Debat

S-ordførere: De forskellige verdensmål er ikke hinandens konkurrenter

DEBAT: Der er ingen grund til at være bekymret for, at klimaverdensmålet overskygger de andre 16 verdensmål. Hvis man kigger på det store billede, er verdensmålene nemlig med til at løse hinanden, skriver Daniel Toft Jakobsen (S) og Mette Gjerskov (S).

De unge går op i klimaet, og det smitter, skriver to ordførere fra Socialdemokratiet.
De unge går op i klimaet, og det smitter, skriver to ordførere fra Socialdemokratiet.Foto: Christian Als/Ritzau Scanpix
Birgitte Søe
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Daniel Toft Jakobsen (S) og Mette Gjerskov (S)
Henholdsvis udviklingsordfører og verdensmålsordfører

Får klimaforandringerne for meget opmærksomhed i forhold til de andre verdensmål? Det er spørgsmålet i denne debatserie på Altinget.

For os er svaret klart nej. I Socialdemokratiet er vi glade for opmærksomheden.

Vi ser positivt på, at særligt de unge går på gaden for klimaet. Det er deres fortjeneste, at folketingsvalget i 2019 blev et klimavalg. De bringer håb og energi ind i klimadebatten.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Engagement smitter af
Det smitter. Vi blev smittet. Regeringen blev smittet. Hele Folketinget blev smittet. Og vi tror på, at den energi smitter af på alle verdensmålene. Det kan vi kun hylde. Begejstring smitter. Og det har vi brug for.

I vores optik er de forskellige verdensmål nemlig ikke hinandens konkurrenter – snarere hinandens forudsætninger.

Alene det faktum, at det i høj grad er de fattigste lande, der bliver hårdest ramt af klimaforandringerne, viser, at der er en sammenhæng mellem mål 1 om fattigdom og mål 13 om klima.

Daniel Toft Jakobsen (S) og Mette Gjerskov (S)
Henholdsvis udviklingsordfører og verdensmålsordfører

Alt engagement i et hvilket som helst af de 17 verdensmål er derfor velkomment og særdeles værdsat. Engagerer man sig først i klimakampen, vil man meget ofte – direkte eller indirekte – også komme til at engagere sig i flere af de andre verdensmål.

Alene det faktum, at det i høj grad er de fattigste lande, der bliver hårdest ramt af klimaforandringerne, viser, at der er en sammenhæng mellem mål 1 om fattigdom og mål 13 om klima.

På samme måde kan klimaindsatser også bidrage positivt til blandt andet målene om et opgør med sult (bedre mulighed for dyrkning af marker i områder med tørke og oversvømmelse), kvalitetsuddannelse (eksempelvis uddannelse af faglærte i forbindelse med udrulning af grøn energi), anstændige job (nye grønne job i udviklingslandene) og flere andre.

De 17 skal tænkes sammen
Det er selvfølgelig en vigtig pointe, at verdensmålene ikke udelukkende handler om klima og miljø, og at eksempelvis fattigdomsbekæmpelse, mindre ulighed, ligestilling, beskæftigelse, uddannelse, fred, retfærdighed og stærke institutioner er enormt vigtige mål i sig selv.

Det er for den sags skyld også en pointe, at der potentielt kan opstå modsætninger imellem nogle af målene, hvis vi ikke griber det an på en klog måde.

Det er eksempelvis helt afgørende, at den økonomiske vækst i udviklingslandene, som gerne skulle hjælpe mennesker ud af fattigdom, bliver langt mere grøn end den økonomiske vækst, der skabte velstand i Danmark og andre lande op igennem anden halvdel af sidste århundrede.

Men alt dette skulle da nødigt føre til, at vi begynder at tale klimaengagementet eller klimasagen ned. Ingen af de andre verdensmål har på sigt gavn af, at vi giver klimaet mindre opmærksomhed.

I stedet skal vi gribe arbejdet med alle 17 verdensmål an på en måde, hvor vi tænker tingene sammen. De forskellige mål skal bidrage positivt til hinanden.

Én af måderne at gøre det på er at tænke klimaet og grønne løsninger mere systematisk ind i udviklingspolitikken. Ligesom vi eksempelvis også tænker klimaet ind i vores hjemlige energipolitik, transportpolitik, landbrugspolitik, boligpolitik og meget andet.

Udviklingspolitikken skal ganske enkelt være mere grøn. Både fordi klimaet er et mål i sig selv, men også fordi grønne løsninger som nævnt kan bidrage positivt til flere af de andre verdensmål.

De unge tændte på klimaet
Kært barn har som bekendt mange navne. Og sådan er det også lidt med verdensmålene.

For mange unge var det måske særligt klimaet, der tændte engagementet. For andre grupper kan det være andre verdensmål, der engagerer.

Men ofte er det heldigvis sådan, at engagementet smitter af fra det ene område til det andet. Og samtidig giver et sådant engagement også en bedre forståelse for, at verdensmålene hænger sammen og er indbyrdes afhængige. Og at det, der sker i Danmark, har betydning langt væk fra Danmarks grænser og omvendt.

Derfor er ethvert engagement for verdensmålene positivt og værdsat. Og derfor skal verdensmålene – herunder det om klima – tænkes bredt ind i den samlede danske udviklingspolitik.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Daniel Toft Jakobsen

Fhv. MF (S), formand, Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2005)

Mette Gjerskov

MF (S), ordfører for miljø og verdensmål
cand.agro. (Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole 1993)

0:000:00