S begraver unik natur, egen naturpolitik og fakta på Fælleden

KLUMME: Af frygt for et historisk skelsættende tab af magten har Socialdemokraterne i København intensiveret kampagnen for byggeriet på Amager Fælled. Og det med en række tvivlsomme eller direkte forkerte påstande, skriver Rune Engelbreth Larsen.

Der udspiller sig en naturkrig af stor principiel betydning på Amager Fælled i denne tid, hvor Socialdemokratiet og et spinkelt flertal i Borgerrepræsentationen vil begrave natur af national værdi under 260.000 etagemeter beton.

Striden kan blive altafgørende under det forestående kommunalvalg, for det er ikke et urealistisk antal stemmer, der skal flyttes, før flertallet tipper i grøn favør til Enhedslisten, De Radikale, SF og Alternativet. 

Af frygt for et historisk skelsættende tab af magten har overborgmester Frank Jensen & Co. intensiveret kampagnen for at bagatellisere denne enestående bynatur og til gengæld tale vigtigheden af boligbyggeriet op. Centrale påstande fra hans valgmaskine er imidlertid enten i modstrid med fakta eller overordentlig diskutable.

Samtidig er det opsigtsvækkende, at Frank Jensens linje ligner et københavnerkommunalt opgør med det nuværende udkast til Socialdemokratiets nationale principprogram, der ellers fremhæver naturens egenværdi: »Planter og dyr er værdifulde for os, men de har også en værdi i sig selv. (…) Vi skal passe på naturens ressourcer, så vores børn og børnebørn ikke overtager jorden i en dårligere tilstand, end den er nu.«

Ved at stå konfrontatorisk fast på den stik modsatte politik er hovedstadens socialdemokrater i fuld gang med at underminere dette udkast og begrave barnet før fødslen. 

Socialdemokratiets miljøordfører i Borgerrepræsentationen, Jakob Hougaard, afviser for eksempel på de sociale medier at »bevare nogle totalt ligegyldige svampe eller biller på et tilgroet område af fælleden.«(1) Altså helt andre ord om de meget sjældne og truede naturværdier end i udkastet til sit eget partis nationale principprogram.

Desuden har Frank Jensen & Co. valgt at ignorere kommunens bynatur-politik. Her understreges det ellers entydigt, at naturformålet er »at øge antallet af tiltag, der primært har til formål at styrke biodiversiteten, og at muligheden for at fremme biodiversiteten altid indgår i afvejningen, når kommunen udvikler og omdanner byen, så vi er med til at udbygge, forstærke og værne om bynaturen som helhed.«(2)

Bemærk ordet »altid«. 

Selskabet By & Havns påtænkte byggeri på Amager Fælled gør det stik modsatte: øger indiskutabelt naturforarmelsen og dermed tilbagegangen af biodiversiteten. Bedre bliver det ikke, når vi ser på de centrale socialdemokratiske hovedpåstande i den verserende naturkrig:

1. S-PÅSTAND: Overborgmesteren bebudede for nylig, at det medfører en mangel på »2 milliarder kroner« at standse byggeriet, fordi det skal finansiere penge, der allerede er brugt på metroen.(3)

FAKTA: MÅSKE. Ingen kender det eksakte beløb, men speederen trædes i bund i denne tid. På blot tre uger har overborgmesteren for eksempel skruet beløbet en halv milliard kroner i vejret. Tidligere i august sagde han således: »Vi skal have de 1,5 milliarder kroner i kassen, som er blevet brugt på at finansiere vores metrobyggeri.«(4) Og tre måneder tidligere kunne man læse i en folketingsbetænkning, at der »mangler 1 milliarder kroner i metro-regnskabet.«(5) 

1, 1½ eller 2 milliarder kroner?

2. S-PÅSTAND: »Ingen har peget på, hvor de manglende penge skal komme fra,« hvorfor det indebærer andre forringelser, hvis byggeriet aflyses, hævder Frank Jensen i et lækket budskab til sine partitropper.(6)

FAKTA: FORKERT. Der behøver ikke spares en krone på skoler eller hospitaler. De Radikale har for eksempel foreslået at betale kontant for Amager Fælled ud af Københavns Kommunes overskud, der i år beløber sig til 3,6 milliarder kroner, som skal fordeles i budgetforhandlingerne. Der er tale om nye penge – og meget mere end rigeligt til at finansiere en aflysning af byggeriet.(7)

3. S-PÅSTAND: Overborgmesteren understreger, at han står vagt om fredet natur: »Der skal ikke bygges boliger på den fredede del af Amager Fælled. Udover at være hamrende ulovligt ville det gå stik imod mit klare politiske mål.« Men som han tilføjer: Den gamle strandeng, der skal bebygges, »er ikke fredet.«(8)

FAKTA: NEJ, MEN … Området HAR teknisk set været fredet. Som led i den historiske aftale om Ørestaden blev alle politiske kneb imidlertid taget i brug for at forpurre og ultimativt annullere denne fredning, efter den var besluttet.

