Debat

Rektor: Konstante besparelser skubber os tættere på smertegrænsen

DEBAT: Vismændene konkluderer, at besparelserne ikke har indvirkning på kvaliteten af uddannelserne. Men det er endnu for tidligt at måle på de fulde konsekvenser, mener Jens Boe Nielsen fra Nørre Gymnasium.

Effekten af
de stadig stigende besparelser er ikke slået helt igennem i de sidste
års studenter, skriver Jens Boe
Nielsen, der er rektor på Nørre Gymnasium.<br>
Effekten af de stadig stigende besparelser er ikke slået helt igennem i de sidste års studenter, skriver Jens Boe Nielsen, der er rektor på Nørre Gymnasium.
Foto: Gymnasieskolernes Rektorforening
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jens Boe Nielsen
Rektor, Nørre Gymnasium

De økonomiske vismænd antyder i en rapport, at besparelser og omprioriteringer i ungdomsuddannelserne ikke vil give kvalitetsforringelser, i og med at reduktioner og omfordelinger i tilskud i perioden 2007-2012 ikke betød, at karaktererne faldt, overgangen til videregående uddannelser blev ændret, eller frafaldet blev øget.

Rapporten konkluderer, at når der her ikke kan konstateres en effekt på ”uddannelsesudbytterne”, så må det forventes, at de senere års besparelser tilsvarende har øget produktiviteten, uden at kvaliteten bliver påvirket.

Besparelserne har ikke ramt endnu
Det har skabt forståelig glæde hos de politikere, som står bag de løbende omprioriteringer i ungdomsuddannelsessystemet. Bertel Haarder giver i Altinget 13. marts for eksempel en række eksempler på, at der på flere områder ikke kan påvises sammenhæng mellem økonomi og kvalitet.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Jeg medgiver, at de fleste husholdninger, som har vænnet sig til samme budget år efter år, måske godt kan tåle et eftersyn og en effektivisering, uden at det nødvendigvis fører til væsentlig dårligere livskvalitet.

Men enhver bør kunne indse, at konstante årlige besparelser har en smertegrænse et eller andet sted.

Besparelserne i uddannelsessektoren er kommet lidt efter sundhedssektoren, og man kan med god ret frygte en udvikling her, som vi har set den i sundhedssektoren.

Jens Boe Nielsen
Rektor, Nørre Gymnasium

Vismændenes vurdering forholder sig slet ikke til de seneste års systematiske årlige besparelser. Omprioriteringsbidraget blev første gang indført i 2016. Studenterne fra denne årgang har kun i yderst begrænset omfang ydet til besparelsen.

Det samme gælder studenterne fra 2017, som har mærket besparelserne på i alt 4 procent i 2.g og 3.g. Studenterne fra 2018 har mærket 2 procent i 1.g, 4 procent i 2.g og 6 procent besparelse i 3.g.

Effekten af de stadig stigende besparelser er således ikke slået helt igennem i de sidste års studenter.

Højere gear slider på motoren
Den første reaktion på besparelser på en institution er at få det hele til at lykkes alligevel inden for de nye rammer. Man effektiviserer, hvor man kan, og arbejder hårdere.

Er man fagligt ambitiøs, som størstedelen af den danske arbejdsstyrke er, så betyder den næste besparelse, at man løber alt, hvad man kan, for stadig at synes, at man leverer et godt stykke arbejde.

Men allerede her svarer det til at presse sin bil til at køre hurtigere i det enkelte gear, end den kan klare. Det slider på motoren.

Det oplever vi nu i sundhedssektoren, hvor læger ikke orker mere, og hvor sygeplejersker hellere går på nedsat tid for at kunne klare presset.

Besparelserne i uddannelsessektoren er kommet lidt efter sundhedssektoren, og man kan med god ret frygte en udvikling her, som vi har set den i sundhedssektoren.

I disse måneder afskediges yderligere 200 gymnasielærere. De skal nu sidde hjemme og søge job, mens de tilbageblevne fremover skal løfte deres arbejdsbyrde også.

Det kommende år vil vise, om det er her, uddannelsessektoren overskrider smertegrænsen.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jens Boe Nielsen

Fhv. rektor, Nørre Gymnasium, fhv. formand, Danske Gymnasier
master i gymnasiepædagogik med speciale i ledelse (SDU 2003), cand.mag. i dansk og idræt (Københavns Uni. 1980)

0:000:00