Debat

Replik: Enhedslisten skal droppe de neoliberale briller

DEBAT: Enhedslisten og Alternativet deler en grøn vision. Alternativet abonnerer bare ikke på de samme neoliberale præmisser, skriver folketingskandidat for Alternativet Theresa Scavenius.

Foto: Ólafur Steinar Gestsson / Ritzau Scanpix
Astrid Johanne Bjørnskov
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Theresa Scavenius (ALT)
Folketingskandidat

Når jeg kritiserer Enhedslistens klimaudspil skyldes det ikke, at jeg ikke har respekt for partiets arbejde hen imod at skabe et mere bæredygtigt samfund. Den mission har Alternativet og Enhedslisten tilfælles, og det ville glæde mig, hvis det i højere grad var muligt at forene kræfterne i en grøn alliance mod de partier i både rød og blå blok, som står meget langt væk fra Enhedslistens og Alternativets visioner.

Men det ændrer ikke på, at det er vigtigt at bevare den grundlæggende politiske diskussion om, med hvilke økonomiske briller vi betragter verden igennem.

Fælles om kritikken
Vi deler kritikken af konkurrencestaten og det neoliberale finansministerium, derfor bekymrer det mig, hvis de politiske forskelle reduceres til at være niveauet af afgifterne på kød, sodavand og fly.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Det er nemlig grundlæggende en neoliberal måde at betragte politik på. Det, som definerer en neoliberal politisk logik er, at samfundsmæssige investeringer er en udgift for samfundet. Det er en begrænsning, og det er penge, som tages fra borgernes eller virksomhedernes pengepung. Det er en monetarisk penge- og økonomiforståelse.

I den keynesianske økonomiforståelse, som alle, der støtter velfærdsstaten, abonnerer på, er penge brugt på beskyttelse af fælles ressourcer, børnepasning og så videre - ikke primært udgifter, men derimod samfundsøkonomiske investeringer i borgerne, naturen og klimaet.

For klimapolitik er ikke dyrt. Det er det nuværende samfund, som er dyrt.

Theresa Scavenius (ALT)
Folketingskandidat

Og de investeringer kan være instrumenter til at skabe markeder og bæredygtige liv.

Lyder som Anders Fogh  
Så når Enhedslisten siger: 'Hvis vi skal skabe et flertal bag vores plan, bliver vi nødt til at have finansieret tiltagene krone for krone', ærgrer det mig, at Anders Fogh Rasmussens lingua franca er blevet mainstream i selv Listens retorik.

Dette skyldes IKKE, at jeg ikke mener, at der skal være en klar finansieringsplan- og strategi. Selvfølgelig skal der det. Alternativet har også en klar finansieringsplan. Og det betyder HELLER ikke, at forskellige typer af afgifter ikke er relevante.

Alternativet ønsker for eksempel højere afgifter på sodavand, cigaretter, kød og fly, men omvendt momsdifferentiering på sunde fødevarer som frugt og grønt og ingen afgift på for eksempel elbiler. Og på dét niveau er der masser af ting, som jeg er helt sikker på, at vi er enige om.

Men netop derfor undrer det mig, at konkurrencestatens monetære pengelogik sniger sig ind i Enhedslistens klimapolitiske udspil og retorik. For klimapolitik er ikke dyrt. Det er det nuværende samfund, som er dyrt.

Lav et grønt superministerium
Det er dyrt at betale landbruget for at forurene vandet, naturen og klimaet. Det er samfundsøkonomisk dyrt at give olieselskaber tilladelser til – og til med skatterabatter til – at forurene og dermed underminere vores natur, miljø og klima. Det er samfundsøkonomisk dyrt at lade transportselskaberne sætte biler, fly og færger i drift, uden at de skal betale for deres miljø- og klimaforurening.

Og det er samfundsøkonomisk dyrt, at vi fortsætter investeringer i fossil infrastruktur (Nordsøsolien, Baltic Pipe, kilometervis af asfalt og så videre). Det er dyrt at betale alle de sundhedsgifter, der er relateret til luft- og vandforurening. Og jeg kunne blive ved.

Så hvis vi skal kickstarte en helhedsorienteret klimapolitik, der ikke blot kigger på små hjørner, men faktisk omlægger hele vores samfundsøkonomi til en økonomi, der kan regne natur og klima med, så kan jeg ikke se andre udveje, end at vi bliver nødt til at lave det grønne superministerium.

Alternativet foreslår et superministerium, der overtager finansministeriets rolle i forhold til at koordinere og prioritere alle statens opgaver, ressourcer og investeringer.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Theresa Scavenius

MF (løsgænger), klimapolitisk forsker, lektor, Aalborg Universitet
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2009)

0:000:00