Hummelgaard: Beskat bankernes gæld

Af Peter Hummelgaard Thomsen
Folketingskandidat for Socialdemokraterne

Regeringen bør følge i Obamas fodspor og foreslå en skat på bankernes risikable gældsættelse. Det bør fremover være bankernes spekulation og gældsættelse, ikke de bankansatte, som pålægges en afgift. 

Vores nabolande har gode erfaringer med den form for beskatning. 

Men lad os først tage en tur til Korsbæk. Her møder bogholder Stein hver dag trofast op i Korsbæk Bank. 

Han sørger for, at bankens sager stemmer, og gør bankdirektør Varnæs opmærksom på uregelmæssigheder i bankens ind- og udlån. Han er billedet på den ansvarlige bankmand, der tænker i langsigtede forretninger og ikke i kortsigtet spekulation. 

De seneste 30 år har vi imidlertid set en hel anden form for bankdrift vinde frem. 

Der burde ikke være noget for regeringen at betænke sig på: Omlæg beskatningen af den finansielle sektor nu, så vi ikke lægger skat på almindelige lønmodtagere, men på skadelig spekulation.

Peter Hummelgaard Thomsen
Folketingskandidat for Socialdemokraterne

Banker tænker kortsigtet
Store banker tænker nu i kortsigtet spekulation, og for at kunne tjene mange penge på kort tid optager bankerne store lån, så de kan udlåne flere penge. 

Bankernes “gearing”, det vil sige investeringer i forhold til egenkapital, eksploderede i årene op til finanskrisen. Og det gjaldt ikke kun de store amerikanske banker, men også her i Danmark. Faktisk havde Dansk Bank frem til 2008 en højere gearing end Lehmann Brothers, hvis krak udløste hele finanskrisen. 

Danske Bank kom blandt andet galt afsted ved at investere lånte penge i tvivlsomme irske ejendomsprojekter. Det var en god forretning, så længe det gik godt på boligmarkedet. Men da boligboblen bristede, måtte bankerne foretage enorme nedskrivninger, og skatteborgerne måtte træde til med redningspakker. 

Udlandet er på forkant
Der kan ikke være tvivl om, hvilken af de to måder at drive bank på, som er bedst for samfundet. 

Derfor er det også helt skævt, at det danske skattesystem i dag er indrettet sådan, at vi gennem lønsumsafgiften har lagt en skat på medarbejdere som hr. Stein, mens vi faktisk giver bankerne et fradrag for den gæld, de optager, når de øger deres gearing. 

Gælden fratrækkes nemlig det overskud, bankerne beskattes af. Og det skal laves om. 

Ude omkring i verden har man for længst fået øjnene op for nødvendigheden af at lægge en skat på bankernes gearing. 

Som en del af den skattereform, Barack Obama for nylig fremlagde i forbindelse med sin State of the Union-tale, indgår netop en skat på bankers store låneoptag. 

Og i Europa har flere lande indført en sådan skat, eksempelvis i Tyskland, Frankrig og Storbritannien. 

Sverige indførte i 2009 en såkaldt “balanceafgift”, der også lægger afgift på gælden. De foreløbige erfaringer med afgiften er gode og viser, at det er meget vanskeligt for bankerne at smyge sig uden om afgiften. 

Skat på skadelig spekulation
Ud over at dæmpe lysten til at øge gearingen gennem store låneoptag, vil en afgift i sagens natur også sikre betydelige indtægter til statskassen. 

Penge som for eksempel kan bruges på at lette andre skatter og afgifter. 

Tidligere har beregninger fra revisionsfirmaet KPMG vist, at en dansk balanceafgift efter svensk forbillede vil kunne indbringe cirka 3,8 milliarder kroner årligt, eller omtrent samme beløb, som lønsumsafgiften i dag indbringer statskassen. 

Det er også en mulighed at gøre afgiften progressiv, så beskatningen stiger i takt med, at bankerne låner flere penge. 

Der burde derfor ikke være noget for regeringen at betænke sig på: Omlæg beskatningen af den finansielle sektor nu, så vi ikke lægger skat på almindelige lønmodtagere.