De naturmæssigt vigtigste arealer på Amager Fælled er på grund af historisk vilkårlige grænsedragninger endt i byzonen frem for landzonen, men for et kvart århundrede siden hed det officielt fra både stat og kommune, at man skam alligevel ville beskytte disse ‘byzone’-naturarealer – alt imens man hemmeligt var i fuld gang med at udvikle Ørestad-ideen med ganske andre konsekvenser. Det opdagede daværende direktør for Danmarks Naturfredningsforening (DN), David Rehling, da en højtstående embedsmand i centraladministrationen røbede rævekagen i 1991.

Rehling var chokeret over manipulationen fra en kreds omkring daværende finansminister Henning Dyremose og overborgmester Jens Kramer Mikkelsen (der i dag sjovt nok er direktør i selskabet bag det påtænkte byggeri, By & Havn). Rehling skriver: »Jeg var fuldstændig målløs. Det lå helt ud over mine forestillinger om, hvor svindlerisk ’de ansvarlige’ politikere og embedsmænd kunne optræde i et land som Danmark.«

Derfor fik vi Loven om Ørestaden med grønt lys til bebyggelse af dele af fælledens natur, det ellers var aftalt at beskytte. 

DN skyndte sig at fremsætte en fredningssag vedrørende de ufredede naturarealer på Amager Fælled, også den gamle unikke strandeng, hvor Socialdemokratiet i dag vil placere 260.000 etagemeter beton. Overfredningsnævnet nåede endog lige akkurat af offentliggøre fredningen via Ritzau, men et kreativt lovgivningsarbejde annullerede med lynets hast det hele.

Rehling skriver: »Området var fredet i 18 timer. En danmarkshistorisk mindsterekord. For dagen efter vedtog SVK-partierne i Folketinget det genfremsatte lovforslag om Ørestaden. Forslaget indebar stadig en bebyggelse af Amager Fælleds naturarealer. Og for at det ikke skulle være løgn, indeholdt forslaget en nyindsat bestemmelse: ‘Verserende fredningssager for området bortfalder’.« (9) 

Det er blandt andet resultatet af dette politiske svindelnummer, som Socialdemokraterne gentagne gange refererer højtideligt til som en historisk »aftale« om Ørestaden, de »ikke vil løbe fra«.

Summa summarum: Når området i dag ikke fortsat er fredet, skyldes det udspekulerede politiske greb, og derfor er det misvisende at henvise til en gammel aftale om byggeri på området.

4. PÅSTAND: »Altså med 100.000 flere københavnere, så er det 45.000 flere boliger, der skal bygges inden 2027« i København, hævder overborgmesteren som begrundelse for at fastholde de 2.000-2.500 boliger på Amager Fælled. (10)

FAKTA: TVIVLSOMT. Prognosen om behovet for 45.000 nye boliger er stærkt udfordret.

En mailkorrespondance, som Bryggebladet har fået aktindsigt i, viser, at By & Havn har presset på for at få byggeriet i gang så hurtigt som overhovedet muligt, for jo længere tid det tager, »jo større er risikoen for, at efterspørgslen på boliger når at aftage,« som chefen for Planlægning og Arkitektur i By & Havn, Rita Justesen, selv har påpeget bag kulisserne.(11) 

En tidligere seniorrådgiver i byudvikling mener sågar, at boligbehovet er voldsomt overdrevet: »Det er en misvisende fortælling. Det er rigtigt, at Københavns befolkning vokser meget, men det er ikke rigtigt, at det medfører et tilsvarende byggebehov.« De 11.000 nye københavnere, der kom til byen i 2016, behøvede f.eks. kun 800-900 nye boliger, fordi 10.000 var nyfødte, og fortsætter udviklingen, vil der for eksempel i 2015-2027 kun være behov for 16-18.000 nye boliger, men man regner med hele 45.000 og har planlagt areal til 50.000.(12)

Det er altså ikke utænkeligt, at København sagtens kan undvære boligerne på Amager Fælled.

5. PÅSTAND: Den gamle strandeng, som Socialdemokraterne vil bebygge, kan ikke sammenlignes med »uberørt natur«, for den har været »brugt til losseplads« i årevis, hævder de københavnske socialdemokraters miljøordfører, Jakob Hougaard.(13)

FAKTA: FORKERT. Den gamle strandeng har aldrig været BRUGT som losseplads. Alligevel påstår Hougaard dette i diverse debatter, efter at han har fået fakta serveret flere gange.(14)

Overborgmesteren og By & Havn fortsætter til gengæld mere snedigt end Hougaard med at fremhæve, at strandengen har været »udlagt som losseplads« – men det er for at sende et budskab, der er irrelevant for naturen. Ordet UDLAGT er blot et røgslør over det faktum, at lossepladsen aldrig har været placeret dér. Der er engang blevet deponeret en bunke jord fra opførelsen af Psykiatrisk Hospital et enkelt sted på arealet, ingen losseplads.

