Replik: Selvfølgelig er der penge i affald – det er godt for den cirkulære økonomi

Af Lisbet Hagelund
Chefkonsulent, Dansk Erhverv

Bo Asmus Kjeldgaard og Ib Larsen langer hårdt ud efter det kommende producentansvar for emballage. Pointen i deres kronik er, at det bliver så problematisk at gennemføre, at det er en dårlig løsning.

Men, Bo Asmus Kjeldgaard og Ib Larsen, det er slet ikke et valg. I kigger bagud i en forandringstid.

EU har lanceret nye regler for emballager, fordi der er brug for fremskridt. De systemer, som vi har i dag, præsterer langt under de mål, som vi skal nå i 2025 og 2030. Derfor er det yderst relevant, at EU sætter et incitamentssystem op. Et system, der ikke bare tager fat i at håndtere emballageaffaldet bedre, men tager fat i, at emballagerne skal produceres anderledes. 

EU har skabt incitamenter
Bo Asmus Kjeldgaard og Ib Larsen har alene taget affaldshåndteringsbrillerne på, men EU har også taget produktionsbrillerne på. Med producentansvaret er der endelig skabt en model, hvor en virksomheds miljøperformances og økonomi kædes nøje sammen. Jo mindre materiale, der er anvendt til emballagen, og jo lettere og bedre den kan genanvendes, des billigere bliver det for virksomheden at finansiere emballagen i affaldshåndteringen.

EU-retningslinjer definerer nemlig emballagerne og sætter relative priser på, hvad affaldshåndteringen skal koste. Og for første gang ses incitamenter til, at virksomhederne skaber genbrugsemballager. De scorer nemlig godt på EU's kriterier for betaling. 

Med producentansvaret er der endelig skabt en model, hvor en virksomheds miljøperformances og økonomi kædes nøje sammen. 

Lisbet Hagelund
Chefkonsulent, Dansk Erhverv

Bo Asmus Kjeldgaard og Ib Larsen skriver: ”Erfaringen viser, at incitamentet til at øge genanvendeligheden af affaldet for den enkelte producent først bliver betydende, hvis producenten får sit eget affald tilbage”.

Men hvis vi ikke alle skal køre land og rige rundt med hver enkelt emballage, så er det præcis dét, som vi får med EU's nye regler. Tættere på kommer vi ikke.

Kritik af noget ikkeeksisterende
Skribenterne skitserer en række udfordringer ved implementeringen af producentansvaret og kritiserer, at erhvervet ikke har besvaret alle de spørgsmål i klimapartnerskaberne. 

Klimapartnerskaberne havde ikke til formål at komme med forslag til organisering af producentansvaret i Danmark – det sker i en følgegruppe under Miljøministeriet, hvor en bredere gruppe af interessenter deltagere, herunder KL. 

Her tages deres spørgsmål op: Hvordan sikres høj genanvendelse i til stadighed bedre kvalitet? Og hvordan hjælpes borgere til mere korrekt sortering? Her ser vi også efter muligheder.

Kjeldgaard og Larsen nævner udfordringer med det kommende system, men ingen af de udfordringer, der er forbundet med det eksisterende system. Intet er så sort og hvidt. 

Vi skal forholde os til virkeligheden og udnytte den ramme, som EU giver os. Den giver os et paradigmeskifte. Rammen er kompleks, men stadig målrettet – og ambitionsniveauet er højt. Dertil kommer, at EU vil revidere emballagedirektivet for at sætte endnu højere krav til miljøkvaliteten. 

Danmark gør kun sig selv en tjeneste ved at komme tidligt og meget ambitiøst afsted. Hele Europa skal omstille sig, og Danmark ønsker grøn vækst, så her er en styrkeposition for de hurtigste lande. Det er et must, at alle miljøforbedrer deres samfund.