Debat

S: Der skal skabes balance i bevillingerne

DEBAT: Social baggrund, økonomi og geografisk placering spiller desværre en stor rolle for, om man har adgang til kulturtilbud. For at gøre kulturen mere tilgængelig skal man derfor blandt andet fokusere mere på, hvor værker opføres, skriver Jan Johansen (S).

Hvis man har en lav indkomst og bor i Sønderjylland, er det en stor del af ens rådighedsbeløb, som man skal bruge for at komme i Det Kongelige Teater, skriver Jan Johansen.
Hvis man har en lav indkomst og bor i Sønderjylland, er det en stor del af ens rådighedsbeløb, som man skal bruge for at komme i Det Kongelige Teater, skriver Jan Johansen.Foto: ft.dk
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jan Johansen (S)
Kulturordfører

Socialdemokratiet ønsker et sammenhængende Danmark, hvor der er lige adgang til kultur. 

Og bare rolig,  vi står fast ved armslængdeprincippet og ønsker ikke, at kulturelle midler skal uddeles efter fødested eller andre hjemstavnskriterier.  Vi ser kulturpolitikken som en del af en sammenhængende politik for Danmark. 

I vores principprogram formulerer vi det på den måde, at det er en grundlæggende forudsætning for et stærkt demokratisk og sammenhængende samfund, at vi har et mangfoldigt, inkluderende og rigt kulturliv. Det fordrer øget lighed i adgangen til kunst og kultur i alle dens former.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debat@alting.

I Socialdemokratiet ønsker vi et Danmark, hvor alle skal kunne deltage i kulturelle aktiviteter og i det mangfoldige demokratiske organisationsliv, som – heldigvis – er en integreret del af vores kulturliv. 

Billigere og lettere adgang til kulturen
Desværre spiller social baggrund, økonomisk råderum og geografisk placering en betydelig rolle for, om det er en reel mulighed at bruge de konkrete kulturtilbud. 

Ansøgernes bopæl bør ikke være så afgørende. Man bør i højere grad vægte det som kriterium, hvor værkerne opføres. For at det kan lade sig gøre, skal rammerne være i orden, og de skal indrettes, så de kommer hele Danmark til gavn.

Jan Johansen (S)
Kulturordfører

Hvis man har en lav indkomst og bor i Sønderjylland, er det en betragtelig del af ens rådighedsbeløb, som man skal bruge for at se en forestilling i Det Kongelige Teater. 

Det er ikke alene et spørgsmål om billetternes pris, man skal jo også rent fysisk komme til København, om det så er med tog, bus eller bil. 

I Socialdemokratiet ønsker vi derfor, at det skal være lettere og billigere at få oplevelser i de store nationale kulturinstitutioner. Vi ønsker simpelthen en større tilgængelighed til kulturen – både den lokale og den landsdækkende.

Når formanden for Statens Kunstfond, Michael Bojesen, gør opmærksom på, at der kommer få ansøgninger fra Nordjylland og Sydsjælland til Kunstfonden, er det jo rigtigt og nemt at konstatere.

Men det løser ikke problemet med et Danmark, der er blevet vredet mere skævt i de senere år, og det kalder i en socialdemokratisk optik  på, at vi finder løsninger på, hvordan der kommer flere ansøgninger, så Danmark er mere bredt dækket. 

Lokal forankring
Ansøgernes bopæl bør i den forbindelse ikke være så afgørende. 

Man bør i højere grad vægte det som kriterium, hvor værkerne opføres. For at det kan lade sig gøre, skal rammerne være i orden, og de skal indrettes, så de kommer hele Danmark til gavn. 

Som et eksempel på den retning synes jeg, at man skal lægge mærke til den netop vedtagne lov om støtte til egnsteatre. Heri er det netop indarbejdet som kriterier for støtte, at egnsteatrene laver teater i den landsdel, de er beliggende i, turnerer i hele landet eller varetager specialer i en landsdel. 

Det er tre kriterier, der både vægter lokal forankring og et sammenhængende Danmark, og det viser den balance, vi i Socialdemokratiet mener, at bevillingerne til kulturlivet bør have.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jan Johansen

Næstformand, Forsvarsudvalget, præsident, Beredskabsforbundet
servicemedarbejder (Lindø Værftet 1975)









0:000:00