Debat

Verdens Skove til styrelse: Drop bort­forklaringer og tag ansvar for naturen

REPLIK: Ved opgørelser over naturens tilstand har vi været vidner til en pinlig optræden fra Naturstyrelsen, som bortforklarer dårlige resultater ved at kritisere målemetoden, mener Verdens Skove.

Naturens tilstand er i fortsat forværring, men Naturstyrelsen er ikke så magtesløs, som den måske føler sig, mener Verdens Skove.
Naturens tilstand er i fortsat forværring, men Naturstyrelsen er ikke så magtesløs, som den måske føler sig, mener Verdens Skove.Foto: Peter Leth-Larsen/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix
Sofie Hvemon
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Stine Tuxen
Biolog og talsperson for dansk natur, Verdens Skove

Naturstyrelsen forholder sig 1. oktober i Altinget til en spritny rapport fra Verdens Skove, der undersøger, om Naturstyrelsens forvaltning har implementeret forskeranbefalingerne fra 2009.

Styrelsen påpeger i deres respons, at 80 procent af arealerne i den undersøgte enhed, Vadehavet, skal tilgodese vadefugle og engfugle. Det er korrekt, og det har vi også taget med i overvejelserne, men vi kan ikke se nogen forskel på forvaltningen af de 80 procent og de øvrige 20 procent, hvor man i allerhøjeste grad burde følge forskernes anbefalinger for at støtte op om den biodiversitet, der bliver presset ud af de områder, hvor fuglene får førsteprioritet.

Hvis forskernes anbefalinger kun var tilsidesat i fugleområderne, kunne det accepteres som en prioritering af fuglene, men det, som vi ser, er, at forskernes anbefalinger er udeblevet over hele linjen, fugle eller ej.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Kræver paradigmeskifte
Naturstyrelsen nævner også, at de skal levere på flere forskellige bundlinjer blandt andet i forhold til friluftsliv, kulturhistorie og træ til samfundet, og at disse interesser står i vejen for at prioritere naturen på styrelsens arealer.

Dette har vi dog også taget højde for. På de undersøgte arealer er der sat store dyr ud, så eventuelle udfordringer med friluftsliv og kulturhistorie er løst på disse arealer. Samtidig er det arealer uden skovdrift, så heller ikke dét står i vejen. Alligevel ser vi ikke forskernes anbefalinger implementeret.

Den danske natur er i frit fald. Indberetningerne til EU viser, at vores natur er i en elendig tilstand, og det bliver fortsat værre. 

Stine Tuxen
Biolog og talsperson for dansk natur, Verdens Skove

I forhold til friluftsliv vil helårsgræsning uden tilskudsfodring føre til langt færre dyr på arealet og dyr, som på ingen måde er opsøgende. Dette vil sikkert blive taget positivt imod mange steder.

Naturstyrelsen understreger, at hvis forskernes anbefalinger skal gennemføres på styrelsens arealer, vil det kræve et paradigmeskifte i naturforvaltningen. Til dét må vi i Verdens Skove svare, at selvfølgelig gør det dét.

Den danske natur er i frit fald. Indberetningerne til EU viser, at vores natur er i en elendig tilstand, og det bliver fortsat værre.

Behov for drastiske forandringer
Det er åbenlyst, at vi ikke kan fortsætte, som vi plejer. Der skal ske drastiske forandringer, hvis Danmark ønsker at stoppe tilbagegangen for vores truede arter.

Det stod klart helt tilbage i 2007, hvor en status i forbindelse med EU-indberetningen viste, at den danske natur var i ugunstig bevaringsstatus. I 2009 kom forskerne med anbefalinger til, hvordan den negative udvikling for naturen kan vendes. De samme anbefalinger, som Verdens Skove har målt Naturstyrelsen på i den nye analyse af Vadehavets naturarealer.

