Rosenkilde: Nattelivet skal åbne klogere op

PLAN: Tirsdag havde et nyt advisory board for nattelivet første møde ud af to, der skal blive til indspark til den nye nattelivsplan. Kultur- og fritidsborgmesteren glæder sig over arbejdsformen.

Franciska Rosenkilde er mødeleder for det nye advisory board, der tirsdag havde første af to møder.
Franciska Rosenkilde er mødeleder for det nye advisory board, der tirsdag havde første af to møder.Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Kasper Kaasgaard

Det startede med et dialogmøde i marts.

Her kunne borgere og aktører komme med input til det forestående arbejde med en ny nattelivsstrategi for København. For at fortsætte den dialog besluttede politikerne på Rådhuset at nedsætte et advisory board med folk fra blandt andet dialogmødet.

Navnene på deltagerne kom først på ugen, og første møde var tirsdag.

Boardet er forankret i Kultur- og Fritidsforvaltningen, hvor borgmester Franciska Rosenkilde (ALT) er mødeleder. Hun fortæller, at de kom vidt omkring alt fra diskrimination og krænkelser til skraldespande og toiletter. Et tema var at tage ejerskab for de dele af nattelivet, man har ansvar for.

Det er ikke et spørgsmål om, om der skal være fest – det er mere et spørgsmål om, hvad det skal være for en fest. 

Franciska Rosenkilde (ALT)
Kultur- og fritidsborgmester

”At vi som by er vært for det, der er vores ansvar, at nattelivet er vært for de rum, de byder unge og gæster i det hele taget ind i, og hvilken adfærd man lægger op til,” siger Franciska Rosenkilde.

Corona har ikke ændret holdningen
Nu følger endnu et møde, inden forvaltningen samler arbejdet sammen på skrift som input til det politiske arbejde.

Skal advisory boardet ikke leve videre efter de to møder?

”Det er ikke endeligt besluttet. Det er nogle meget aktive aktører, som vi også samarbejder med i andre sammenhænge. Så der kan sagtens være mulighed for at holde den her dialog kørende.”

Det har hele tiden været planen, at strategien for restaurations- og nattelivet skulle opdateres inden næste valg. Coronanedlukningen er naturligvis kommet til at fylde i det arbejde, der for alvor skal i gang i starten af det nye år.

Dokumentation

Her er repræsentanterne i det nye advisory board for Købehavns natteliv:

  • Kultur- og fritidsborgmester Franciska Rosenkilde (ALT), mødeleder
  • Teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL)
  • Esben Marcher, Dansk Live
  • Camilla Van Deurs, Stadsarkitekt
  • Alexander Rastén Rydberg, Københavns Frie Promotere
  • Bent Lohmann, formand for Indre By Lokaludvalg
  • Søren Rud, Københavns BeboerNetværk
  • Anna Gunvor Hyttel, Stifter af Club Mafia
  • Tommy Laursen, Københavns Politi
  • Anette Hyldebrandt, HORESTA og restaurationsbranchen

Altinget logoHovedstaden
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget hovedstaden kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00