Debat

Robot-designer: Læringsteknologi er andet end tablets og Skype-undervisning

DEBAT: Størstedelen af den teknologi, der finder anvendelse i vores skoler, har til formål at optimere økonomisk og tidsmæssigt, mens det sjældent giver et større læringsudbytte, skriver Tommy Otzen, direktør i Kubo Robots.

Foto: Lars Helsinghof /Altinget
Peter Pagh-Schlegel
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Tommy Otzen
Direktør i Kubo Robots

I andre lande, som for eksempel England, Letland og USA, anerkender man dem i langt højere grad og prioriterer læringsteknologi i den politiske debat.

Tommy Otzen
Direktør, Kubo-Robots

I mit seneste indlæg til debatten om velfærdsteknologi fik jeg sagt, at selve begrebet velfærdsteknologi var ekskluderende. Det vil jeg nu gerne konkretisere.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Dette gør jeg ved at inddrage to engelske betegnelser, der begge omhandler velfærdsteknologi: Health Care Technology og Welfare Technology.

På dansk oversættes begge begreber typisk til det danske udtryk velfærdsteknologi. I det engelske sprog bruger man altså en underinddeling som betegnelse for teknologi, der er rettet mod sundhedsområdet.

Begrebet læringsteknologi er efter min opfattelse også en fordanskning af udtrykket Educational Technology eller i forkortet form EdTech.

Ny anvendelse af gamle teknologier
Troels Andersen fra Dansk IT skrev forleden, at det efter hans opfattelse ikke har nogen betydning, at velfærdsteknologi bærer på en forforståelse. Den betragtning er jeg ikke helt enig i.

Eksempelvis nævnes "Flipped Classroom" eller "gamification" som eksempler på, at innovative løsninger rumsterer i vores skoler.

Jeg vil dog hverken betegne "Flipped Classroom" eller "gamification" som nye teknologier, men som ny anvendelse af gamle teknologier.

Jeg vil nærmere kalde det didaktik, da det i højere grad handler om tilrettelæggelse af undervisning, end udvikling af nye teknologier.

Man er langt mere åben over for at inddrage nye løsninger og teknologier på sundhedsområdet end i vores uddannelsessystem. Udover Smartboards, ser vi stort set kun computere og tablets af teknologier i danske skoler.

Nemmere vej til markedet
Spørgsmålet er selvfølgelig, hvad dette har med definitionen af begrebet velfærdsteknologi at gøre. Her er svaret simpelt. Velfærdsteknologi tiltrækker danske skattekroner, hvilket betyder, at løsninger der bærer dette mærke har en nemmere vej til markedet, da de understøttes af en økonomisk prioritering og løftes frem af en offentlig debat.

Det er ikke fordi, vi som samfund ikke prøver nye teknologier på vores uddannelsesområde. Vi gør det bare ikke i samme omfang, som det ses på sundhedsområdet.

Økonomioptimering eller læringsudbytte
Størstedelen af den teknologi, der finder anvendelse i vores skoler, har til formål at optimere økonomisk og tidsmæssigt, hvilket selvfølgelig har en værdi. Men det er sjældent, det giver et større læringsudbytte.

Danske teenagere bruger i omegnen af 7-9 timer om dagen på at konsumere digitalt indhold som spil, film, musik og sociale tjenester. Det er dog en brøkdel af danske skolebørn, der kan udtrykke sig kreativt og udvikle teknologi.

Initiativer som Digipippi, First Lego League og Coding Pirates, der virkelig udnytter teknologiens læringspotentiale ligger typisk uden for skoleregi.

Alle tre nævnte eksempler styrker elevers evne til at kommunikere, samarbejde, tænke kreativt og kritisk. Når de inddrages i undervisning øger det elevernes faglige udbytte.

Høj prioritet i andre lande
I andre lande, som for eksempel England, Letland og USA, anerkender man dem i langt højere grad og prioriterer læringsteknologi i den politiske debat.

Begrebet velfærdsteknologi har indflydelse på vores debat og prioriteringer af vores fælles midler og burde derfor omfatte alle teknologier, der kan øge værdien i vores fælles velfærdssystem.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Tommy Otzen

Adm. direktør, Kubo Robots, stiftende direktør, Nordic Ice Coffee
civilingeniør (SDU 2013)

0:000:00