Rune Engelbreth: Fra urørte skove til naturlige vildskove

Regeringen har for nylig indfriet første del af løftet om, at 100 kvadratkilometer statsskov fremadrettet får lov til at være urørt skov.

Det betyder, at træerne på de pågældende arealer slipper for dét, der er den største trussel mod de truede arter i Danmarks skove: motorsave! Eller mere præcist: skovdrift. 

Dette er enestående af to grunde: Dels fordi det er stort og ambitiøst nok til at være historisk banebrydende, og dels fordi det er tankevækkende og nedslående, hvor LIDT der åbenbart skal til, for at et naturtiltag netop er – historisk banebrydende. 

Men lad os først lige huske på, hvorfor skov uden skovdrift er så vigtigt, som det er.

Skovdrift fælder og fjerner træer, før de bliver gamle og går i forrådnelse, og før de får lov til at dø naturligt og blive til dødt ved – altså dødt træmateriale.

Og dødt ved er simpelthen skovnaturens guld. Jo mere dødt ved, desto bedre grundlag for skovens mangfoldige liv, eftersom utallige arters overlevelse er stærkt afhængig af, at træer får lov til at blive gamle og få hulrum, og at de gradvis forfalder og dør.

Jo mere dødt ved, desto bedre grundlag for skovens mangfoldige liv, eftersom utallige arters overlevelse er stærkt afhængig af, at træer får lov til at blive gamle og få hulrum, og at de gradvis forfalder og dør.

Rune Engelbrecht Larsen

At fælde og fjerne træer for at producere tømmer betyder omvendt, at man tømmer skoven for gamle træer og døende træer, hvilket fjerner livsgrundlaget for talrige arter. 

Med beslutningen om at udpege 100 kvadratkilometer urørt skov har regeringen derfor søsat det mest gavnlige naturpolitiske tiltag i et par årtier og anvist vejen til, hvordan skovnaturen kan komme på fode igen.

Det kræver dog, at vejen ikke slutter ved de 100 kvadratkilometer urørt skov – før vejen knap nok er begyndt.

I dag dækker arealet med urørt skov kun 91 kvadratkilometer (9.100 hektar) i Danmark. Beskedne cirka 1,5 procent af Danmarks 6.240 kvadratkilometer skov (624.000 hektar) er med andre ord fri for motorsave og anden skovdrift.

Takket være regeringen vil dette areal med naturligere skov blive forøget til samlet 167 kvadratkilometer i 2025 – og samlet 197 kvadratkilometer så sent som i (hold fast) 2065. 

Når indfasningen er færdig, vil cirka 3,2 procent af det nuværende danske skovareal være fritaget for skovdrift og dermed ‘givet tilbage’ til skovnaturen.

Totalt set er det trods alt forsvindende lidt.

96,8 procent tømmerhugst i de danske skove er simpelthen for meget skovdrift, hvis vi vil standse den omsiggribende artsuddøen.

Det batter først for alvor, hvis vi når op på 10-20 procent urørt skov af det samlede skovareal – og dermed ville der trods alt stadig være hele 80-90 procent af det danske skovareal til at producere tømmer. 

Så tak til regeringen for gaven til skovnaturen, men det må dog ikke standse her, hvis vi skal gøre os en forhåbning om, at de utallige truede arter i de danske skove skal reddes.

Men selv det nuværende bidrag til en naturligere skovnatur har allerede fået en naturfjendtlig brokkerøv på barrikaderne.

Forstkandidat Jens Østergård er således meget bekymret og kalder det i Jyllands-Posten 30. januar for et "enormt areal" af urørt skov – og overdriver tilmed omfanget, som han påstår er 20 procent af statens skove, skønt det i 2025 dog kun er 12 procent (!).

Først i 2065 sniger det sig som nævnt op på 15 procent af det nuværende statsskovsareal (i realiteten bliver det sågar en endnu mindre procentdel, eftersom der i de mellemliggende år også plantes mere ny skov). 

Alligevel er skovdyrkeren bekymret for hjortevildtet og de rekreative værdier – hvilket vel mest nøgternt kan betegnes som fuldblodsnonsens.

Hjortene boomer voldsomt i Danmark og trives fint i urørt skov, der også er uendeligt meget sjovere at opleve og gå tur i for os mennesker end en kedsommelig plantage. 

Og lad os igen lige holde proportionerne for øje: Når vi har fået de planlagte urørte skove, vil de kun udgøre 0,4 procent af Danmarks landareal. Fire promille.

