Debat

Rumforsker: Hvad skal vi egentlig med rumforskning?

DEBAT: Vi skal huske, at forskning i rummet ikke kun handler om at skabe højteknologiske arbejdspladser. Det handler også om naturvidenskabelig erkendelse, skriver formand for Dansk Selskab for Rumfartsforskning.

Rumforskning er en god forretning. Men der er mange andre gode grunde til at forske i rummet. Det skriver Steen Eiler Jørgensen, formand for Dansk Selskab for Rumfartsforskning.
Rumforskning er en god forretning. Men der er mange andre gode grunde til at forske i rummet. Det skriver Steen Eiler Jørgensen, formand for Dansk Selskab for Rumfartsforskning.
David Laungaard Lose
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Steen Eiler Jørgensen
Formand for Dansk Selskab for Rumfartsforskning

De forgangne ugers debatindlæg om rumforskning har fremført masser af gode grunde til at vi skal øge vores ESA-bidrag, oprette et rumagentur og i det hele taget øge fokus på rumforskningen. Rumforskning er fremmende for vores konkurrenceevne. Rumforskning skaber nye, højteknologiske arbejdspladser. Rumforskning giver ”spin-off”.

Og det er alt sammen helt rigtigt. Rumforskning er en god forretning. Men der er mange andre gode grunde til at forske i rummet.

Helt grundlæggende bibringer forskningen os naturvidenskabelig erkendelse. Det er helt klassisk, at når en forsker melder et nyt forskningsresultat ud, uanset om det drejer sig om stjerner, enzymer, krebsdyr eller nanopartikler, så står der en journalist klar med spørgsmålet: ”Og hvad kan man så bruge det til?” Og det er et rigtig godt spørgsmål. Men svaret ”det ved vi ikke endnu,” er også et rigtig godt svar. Det er det gode ved forskning, at selv om vi måske ikke ved, hvad vi skal bruge et forskningsresultat til her og nu, så finder vi med garanti noget at bruge det til på et eller andet tidspunkt.

Fakta
Forskningsdebatten på Altinget: forskning har til formål at fokusere og styrke den forskningspolitiske debat i Danmark.

Løbende inviterer Altinget: forskning derfor forskere, politikere, erhvervslivet og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og problemstillinger inden for forskningsområdet.

Husk, at du også kan deltage i eller komme med idéer til debatten.
Send dit indlæg til [email protected]

Da man i sin tid opfandt transistoren, kunne man primært forudsige dens anvendelse i radioer. I dag har vi internet og mobiltelefoner.

Da man i sin tid opfandt laseren, anede man ikke, hvad den kunne bruges til, bortset fra dekorative formål. I dag sidder der lasere i blu-ray-afspillere, printere, stregkodescannere og vaterpas.

Grundforskning er en god forretning, investeringen betaler sig bare i visse tilfælde først tilbage årtier senere.

Steen Eiler Jørgensen
Formand for Dansk Selskab for Rumfartsforskning

Grundforskning er en god forretning, investeringen betaler sig bare i visse tilfælde først tilbage årtier senere.

Naturvidenskabelig anerkendelse
Vi skal forske i rummet for at få naturvidenskabelig erkendelse. Det er spændende, og det er med til at definere os som mennesker. Ingen af de andre dyr bedriver forskning.

Vi skal også forske i rummet for at give os selv nogle udfordringer. Det er sundt, og driver udviklingen. Når mennesker har rigeligt med mad og få bekymringer, har vi let ved at synke ned i lænestolen og slå os til tåls med den underholdning, der er i fjernsynet. Når mennesker bliver sat under et vist pres, bliver vi opfindsomme. Så udvikler vi teknologi, der bedre sætter os i stand til at klare strabadserne. Det har historien vist gang på gang.

Vi skal også forske i rummet, fordi rummet som forskningsfelt kan give os mennesker et enestående perspektiv på jorden. Det store univers minder os om, hvor unik, vores lille, blå planet er, og hvor vigtigt det er, at vi behandler den ordentligt. Det er tankevækkende, at miljøbevægelsen først for alvor fik luft under vingerne op gennem 70’erne, efter at det amerikanske månelandingsprogram havde udrustet os med masser af billeder, hvor der var plads til hele planeten Jorden i kameraets søger. Billeder af jorden taget fra rummet minder os om at behandle planeten – og hinanden – lidt bedre.

Vi skal forske i rummet for at bevare et udadrettet verdenssyn. Historien viser med al ønskelig tydelighed, at kulturer, der vender sig indad, stagnerer, mens kulturer, der konstant opsøger nye jagtmarker og interesserer sig for verden omkring dem, blomstrer.

Jeg tror, det tjener Danmark bedst i det lange løb, at vi ikke lukker os om os selv, men er åbne og udadvendte, og er med, hvor tingene sker.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Steen Eiler Jørgensen

Talentambassadør, ScienceTalenter, fhv. formand, Dansk Selskab for Rumfartsforskning
cand.scient. i fysik (Københavns Uni. 2003)

0:000:00