Rosenkrantz-Theil forklarer: Derfor får erhvervsskolerne ikke ekstra penge

TREPART: Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) afviser, at weekendens trepartsaftale bebyrder erhvervsskolerne. Med flere penge til de faglige udvalg får skolernes praktikindsats også et løft, mener hun.

Ministeren lægger vægt på, at der nu samlet set er flere penge til praktikindsatsen.
Ministeren lægger vægt på, at der nu samlet set er flere penge til praktikindsatsen.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Tyson W. Lyall

Med den nye trepartsaftale om lærepladser og erhvervsuddannelser får erhvervsskolerne større ansvar og flere opgaver. 

Men de får ikke en pose penge med deres navn på.

Burde de have haft det?

Ikke hvis man spørger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.

Under et virtuelt pressemøde begrundede hun onsdag, hvorfor aftalen ikke sætter penge af direkte til skolerne.

Ministerens grundlæggende argument er, at selvom skolerne får mere at rive i, så kommer der med årlige 120 millioner kroner til de faglige udvalg samlet set flere hænder og midler til lærepladsindsatsen.

”Opgaven med at lave opsøgende arbejde i forhold til lærepladser har tidligere haft lige knap 300 millioner kroner. Nu går vi op og får godt og vel 400 millioner kroner til en opgave, som så også er større,” sagde hun på pressemødet.

Ifølge ministeren er det derfor vigtigt at fremhæve, at skolerne beholder det budget på cirka 285 millioner kroner, de har til det praktikpladsopsøgende arbejde i dag.

Lod sparekniven ligge i skuffen
Med de faglige udvalgs opgradering kunne besparelser på skolernes praktikindsats have været en mulighed, sagde hun samtidig.

Altinget logoUddannelse
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00