Rekordhøjt antal landsindsamlinger skærper konkurrencen om de frivillige

Et rekordhøjt antal hjælpeorganisationer forsøger sig i disse år med landsindsamlinger.

12 organisationer var på gaden med raslebøsser landet over i 2017, og det samme antal vil stemme dørklokker i år. Det er det højeste antal nogensinde.

Rekorden står dog allerede til at falde i 2019, hvor 13 organisationer har licens til at lave landsindsamlinger.

Og det har medført en skærpet konkurrence om at skaffe frivillige ledere, som styrer indsamlingerne lokalt. Det fortæller Dansk Flygtningehjælps kommunikations- og indsamlingschef, Claes Amundsen.

"Vi skal arbejde langt hårdere end tidligere for at få hvervet det nødvendige antal koordinatorer,” siger han.

Så sent som i 2015 var der blot otte landsindsamlinger, men den seneste indsamlingslov har liberaliseret organisationernes adgang til det attraktive marked. Pengene kommer dog ikke i raslebøssen af sig selv, siger selvstændig indsamlingsrådgiver Stig Fog.

"Hvis ikke man har den regionale og lokale forankring i forvejen, er det rigtig svært at opbygge,” siger han.

Nye organisationer har det svært
Han peger på, at mange af de nye organisationer har haft svært ved at slå igennem. I 2017 indsamlede Børns Vilkår 3,8 millioner kroner, mens Amnesty fik 2,1 millioner kroner i bøsserne. Til sammenligning fik erfarne organisationer som Dansk Flygtningehjælp og Røde Kors henholdsvis 15,2 og 18,4 millioner kroner i kassen. Suveræne Kræftens Bekæmpelse indsamlede 34,1 millioner kroner.

Og det er ikke tilfældigt, at selv medlemstunge organisationer som Amnesty ikke får succes med landsindsamlinger fra dag et, fortæller Stig Fog.