S fortsætter tidligere regerings jagt på kolde hænder i sundhedsvæsenet

ØKONOMIFORHANDLINGER: Regeringen lover at dække demografien, men vil også diskutere omprioritering af midler til administration. Danske Regioner ønsker et løft på to milliarder – og en løsning på udgifterne til udflytning til de nye supersygehuse.

Nicolai Wammen (S), Astrid Krag (S) og Magnus Heunicke (S) mødte onsdag op i Finansministeriet til økonomiforhandlinger med Danske Regioner.
Nicolai Wammen (S), Astrid Krag (S) og Magnus Heunicke (S) mødte onsdag op i Finansministeriet til økonomiforhandlinger med Danske Regioner.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Signe Løntoft

Hvis administrative medarbejderne i landets fem regioner troede, de kunne ånde lettet op under en ny S-ledet regering, har de gjort regning uden vært. For jagten på besparelser på sundhedsvæsenets administrationsgange er ikke afblæst.

Det gjorde finansminister Nicolai Wammen (S) klart efter første møde med Danske Regioner om økonomiaftalen for 2020.

"Vi synes, det er vigtigt, at når vi giver flere penge til vores sundhed, så kommer de direkte patienterne til gavn. Så skal de ikke gå til flere Djøf-ansatte i administrationen," sagde Wammen. 

Socialdemokratiet kom i valgkampen med et ønske om at spare tre milliarder kroner på konsulenter i stat, regioner og kommuner, og ved fremlæggelsen af regeringens pejlemærker i sidste uge tog Mette Frederiksen (S) endnu en gang emnet op

Regeringen vil dække demografien
Danske Regioner mødte op til forhandlingerne med et ønske om et løft på to milliarder kroner til at dække stigende udgifter til blandt andet flere ældre og nye behandlingsformer. 

”Jeg fornemmer, at regeringen har en vilje til at prioritere sundhedsvæsenet, og vi har selvfølgelig tænkt os at teste dem på, hvor langt den vilje rækker,” sagde Danske Regioners formand, Stephanie Lose (V), efter sættemødet.

Nicolai Wammen ønskede ikke at forholde sig til noget beløb, men slog fast, at den vigtigste opgave i økonomiforhandlingerne bliver at dække det demografiske træk:

"Vi har et fælles ønske om at styrke vores sundhedsvæsen og sikre, at når der kommer flere ældre, så kommer der også flere penge til at dække de øgede udgifter," sagde han.

Vil diskutere flytteomkostninger
Regionerne havde en række punkter med til forhandlingerne. Blandt andet blev der taget hul på drøftelserne af omkostninger til udflytning til de nye supersygehuse:

Altinget logoSundhed
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget sundhed kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00