Jørgensen.

”Vi har set flere eksempler på, at nogle myndigheder kan føle sig noget klemt ved den offentlighed, der kan komme omkring deres arbejde, og så har nemt ved at opfatte det som ubehageligt og måske endda som chikaneri,” siger han.

En af dem, der bruger aktindsigtsreglerne til at udfordre lokale myndigheder, er Rasmus Visby fra Hillerød. Han har tidligere brugt aktindsigter til at afdække, hvordan direktionen i det lokale forsyningsselskab leasede store og dyre biler og fik usædvanlig høje lønninger.

Undervejs blev han politianmeldt af forsyningsselskabet for netop chikane, men det hele endte i stedet med, at blandt andet selskabets administrerende direktør blev fyret.

”Jeg er hundrede procent sikker på, at de vil køre den der over for sådan nogle som mig. Det er jeg ikke et sekund i tvivl om. Klagemulighederne er stort set ingen hjælp, og før en sag kan nå Ombudsmanden, er der jo let gået flere år, hvis han overhovedet tager den op,” siger Rasmus Visby.

Flertal vil hellere stramme end lempe

Advokat Vibeke Borberg undrer sig i det hele taget over, at regeringen kommer med et lovforslag, som indsnævrer adgangen til aktindsigt, når statsminister Mette Frederiksen oven på Minkommissionens afrapportering lagde op til at gøre det nemmere at få aktindsigt.

”Man må i hvert fald sige, at timingen ikke er så god i og med, at de ikke har nået at gøre noget ved de ting, de gerne vil udvide, før de kommer med en ny indskrænkning,” siger hun.

Ifølge hende viser erfaringerne, at det altid er svært at skaffe flertal for at give bedre adgang for offentligheden, mens det er lettere at lukke døren mere i.

”Det skyldes jo, at der blandt de nødvendige 90 mandater næsten altid er nogen, som enten har magten, eller gerne vil have den. Derfor er det altid en utrolig svær øvelse at lempe, hvorimod det er lettere at få gennemført indskrænkninger,” siger Vibeke Borberg.

En af dem, der gerne vil lempe, er SF’s retsordfører, Karina Lorentzen. Hun har i gennem mere end et år forsøgt at få regeringen til at indkalde til forhandlinger om at revidere offentlighedsloven.

SF: Et dilemma 

Derfor er det aktuelle lovforslag ifølge hende også en kende ironisk.

”Vi har til gode at se de store forbedringer. Men når det handler om at forringe offentlighedens adgang, så skal de nok være der,” siger hun.

Når det er sagt, så er hun dog ikke nødvendigvis modstander af det konkrete lovforslag fra regeringen.

For lige som at hun har stor opmærksomhed på offentlighedens adgang til at kontrollere myndighederne, så mener hun også, at der ligger et vigtigt ansvar i at beskytte de offentligt ansatte.

Og hun vil derfor læse både lovforslag og høringssvar meget grundigt, inden hun kan tage endelig stilling til forslaget.

”Der er et dilemma, hvor jeg godt kan se behovet, men også må rejse et flag i forhold til, at vi skal være sikre på, at vi ikke afskærer dem, der har et legitimt behov for at få indsigt i at få det,” siger Karina Lorentzen.

Tesfaye: Vi går ikke længere end nødvendigt

Justitsminister Mattias Tesfaye (S) hæfter sig i en mail til Altinget ved, at der er sket "en markant" stigning i antallet af anmeldelser, sigtelser og tiltaler for chikane og vold mod offentligt ansatte.

"Jeg er ikke enig i, at lovforslaget går længere, end hvad der er nødvendigt," skriver han i sin mail til Altinget.

Samtidig understreger han, at regeringen står ved sin ambition fra minkpressemødet om at revidere offentlighedsloven.

"Vi ønsker fortsat at nedsætte et lovforberedende udvalg, som skal komme med forslag til ændring af offentlighedsloven, så der bliver en større grad af offentlighed. Samtidig vil vi med dette lovforslag sætte ind over for chikane af offentligt ansatte. Det ene udelukker ikke det andet,” skriver Mattias Tesfaye.