I 2012 kommer forskerne med rapporten 'Danmarks Natur frem mod 2020', hvor forskerne gentager anbefalingerne og kritiserer Naturstyrelsen i stærke vendinger for endnu ikke at have rykket på anbefalingerne. I 2013 kom endnu en indberetning til EU, der viste fortsat nedgang for den danske natur.

Nu skriver vi 2019, og Naturstyrelsen er blevet rådgivet om disse anbefalinger i mindst et årti. EU-indberetningen 2019 viser igen markant tilbagegang, og i servicetjekket kritiserer forskere igen Naturstyrelsen for fortsat ikke at have implementeret anbefalingerne.

Styrelsen er ikke magtesløs
Det kræver nogle store ændringer at implementere anbefalingerne, og det tager lang tid at vende en stor skude, som Naturstyrelsen er. Det er forståeligt.

Men Naturstyrelsen har haft ti år med målrettet rådgivning fra begge universiteter, og trods dét er anbefalingerne fortsat ikke synlige i forvaltningen, og naturens tilstand er i fortsat forværring.

Det er rigtigt, at et paradigmeskifte også vil kræve politiske beslutninger, men Naturstyrelsen er ikke så magtesløs, som den måske føler sig.

For det første kan Naturstyrelsen oplyse politikerne om, hvordan de politiske rammer kan ændres til fordel for biodiversitetsmålene. Det vil også være en hæderlig omgang i forhold til de skattekroner, der nu går til jordbrugsproduktion i stedet for biodiversitet.

For det andet kan flere af anbefalingerne implementeres på mange af styrelsens arealer inden for de rammer, som styrelsen har i dag. Man bør sætte sig ned og målrettet gennemgå alle arealerne, ikke kun arealer med græsning, men også skovene og lysåbne arealer uden græsning.

Ophæv skovgærdet, slå hegninger sammen, udvid hegningerne, indfør helårsgræsning uden tilskudsfodring – alt sammen kan implementeres langt flere steder, end det sker i dag, inden for de rammer, som Naturstyrelsens allerede har. Denne målrettede indsats savner vi at se fra Naturstyrelsens side.

Pinlig optræden
Ved de seneste tre statusopgørelser over den danske naturs tilstand i 2007, 2013 og nu i 2019 har vi været vidner til en pinlig optræden fra Naturstyrelsen og Miljøministeriet, hvor de prøver at bortforklare de dårlige resultater ved at kritisere den metode, som universiteterne måler naturen på.

Det er åbenlyst, at den danske natur er dybt forarmet. Det har forskere og ngo'er påpeget gennem årtier.

Alligevel sidder ministeriet og styrelsen og stiller spørgsmålstegn ved forskernes metoder, hvor de i stedet burde stille spørgsmålstegn ved deres egen naturforvaltning.

Også her savner vi, at styrelsen tydeligt viser, at de er deres ansvar bevidst.

Politikerne skal på banen
Det er også vigtigt, at politikerne kommer på banen, hvis vi skal vende den negative udvikling for dansk natur.

I rapporten anbefaler Verdens Skove, at politikerne opretter en naturzone, der beskytter naturen imod produktion. Her skal naturen have plads, der må ikke produceres tømmer, bøffer, honning eller hjemtages grundbetaling. Her skal vores vilde natur have plads og førsteprioritet. Så må vi mennesker drive produktion på andre arealer.

Samtidig skal politikerne gøre op med den dobbeltrolle, som Naturstyrelsen sidder i klemme i. Naturstyrelsen forventes at kunne levere god natur, men samtidig skal den tjene penge til naturforvaltningen ved at producere tømmer i vores natur.

De penge, som Naturstyrelsen tjener på det, er ikke engang nok til at rette op på de ødelæggelser, den samme produktion forårsager for biodiversiteten. Det giver sølle 50 millioner kroner i overskud, men et dundrende underskud på biodiversitetskontoen.

Så længe Naturstyrelsen sidder i den klemme, får vi ikke stoppet naturens tilbagegang.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00