Debat

Regionsrådsformand: Lær af Aarhus-erfaringer med elevfordeling

DEBAT: Danmark risikerer at knække, hvis der ikke nu træffes kloge og langsigtede beslutninger om elevfordeling på ungdomsuddannelser med udgangspunkt i regionale forhold, skriver Anders Kühnau.

Vi skal gøre op med ensretningen på baggrund af for eksempel social og etnisk baggrund på gymnasierne, skriver Anders Kühnau (S). 
Vi skal gøre op med ensretningen på baggrund af for eksempel social og etnisk baggrund på gymnasierne, skriver Anders Kühnau (S). Foto: Sara Gangsted/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Anders Kühnau (S)
Regionsrådsformand i Region Midtjylland

Unge søger mod gymnasier i de større byer, hvilket risikerer at ødelægge lokale uddannelsestilbud i tyndt befolkede områder. 

Anders Kühnau (S)
Regionsrådsformand i Region Midtjylland

Regeringen har netop indkaldt til forhandlinger om en reform af ungdomsuddannelserne. I den forbindelse bragte Danske Regioner, Danske Gymnasier og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier mandag et fælles debatindlæg i Altinget. 

Jeg kan kun bakke op. De erfaringer, vi i Region Midtjylland har gjort os gennem den seneste ansøgnings- og fordelingsrunde, viser netop vigtigheden – og effekten - af gennemtænkt regional elevfordeling.

Kamp mod ensretning
En kommende reform skal tage højde for de mindre ungdomsårgange, der de kommende år skal i gang med en uddannelse. Men den skal også modvirke den polarisering, der lige nu foregår. Unge søger mod gymnasier i de større byer, hvilket risikerer at ødelægge lokale uddannelsestilbud i tyndt befolkede områder. Samtidigt vælger unge i høj grad uddannelser, hvor der går unge, som ligner dem selv.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Vi skal handle nu. Ellers medfører den udvikling en ensretning på baggrund af for eksempel social og etnisk baggrund, der ligger langt fra det danske begreb om uddannelse.

Det var den udfordring vi i Region Midtjylland tog fat på sidste skoleår. Gymnasierne i Aarhusområdet havde forgæves forsøgt at nå til enighed om elevfordelingen. Derfor blev det op til regionsrådet at træffe beslutning. Forløbet udfordrede de eksisterende rammer, herunder de tidsfrister, der i dag er gældende for at indmelde kapacitet til Undervisningsministeriet.

Problemet kan løses
Ikke alle endte i sagens natur med at være fuldt ud tilfredse. Desværre nåede vi heller ikke helt i mål på alle de aarhusianske ungdomsuddannelser - det tager tid, men processen er under vejs.

Tilbage står alligevel, at det lykkedes at lave en gennemgribende og succesfuld elevfordeling i Aarhusområdet. Det bekræfter blandt andet rektor for Viby Gymnasium, Lone Sandholdt Jacobsen, 25.09 her i Altinget, hvor hun understreger, at den politiske elevfordeling allerede har "haft stor positiv virkning". 

Jeg er enig med rektoren. Dette her er et problem, som kan løses. Vi kender endda allerede løsningen – det kræver lokalt og regionalt fokus. Derfor glæder jeg mig også over, at der nu er politisk vilje til at se på rammerne for elevfordeling på ungdomsuddannelserne.

Jeg håber, at ministeren vil drage læring fra vores konkrete erfaringer med regional elevfordeling i Region Midtjylland. Jeg stiller mig gerne til rådighed.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anders Kühnau Hansen

Formand, Danske Regioner, regionsrådsformand (S), Region Midtjylland, medlem, Kattegatkomitéen
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2008)









0:000:00