Rektorer: Vi er ved at sætte en uddannelsessucces over styr

DEBAT: Hvis ikke vi er villige til at værne om ungdomsuddannelserne i de mindre byer, risikerer vi at sætte den dannelses- og uddannelsesmæssige succes, som 70’ernes spredning af ungdomsuddannelserne indebar, over styr, skriver Mads Brinkmann Pedersen og Bo Larsen.

Den økonomiske gevinst ved at fusionere  erhvervsskoler og almene ungdomsuddannelser i yderområder bør gå til skolerne og ikke staten, skriver to rektorer. (Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix)<br> — Den økonomiske gevinst ved at fusionere erhvervsskoler og almene ungdomsuddannelser i yderområder bør gå til skolerne og ikke staten, skriver to rektorer. (Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix)

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Mads Brinkmann Pedersen og Bo Larsen
Hhv. rektor på Struer Statsgymnasium og rektor på Lemvig Gymnasium

Op igennem 1970’erne blev der skrevet Danmarkshistorie på uddannelsesområdet.

Man byggede ungdomsuddannelser i de mindre provinsbyer. Landmandssønnen og fiskerpigen skulle nu have mulighed for at tage en ungdomsuddannelse og videreuddanne sig.

Det var en naturlig følge af, at antallet af jobs faldt inden for de traditionelle erhverv, og det sikrede en meget bedre adgang til ungdomsuddannelse som døren til dannelse og videregående uddannelse for unge overalt i Danmark, og vores høje uddannelsesniveau i dag hænger sammen med den politiske prioritering af, at ungdomsuddannelserne skulle ligge tæt på de unge.

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Mange flytter naturligvis til de større byer for at videreuddanne sig, men det brede udbud af ungdomsuddannelser har været godt for virksomhedernes mulighed for at rekruttere højtuddannet arbejdskraft i yderområderne, enten fordi man efter endt uddannelse er flyttet tilbage, eller fordi forældre er flyttet til et yderområde med gode uddannelsesmuligheder for børnene.

Radikal forandring af uddannelsesmuligheder
For yderområderne har det været godt, fordi ungdomsuddannelserne mange steder er store arbejdspladser med akademisk arbejdskraft - med de positive sideeffekter, som det har på et lokalsamfunds forenings- og kulturliv.

Danske Regioner har i en undersøgelse af sammenhængen mellem transporttid og frafald med evidens slået fast, at øger man elevernes afstand til skole med blot fire kilometer eller 10 minutter i transport, har det afgørende indflydelse på deres gennemførelse af uddannelsen.
Mads Brinkmann Pedersen og Bo Larsen
Hhv. rektor på Struer Statsgymnasium og rektor på Lemvig Gymnasium

Uddannelse er kernevelfærd, og skal Danmark hænge sammen, skal der være gode uddannelsesmuligheder overalt i landet.

I dag tager vi det for givet, at det altid har været sådan, og det er også korrekt i et 50-årigt perspektiv.

Den demografiske udvikling i landdistrikterne de næste 10-15 år og tendensen til at storbyungdomsuddannelserne vokser og tiltrækker unge fra yderungdomsuddannelsernes naturlige optageområde, risikerer imidlertid at medføre en radikal forandring af de unges muligheder for at tage en ungdomsuddannelse tæt på deres bopæl.

For skolerne er der i dag økonomi i at oprette klasser og hold med mange elever. Modsat betyder det også, at økonomien bliver meget presset, hvis man må oprette flere mindre klasser og hold, hvilket er nødvendigt på ungdomsuddannelser i de mindre byer.

Balancen mellem betalingen per elev og basisøkonomien er skæv.

Øget transporttid betyder øget frafald
Finansloven for 2020 ser ud til at lette presset på sektoren som sådan ved at sløjfe det årlige omprioriteringsbidrag på to procent.

Det er alle skoler i sektoren glade for.

Men det letter ikke grundlæggende på det demografiske pres, som de mindre ungdomsuddannelser bliver udsat for i de kommende år grundet de små ungdomsårgange.

Hvis ikke vi er villige til at værne om ungdomsuddannelserne i de mindre byer, risikerer vi at sætte den dannelses- og uddannelsesmæssige succes, som 70’ernes spredning af ungdomsuddannelserne indebar, over styr.

Danske Regioner har i en undersøgelse af sammenhængen mellem transporttid og frafald med evidens slået fast, at øger man elevernes afstand til skole med blot fire kilometer eller 10 minutter i transport, har det afgørende indflydelse på deres gennemførelse af uddannelsen.

Den geografiske spredning af uddannelserne handler altså ikke bare om, at eleverne gerne vil gå på en uddannelse tæt på deres bopæl. Det handler om vores muligheder for at få eleverne igennem den ungdomsuddannelse, som i dag er så afgørende for deres videre færd på eller uden for arbejdsmarkedet.

Husk geografisk spredning i ny finansieringsmodel
Den tidligere regering begyndte et eftersyn af taxameter- og tilskudssystemet, som den nuværende regering har fortsat, og resultaterne vil sikkert kunne ses i Finanslov 2021.

Et af succeskriterierne for eftersynet er, at det nye system skal sikre, at uddannelsesudbuddet er bredt geografisk funderet, og at der er en balanceret fordeling mellem udbud af almene uddannelser og erhvervsrettede uddannelser jf. Kommissorium for eftersyn af taxameter- og tilskudssystemet.

Det er en stor opgave med mange hensyn at balancere. Det er dog vigtigt at huske den geografiske spredning, når man foreslår ny finansieringsmodel for ungdomsuddannelser.

Flere steder er der i yderområderne sket fusioner mellem erhvervsskoler og almene ungdomsuddannelser med det formål at sikre, at man kunne bevare et så bredt uddannelsesudbud for de unge som muligt, og at de stadig kunne nå en STX, HHX, EUX eller EUD inden for rimelig afstand.

Fusionsskolerne er i dag med til at bevare ikke blot ungdomsuddannelser, men også erhvervsuddannelser i yderområderne.

Ingen fusionsgevist til skolerne
Desværre får skolerne i dag ikke lov til at beholde den fusionsgevinst, der er ved at lægge institutionerne sammen, til gavn for uddannelsesudbuddet og dermed de unges muligheder.

Staten høster en fusionsgevinst efter en fire-årig overgangsperiode, og dermed understøtter og tilskynder systemet ikke til den slags fusionsdannelser, som flere steder har vist sig som et bud på, hvordan skolerne selv gennem fusioner kan medvirke til at sikre spredningen af uddannelserne.

Pengene burde komme eleverne til gavn ved, at skolerne fik lov at beholde fusionsgevinsten, sådan som Danske Gymnasier og Landdistrikternes Fællesråd har anbefalet.

Det håber vi stærkt på, at revisionen af systemet vil tage hånd om, til gavn for yderområderne og til den fortsatte udvikling af landdistrikterne og dermed hele landet.

Politik har aldrig været vigtigere