At bekymre sig for hjortene og at kalde det kommende areal med urørt skov for "enormt" er ganske enkelt fake news af Trumpske dimensioner.

Nej, vi ville først være i nærheden af noget, der ligner naturlig skov i blot et nogenlunde rimeligt niveau, hvis vi femdoblede det planlagte samlede areal med urørt skov – og som nævnt ville der fortsat være en kolossal overvægt af tømmerskov.

De 10.000 hektar urørt skov, der nu bliver udlagt, skal også ses i relation til, at vi de seneste 17 år har forøget det danske skovareal fra 486.000 hektar til hele 624.000 hektar. Altså omtrent FJORTEN gange så meget nyplantet skov som det areal, der netop er blevet udpeget til urørt skov. 

Kendsgerningen er og bliver, at vi fortsat har disponeret ubegribeligt lidt areal, hvor naturen får lov til at råde på egne præmisser i Danmark.

Det næste, vi imidlertid skal se på, er, hvad der skal ske i de urørte skove, vi får.

Jamen, hov – "ske"? Skal der "ske noget", skulle de ikke være "urørte"? Jo, men det betyder ikke, at vi ikke må komme i skovene, og det betyder heller ikke, at vi ikke må gøre noget for at fremme biodiversiteten og få naturligere skov.

For ganske vist er det allervigtigste, at skovdriften ophører, men der er TRE hovedfaktorer, der mangler i danske skove, hvis de skal gøres til naturlig skov: 1) nul tømmerhugst 2) naturlige vandforhold og 3) en tilpas mangfoldighed af de manglende store pattedyr, der fremadrettet også bør være en integreret del af skovnaturen.

1’eren er det, der gradvis skal implementeres i samlet set cirka 200 kvadratkilometer skov. 2’eren betyder, at vi skal holde op med at afvande de urørte skove.

Vi har i århundreder tørlagt dem og derved slettet skovsøer og moser fra kortene, fordi det gjorde det lettere at komme frem og fælde træer, og fordi det gav mere plads at beplante områderne med tømmermarker.

Det skal vi selvfølgelig ikke længere i de urørte skove, hvorfor grøfter og dræn dér bør lukkes, så disse skove får naturlige vandforhold tilbage til gavn for masser af forskellige arter.

Og endelig skal der som nummer 3 udsættes større planteædere, det kunne for eksempel være vildheste og elge, hvis området er stort nok.

De skal supplere hjortene med at skabe og friholde lysninger, holde tilgroning i ave og sprede lort og frø. Ganske som de har gjort det fra naturens hånd tidligere i den danske skovnatur, og som arterne i den danske skovnatur derfor er evolutionært tilpasset.

Først når vi standser fældning og fjernelse af træerne i en produktionsskov, bliver den urørt, men først når vi også genopretter de naturlige vandforhold og sørger for et naturligere islæt af større planteædere, får vi en skov, der atter tilgodeser alle skovarterne.

Og som den vigtige prik over i’et: I jo højere grad disse udvalgte skove kan samtænkes med åbne landskaber, desto bedre.

Fra naturens hånd er landskabet jo ikke opdelt i skarpe skel mellem skov og åbent land, men er oprindeligt et mosaiklandskab, hvor naturen har glidende overgange og mange slags naturtyper.

Summa summarum: Tak til regeringen for at vise vejen. Tak for 100 kvadratkilometer ekstra urørt skov, så vi hen ad vejen kommer op på godt tre procent urørt dansk skovnatur.

Næste skridt er at gå fra urørt dansk skovnatur hele vejen til naturligere dansk skovnatur. Så hurtigt som muligt.

Det er ikke særlig vanskeligt – og det er meget billigt.

Og når dét kapitel er klaret, skal vi videre. Tre procent skovnatur på skovnaturens præmisser er trods alt for lidt, og vi skal have åbne vidder med.

Der vil stadig være kolossale tømmermarker i Danmark, hvor vi fortsat kan sikre godt og bæredygtigt tømmer. Men dansk natur kan og bør sagtens samtidig blive større, vildere, sjovere, naturligere – og mere spændende at opleve.

...

Rune Engelbreth Larsen er forfatter, foredragsholder og fotograf med fokus på den danske natur. Han er medlem af Etisk Råd og hovedbestyrelsen i Danmarks Naturfredningsforening. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.