Desuden: »uberørt natur« betyder ikke, at ingen har »rørt« ved naturen, men at arealet ikke har været opdyrket eller bebygget i cirka 5.000 år(15), hvis ikke ligefrem 6.000-7.000 år – og dét er ganske unikt. De militære øvelser og almindelige naturbesøg på arealet har ikke haft negativ natureffekt – det er opdyrkning og rydning til beton, der destruerer naturværdierne.

6. PÅSTAND: »Jeg er ingen naturekspert, men en strandeng kræver vel per definition en strand,« skriver Jakob Hougaard sarkastisk. (16)

FAKTA: JA, Hougaard er ingen naturekspert, men NEJ, der er en god forklaring på, at strandengen ikke ligger ved en strand.

Området er en GAMMEL strandeng, for indtil for få årtier siden har området ligget lige ud til Amagers vestkyst i tusindvis af år. Siden inddæmningen ligger den selvfølgelig ikke længere ved kysten, men det ændrer ikke ved, at der er tale om en gammel strandeng. På den vestlige del findes endnu kun nogle af de salttålende arter, som oprindelig er knyttet hertil, men strandoverdrevet på den østlige del af arealet har ikke har ændret sig nævneværdigt. 

Der ER med andre ord paradoksalt nok tale om oprindelig dansk kystnatur midt i en dansk storby, påpeger lektor emeritus Peter Vestergaard, der er ekspert i strandenge.(17)

KONKLUSION
Overborgmester Frank Jensen er i færd med at destruere truede og fredede arter, og ved samme lejlighed begraver han enhver tillid til, at kommunens vedtagne programmer betyder det fjerneste i praksis. Som nævnt er det Københavns Kommunes officielle politik, at man er  »forpligtet til at bremse tilbagegangen af biodiversiteten« – men overborgmesterens 260.000 overflødige etagemeter beton gør det stik modsatte. 

Det er altså bare kønne ord til at lulle vælgere i søvn om, at man bekymrer sig om naturen – så snart kritikken af naturdestruktion rejser sig, vælter det omvendt frem med sarkasme over for de truede arter, der bliver til »totalt ligegyldige svampe eller biller på et tilgroet område«.

Who cares? Sjældne arter skal jo bare begraves under larvefødder og beton, ikke sandt?

...

Rune Engelbreth Larsen er forfatter, foredragsholder og fotograf med fokus på den danske natur. Han er medlem af Etisk Råd og hovedbestyrelsen i Danmarks Naturfredningsforening. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Kilder:

1) Jakob Hougaard, miljøordfører for S-Kbh., citeret i Politiken, 30.5.2017

2) ‘Bynatur i København, strategi 2015-25’, s. 7

3) Overborgmester Frank Jensen, TV2 Lorry, 29.8.2017

4) Overborgmester Frank Jensen, Berlingske, 8.8.2017

5) ‘Betænkning afgivet af Transport-, Bygnings- og Boligudvalget’, 23.5.2017

6) Overborgmester Frank Jensen i et internt brev til hovedstadens socialdemokrater, 30.8.2017

7) Tommy Petersen, grupperformand for De Radikale i Kbh.

8) Overborgmester Frank Jensen, Berlingske, 20.6.2016

9) David Rehling, Information, 5.5.2000

10) Overborgmester Frank Jensen, Mandag Morgen, 14.8.2017

11) Bryggebladet, 11.5.2017

12) Knud Erik Hansen, Politiken, 30.5.2017

13) Jakob Hougaard, miljøordfører for S-Kbh., Havnefronten, 8.2.2017

14) Jf. John M. Eriksen: ‘Lossepladser og opfyldning i København’, s. 88; Miljøkontrollen Kbh. Kommune, 1996

15) Jf. lektor i biologi ved Københavns Universitet, Hans Henrik Bruun, Information, 8.10.2016

16) Jakob Hougaard, miljøordfører for S-Kbh., Havnefronten 8.2.2017

17) Jf. en præsentation af strandengen i december 2016 af lektor emeritus Peter Vestergaard

 

Forrige artikel Engelbreth Larsen: Dræberhonningbier i økoens sold gør naturen gold Engelbreth Larsen: Dræberhonningbier i økoens sold gør naturen gold Næste artikel Engelbreth: Frank Jensen bedriver beton-spin om Amager Fælled Engelbreth: Frank Jensen bedriver beton-spin om Amager Fælled
Den pragmatiske socialist takker af

Den pragmatiske socialist takker af

INTERVIEW: SF's nestor Holger K. Nielsen siger farvel efter fire årtier i dansk politik, hvor han på kort tid gik fra at være folkehelt til hadeobjekt samt være en del af en tumultarisk regeringsdeltagelse, som han ikke har fortrudt og mener, SF bør gentage.