Ros til embedsmænd, kritik af staccato-demokrati og som at være en løve i bur

Coronakrisen og det kommunale kriseberedskab har indebåret lokaldemokratiske dilemmaer og kompromiser.

Det er de fleste af de lokale politikere, der har svaret på Altingets rundspørge, enige om. Men til gengæld er de mindre enige om, hvorvidt tingene kunne have været håndteret meget anderledes.

Her følger nogle af de lokalpolitiske refleksioner oven på over syv ugers demokratisk undtagelsestilstand.

Christoffer Lilleholt (V) – Odense Kommune
”Vi har haft et meget højt orienteringsniveau fra embedsværket og borgmesteren."

"Men det er klart, at når kommunen kører med en krisestyringsstab, bliver der taget beslutninger, hvor byrådet ikke bliver taget med på råd. Det er en speciel følelse, at så meget af kommunen ændres og drives af borgmesteren alene.”

Torben Elsig-Pedersen (R) – Vejle Kommune
”Jeg har følt mig som en løve i et bur.”

”Jeg har holdt igen med offentlige forslag til andre måder at implementere på, for jeg ved, at det ville være med til at skabe endnu mere frygt og uklarhed blandt både borgere og vores medarbejdere.”

”Det er et dilemma, for vi er ikke valgt som politikere for at holde igen med vores synspunkter. I den givne situation tror jeg dog, at det har gavnet den store sag, at alle ikke har skullet melde særstandpunkter ud.”

”Jeg må bare konstatere, at der er stor forskel på politik og krisestyring.”