Region Hovedstaden fik millioner til psykiatri, men brugte dem i stedet på at betale af på gæld

Flere års efterspørgsel efter flere ressourcer til psykiatrien fik sidste år partierne bag finanslovsaftalen til at finde 600 millioner i statskassen til at ansætte mere personale og løfte kvaliteten. 

Men knapt 91 millioner ud af den 141 millioner kroner store pulje fra finanslovsaftalen, der tilfaldt Region Hovedstaden, blev sidste år brugt til at afvikle gæld til leasing af apparater frem for at ansætte flere varme hænder. 

Det fremgår af Region Hovedstadens budgetaftale for 2021. 

Den akutte afvikling af gælden betyder i stedet, at regionen vil sprede fordelingen af de 90 millioner ud over psykiatrien de næste 12-13 år. Her vil psykiatrien blive tilført 7,6 millioner kroner årligt, der i de kommende to år skal bruges til at finansiere indflytningen på et nyt retspsykiatrisk afsnit.

Enhedslistens psykiatriordfører, Pernille Skipper, undrer sig over prioriteringen.

“Det var bestemt ikke tanken, at man skulle smøre beløbet ud over de næste 10-13 år," siger Pernille Skipper.

Hun fremhæver, at de 600 millioner til psykiatrien var tiltænkt som et akut løft. Derfor har psykiatriordføreren spurgt sundhedsminister Magnus Heunicke (S), hvorvidt regionens brug af pengene er inden for rammerne af aftalen.

"De skulle selvfølgelig have tjekket, om det var inden for aftalen, inden man begyndte at afvikle leasinggæld for penge, der skulle gå til ansættelser i psykiatrien,” siger Pernille Skipper.

Manøvre skyldes rekrutteringsudfordringer
Ifølge økonomidirektør i Region Hovedstaden, Jens Buch Nielsen, valgte regionen at betale af på gælden, fordi de ikke kunne nå at bruge pengene til det oprindelige formål.

Region Hovedstaden har siden aftalen faldt på plads i maj konstateret, at det har været svært at lykkes med at rekruttere nok personale inden årets udgang.

Det har ikke været en finansiel øvelse til at dække leasinggæld på en anden måde. Hvis vi havde kunnet få pengene ud at arbejde i psykiatrien med det samme, så havde vi gjort det.

Jens Buch Nielsen
Økonomidirektør, Region Hovedstaden

Aftalen faldt ifølge Jens Buch Nielsen for sent på plads til, at regionen kunne nå at ansætte personale for pengene.

Derfor faldt valget i stedet på afvikling af gæld. Økonomidirektøren mener samlet set, at beslutningen kommer til at gavne psykiatrien i hovedstaden.

“I længden bliver det en bedre aftale for psykiatrien, fordi leasinggælden omfatter enkelte år, mens pengene bliver givet varigt til psykiatrien," siger Jens Buch Nielsen.

Der blev med finansloven for 2020 afsat i alt 600 millioner til psykiatrien. I maj sidste år blev aftalepartierne enige om, at de 510 millioner skulle bruges til at udvide kapaciteten og sikre flere ansatte, mens de resterende 90 millioner skulle gå til retspsykiatrien.

Det var jo meningen med pengene at lave et varigt løft at psykiatrien. Er det så godt nok, at alle pengene fra de første 90 millioner til leasinggæld først kommer borgerne til gode om 12-13 år?

“De kommer dem gradvist mere og mere til gode. Alle pengene fra aftalen kommer ud i psykiatrien direkte. Men hvis du spørger mig, så ville det smukke da være, at aftalen lå klar til, at man kunne håndtere den første januar, og at pengene var direkte ude, hvor de hører hjemme. Det her er så det næstbedste, hvor vi sikrer, at pengene tilføres psykiatrien varigt i mindre doser, som hele tiden vokser," siger Jens Buch Nielsen.

Har ikke forhørt sig i ministeriet
Jens Buch Nielsen forklarer til Altinget, at han ikke har forhørt sig hos Sundhedsministeriet eller andre myndigheder, om Region Hovedstadens forvaltning af pengene fra finanslovsaftalen er inden for rammerne af aftalen fra maj 2020.

"Men vi vurderer, at det klart er inden for rammerne af aftalen, fordi psykiatrien ikke kunne bruge pengene. Det var ikke fordi, vi holdt dem tilbage for psykiatrien og sagde, at de ikke måtte få dem, hvis det var muligt at anvende dem i 2020. Men det var ikke muligt,” siger Jens Buch Nielsen.

Den fremgangsmåde er ifølge Enhedslistens Pernille Skipper "lige kæk nok". Hun mener, at regionen skulle have forhørt sig, inden de tog beslutningen.

"Det er ikke sådan, at når vi afsætter penge til psykiatrien, og de ikke kan bruges, at man kan gå i gang med hvad som helst med dem, såsom at omlægge busruter eller hvad man ellers kunne finde på. Så må man jo enten spørge, eller også må man sende pengene tilbage, så vi kan prioritere dem anderledes politisk,” siger Pernille Skipper.

Altinget har forsøgt at få en kommentar fra Socialdemokratiets psykiatriordfører, Julie Skovsby, men det har ikke været muligt inden deadline.