S advarer imod ideologisk slåskamp om snerydning

KONKURRENCE: Det er ideologisk firkantet lovgivning, at kommuner ikke må tilbyde saltning og snerydning på private fællesveje, lyder det fra S. Danske Parcelhusejere vil dog helst være helt fri for kommunal indblanding.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Peter Pagh-Schlegel

Mens sneen er dalet over Gladsaxe og Lyngby-Taarbæk, har en række grundejerforeninger beklaget sig over, at kommunen ikke længere kan stå for rydningen på de private fællesveje.

Men det er konsekvensen af en afgørelse i Ankestyrelsen, der har vurderet, at kommunerne driver ulovlig servicevirksomhed ved at stå for opgaven, og det har ifølge en række grundejere været både dyrt og bøvlet at få aftaler på plads med private virksomheder.

Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) har over for DR P4 afvist at ændre på lovgivningen, da kommunerne ikke bør konkurrere om opgaver på grundejernes regning.

Men det alt for firkantet, lyder det fra Socialdemokratiets boligordfører, Kaare Dybvad.

Hvis ikke kommunerne vil påtage sig det juridiske ansvar, så er den bedste løsning at gå ud med skovlen selv. 

Allan Malskær
Formand for Danske Parcelhusejere

"Hvis man i en kommune har fundet en god løsning, hvor kommunen står for snerydning og bliver betalt for det, fordi de alligevel har fejemaskinerne ude, så giver det ikke nogen mening, at vi på Christiansborg skal forbyde dem at gøre det," siger Kaare Dybvad (S).

S advarer mod meningsløs ideologi
Han synes, at det giver god mening, at grundejerne benytter sig af kommunale tilbud, da det ofte er langt mere effektivt.

"Det er et meget godt eksempel på, at det ikke altid er hensigtsmæssigt at have en ideologisk tilgang til det. Så ender man i nogle situationer, hvor man gør det mere besværligt og dyrt for nogle af de grundejere, som egentlig bare gerne vil fortsætte med de gode aftaler, de har med deres kommune," siger Kaare Dybvad, der endnu ikke vil lægge hovedet på blokken og sige, at der skal en lovændring til, men:

"Jeg skal have undersøgt det nærmere, men vores udgangspunkt er, at hvis loven står i vejen for, at private grundejere og kommuner kan gå sammen om den type løsninger, så skal vi lave det om."

Samme ønske kommer fra borgmester i Gladsaxe Trine Græse (S), der vil rejse sagen i KL, hvor hun sidder i Miljø- og Forsyningsudvalget.

Altinget logoBy og Bolig
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget by og bolig kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her








0:000:00