Regioner: Nu skal vi have styr på vores akut-ventetid

Af Karin Friis Bach (R)
Formand for sundhedsudvalget, Danske Regioner

En brækket fod, en blodprop eller en svær depression. Når ulykken sker, eller vi rammes af akut sygdom, står regionernes akutte sundhedsvæsen klar til at tage hånd om os.

Hvert år ringer borgere over tre millioner gange til lægevagten og 1813, og der er over 1,7 millioner akutte patientforløb på hospitalerne og 700.000 kørsler med ambulance og liggende sygetransport. Og hertil kommer de mange akutte ting, som borgernes egen læge tager sig af hver eneste dag.

I regionerne er vi stolte af de forbedringer, vi har skabt i de akutte tilbud i sundhedsvæsenet. Vi har etableret 21 nye akuthospitaler, hvor vi har speciallæger med i front døgnet rundt, så patienterne med det samme får den rette diagnose, og behandlingen hurtigt kan begynde.

Ambulancerne er ikke alene transportmidler; de er minihospitaler i tæt kontakt med hospitalerne, så de afgørende handlinger sker tidligt. Det redder liv.

Vi har styr på kvaliteten – nu skal vi have styr på ventetiden.

Karin Friis Bach (R)
Formand for sundhedsudvalget, Danske Regioner

Nyt akut-nummer og ny app
Men verden udvikler sig: Antallet af 112-opkald og ambulancekørsler vokser, og med flere ældre og multisyge patienter bliver presset kun større. Særligt når vi ser frem mod, at antallet af borgere over 75 år fordobles. Samtidig åbner ny teknologi, såsom videokonsultationer, op for at skabe bedre service og et mere tilgængeligt sundhedsvæsen.

Derfor har vi i regionerne aftalt 24 nye indsatser, der skal fremtidssikre det akutte sundhedsvæsen. Med indsatserne vil vi i regionerne tage ansvar for, at ressourcerne i sundhedsvæsenet anvendes endnu mere effektivt, og at borgerne får den rette hjælp første gang, uanset om indsatsen er forankret på hospitalet, i den kommunale sygepleje eller i almen praksis.

Vi vil undgå genindlæggelser ved at udbrede gode samarbejder mellem akutmodtagelser og kommunale akutteams om at give flere borgere behandling eller plejeindsats derhjemme.

Karin Friis Bach (R)
Formand for sundhedsudvalget, Danske Regioner

Borgerne skal i fremtiden kun huske ét nummer, når det er akut uden at være livstruende: 113, der skaber sammenhæng i alle akutte tilbud. Vi vil samle danskernes sundhedsinformationer og dialogen med sundhedsvæsenet ét sted, på appen ’Min Sundhed’. Vi vil forkorte ventetiden i akutmodtagelserne. Og så sætter vi særligt fokus på, hvordan vi undgår unødige indlæggelser. Svage ældre borgere skal kun indlægges akut, hvis det gavner deres helbredelse.

Samarbejde med kommunale akutteams
De næste mange år bliver vi flere ældre og flere med kroniske sygdomme og multisygdom, og det er mennesker, der traditionelt set både er i kontakt med sundhedsvæsenet i både kommune og region. Derfor er sammenhæng til kommunens sygepleje og egen læge ét af de områder, vi skal styrke i fremtidens akutte sundhedsvæsen. Vores vision er, at 113 i fremtiden har et tæt samarbejde med de kommunale akutteams.

De fleste, der i fremtiden ringer til akuttelefonen, vil have brug for et af regionens egne akuttilbud, for eksempel et besøg på akutmodtagelsen. Men for andre kan det rigtige tilbud være et besøg af de kommunale akutteam, der kan tage hjem til borgeren og vurdere symptomerne og med direkte adgang til rådgivning fra akuthospitalerne, så flere akutte indlæggelser undgås.

Det kan være den demente borger, der er dehydreret, og hvor det kommunale akutteam kan sætte væskebehandling i gang, inden tilstanden udvikler sig, så der bliver behov for en akut hospitalsindsats.

Læge ansvarlig for behandling ved kommunale akutteams
Mange bliver indlagt akut kort tid efter, at de er blevet udskrevet. Vi vil undgå genindlæggelser ved at udbrede gode samarbejder mellem akutmodtagelser og kommunale akutteams om at give flere borgere behandling eller plejeindsats derhjemme.

Det kan være den ældre borger, der indlægges akut med lungebetændelse, hvor lægen på hospitalet vurderer, at antibiotikabehandlingen med drop kan fortsætte derhjemme.

Her kan det kommunale akutteam stå for opgaven, mens lægen på akutmodtagelsen fortsat er ansvarlig for behandlingen og er tilgængelig for teamet og sørger for at give stafetten videre til patientens egen praktiserende læge.

Styr på ventetid
En akutmodtagelse kan være et hektisk sted. Der kan hele tiden komme patienter ind, der har endnu større behov for at blive tilset med det samme. Og derfor kan mange patienter, der ikke fejler noget alvorligt, i dag opleve at vente længe. Når tre ud af fire patienter på landets akutmodtagelser og -klinikker i høj grad er tilfredse med den hjælp, de fik, og oplever, at personalet er gode til at lytte, har vi grund til at være tilfredse. Men vi får ikke nær så gode karakterer, når det handler om ventetid.

Vi har styr på kvaliteten – nu skal vi have styr på ventetiden. Vi vil løfte servicen, nedbringe ventetiden og sikre, at patienter, som venter, føler sig velinformerede hele vejen. Derfor indfører vi nu ét landsdækkende servicemål for ventetid, så alle borgere kan forvente den samme korte ventetid.

Vi ser også for os, at patienter i fremtiden får let og overskuelig information om, hvor lang ventetiden er – så man kan vente hjemme eller bevæge sig mere frit på akuthospitalet, uden man skal bekymre sig om at blive glemt eller overset.

I regionerne ønsker vi at skabe bedre sammenhæng på tværs af regionale og kommunale akuttilbud og skabe tryghed og tilgængelighed for borgere i hele landet. Derfor de 24 nye indsatser. Vi kan ikke løse det hele i regionerne. Noget kræver lovgivning, andet fælles løsninger og tæt parløb med kommuner og praktiserende læger. Vi ser frem til samarbejdet.