EVA: Benægtelse af vores resultater er at svigte børnene

Af Mikkel Haarder
Direktør, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

Siden Danmarks Evalueringsinstitut i slutningen af januar offentliggjorde den store nationale undersøgelse 'Læringsmiljø i kommunale børnehaver', er vi blevet mødt af stor interesse.

Mange har udtrykt glæde over, at der endelig foreligger solid data om kvalitet i dagtilbud, som kan bidrage positivt til udviklingen af den pædagogiske praksis og styrke fremtidens dagtilbud i Danmark.

Fra nogle sider har vi imidlertid mødt kritik af den metode, undersøgelsen er baseret på. Nogle mener, at et systematisk, forskningsbaseret og internationalt anerkendt måleredskab som Ecers-3 ikke kan bruges til at vurdere kvaliteten i danske dagtilbud.

Kritikken er senest blevet rejst af tre forskere i et debatindlæg bragt i Altinget 6. februar.

De tre forskere mener ikke, at kvalitet er noget, som "man bare kan gå ud og måle".

Det ville glæde mig, hvis der fra kritikernes side kommer nogle alternative bud på, hvordan vi i stedet kan iagttage og arbejde systematisk med kvalitet i den pædagogiske praksis og i de danske dagtilbud.

Mikkel Haarder
Direktør, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

Ifølge dem, skal man "først definere, hvad man egentlig forstår ved kvalitet". Det har de ret i, og det er netop dét, vores undersøgelse kan. Den giver et grundlag for at tage debatten om kvalitet helt konkret ude i dagtilbuddene.

Den stiller vigtige spørgsmål med udgangspunkt i nationalt repræsentative og valide resultater. Spørgsmål, som det enkelte dagtilbud kan bruge som inspiration til at reflektere over og diskutere egen pædagogisk praksis.

Et gennemprøvet og valideret redskab
Leder man efter en definition af kvalitet i danske dagtilbud, findes der klare beskrivelser i den styrkede pædagogiske læreplan.

Læreplanen er vedtaget af Folketinget som ramme om arbejdet med kvalitet i dagtilbud i Danmark. Den viser retningen for, hvordan vi i Danmark mener, dagtilbud skal være. Hvor børn trives, udvikler kreativitet, oplever omsorg, lærer, inkluderes og dannes som hele mennesker. Og det er netop dét, vi har undersøgt.

Vores undersøgelse er et glimrende udgangspunkt for at se nærmere på, hvordan vores dagtilbud lever op til det, vi som land har besluttet er en god hverdag for børn i kommunale børnehaver.

Det er det, vi kan måle med det redskab, vi har brugt. Et stærkt og forskningsbaseret redskab, som er gennemprøvet og valideret.

Ingen absolutte svar
Ja, det er udviklet i USA, det måler ikke alt, og det giver ingen absolutte svar. Men det findes der ikke ét redskab, der gør – og det har vi i øvrigt heller aldrig påstået, det ville.

Ecers-3 er udviklet med fokus på, hvad der fra børnenes perspektiv kendetegner et dagtilbud af høj kvalitet. Det er børnenes trivsel, graden af interaktion mellem voksne og børn og børn imellem, der er rettesnoren i redskabets opbygning og indhold.

Derfor er det decideret forkert, når de tre forskere påstår, at vores undersøgelse "ikke inddrager børn og pædagoger", og at omsorg kun udgør "2 procent af spørgsmålene i måleredskabet".

Det er uvist, hvordan forskerne er kommet frem til lige netop det procenttal, og hvilken mere eller mindre snæver definition af begrebet omsorg tallet bygger på.

Model bruges også i Norge
De tre forskere nævner, at Ecers-3 i dag bruges i ti danske kommuner. De skriver endvidere, at "i en række kommunale kvalitetsrapporter (…) kan man finde opfordringer til at tilrettelægge praksis, så 'man plukker lavthængende frugter'".

Hvorvidt det er korrekt, skal jeg ikke kunne sige, men hvis der med lavthængende frugter menes, at dagtilbuddene for eksempel hælder et læs bøger eller klodser ind i børnehaven, så har man misforstået redskabet, og hvordan resultaterne af en Ecers-3-undersøgelse skal anvendes.

Det afgørende er interaktionen mellem børn og voksne. Og her er det vanskeligt at se de lavthængende frugter.

Foruden ti danske kommuner, har Ecers-3 også været brugt til nationale undersøgelser af kvaliteten i dagtilbud i ti europæiske lande og 30 lande verden over.

Blandt andet i vores naboland Norge, hvor dagligdagen i dagtilbud langt hen ad vejen ligner vores, har man benyttet redskabet til en stor national undersøgelse af kvalitet i dagtilbud.